Debat

Klimapartnerskab: Cirkulær økonomi kan spare os 10 gange mere CO2, end regeringen foreslår

DEBAT: Der kan spares 7-9 millioner tons CO2 ved at udfase brug-og-smid-væk kulturen og designe, handle og tænke langt mere cirkulært end i dag. Der er dermed meget mere at hente end regeringens første klimaudspil på affaldsområdet lægger op til, skriver Camilla Haustrup Hermansen.

Hvis vi genanvender vores affald, dropper brug-og-smid-væk kulturen og i stedet tænker cirkulært, kan vi spare op mod 9 millioner tons CO2, skriver Camilla Haustrup Hermansen.
Hvis vi genanvender vores affald, dropper brug-og-smid-væk kulturen og i stedet tænker cirkulært, kan vi spare op mod 9 millioner tons CO2, skriver Camilla Haustrup Hermansen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Haustrup Hermansen
Direktør, PlusPack og formand for klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har fremlagt en række konkrete og ambitiøse anbefalinger til regeringen.

De rummer indsatser på områderne affald og vand, der ligger indenfor det nationale reduktionsmål, og på området cirkulær økonomi, der går på tværs af alle aktører og sektorer i samfundet og rækker langt ud over landets grænser.

Analyser viser, at 55 procent af de globale CO2-udledninger stammer fra energi, mens de øvrige 45 procent stammer fra materialer og produkter, som vi forbruger.

Coronakrisen har vist, hvor hurtigt samfundet kan forandre sig, markeder sættes i stå og forbrugerpræferencer ændres, hvis der er politisk vilje til at sætte ind og ændre i vilkår, rammer og systemer.  

Camilla Haustrup Hermansen
Direktør, PlusPack, formand for klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi

Med andre ord når vi kun halvt i mål med at reducere CO2-udledningerne, hvis forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor alene har fokus på grøn, klimavenlig energi.

Større potentiale
Vejen frem må derfor være at designe, producere og forbruge mere cirkulært, samtidig med at vi genanvender vores affald og reducerer vores CO2-udledninger.

Partnerskabet peger på, at det største reduktionspotentiale ligger i omstilling til cirkulær økonomi. Der kan spares 7-9 millioner tons CO2 ved at udfase brug-og-smid-væk kulturen og designe, handle og tænke langt mere cirkulært end i dag.

Potentialet er 10-12 gange større end de 0,7 millioner tons, der, ifølge regeringens første klimaudspil på affaldsområdet, kan spares ved at redde plasten ud af forbrændingen.

Udspillet er bestemt et godt skridt på vejen, men der er meget mere at hente.

Affald er fremtidens råvare
Hvis Danmark skal levere det fulde reduktionspotentiale og være et foregangsland for resten af verden, så skal der øget politisk fokus på at sikre skala i de cirkulære løsninger.

Klimapartnerskabet fremhæver 3 politiske initiativer:

  • Betragt affald som fremtidens råvare og giv virksomhederne ansvar og incitament til at designe cirkulært, sikre et effektivt affaldssystem og bruge genanvendte materialer
  • Skab et effektivt marked for genanvendte materialer, hvor blandt andet standarder og grønne indkøb er afgørende værktøjer
  • Etabler en samlende vækstmotor i vandsektoren, der kan fremme national implementering og eksport af dansk ressourceeffektiv vandteknologi

Grøn føretøje kræver politiske visioner
Fremtidens ressourceøkonomi er cirkulær, og Danmark kan vise verden, hvad der er muligt, hvis vi vil. Klimapartnerskabets analyser viser, at hvis vi tør tænke nyt, langsigtet og på tværs af alle aktører og sektorer, så kan Danmark komme helt frem i den grønne førertrøje og vise vejen til klimaneutralitet i 2050.

Vi har alle forudsætninger for at bidrage til væsentlige CO2-reduktioner både i EU og i en større, global kontekst. Erhvervslivet er klar, men det kræver politiske visioner og handling i dag for at sikre skala.

Lad os ikke glemme, at vores måde at producere og forbruge på i dag ikke er holdbar. Der findes ganske enkelt ikke ressourcer nok i verden til, at vi bare kan fortsætte i samme spor og med samme forbrug som i dag.

Dette er ikke ny viden, men det er på tide, at vi handler på den. 

Coronakrisen viser behov for bæredygtigt forbrug
Coronakrisen har vist, hvor hurtigt samfundet kan forandre sig, markeder sættes i stå og forbrugerpræferencer ændres, hvis der er politisk vilje til at sætte ind og ændre i vilkår, rammer og systemer.

Krisen har også vist, hvor afgørende det er for det danske samfund at sikre den fornødne adgang til kritiske forsyninger, som også er efterspurgt globalt. I fremtiden vil danske virksomheder skulle konkurrere lige så fokuseret og hårdt for at sikre materialer og råvarer i en verden af knappe ressourcer.

Det er derfor nødvendigt, at regeringen også forholder sig til, hvordan samfundets mange aktører i fællesskab kan sikre mere bæredygtigt forbrug af ressourcer i fremtiden. 

Cirkulær økonomi kan skabe jobs og vækst
En dansk genanvendelsesindustri, der kan fastholde materialerne fra de mange produkter, der enten produceres i eller importeres til Danmark, vil give danske virksomheder lettere adgang til genanvendte materialer – og ikke mindst skabe vækst og jobs.

Danske virksomheder står på spring for at investere i øget dansk genanvendelseskapacitet, men er i dag udfordret af de eksisterende rammebetingelser og manglende adgang til affaldsmængderne.

Det er vigtigt med en hurtig afklaring af rammerne og hurtig implementering.

Ellen MacArthur Fonden har for nogle år tilbage i et dansk casestudie estimeret, at cirkulær økonomi i Danmark i 2035 samlet set kan betyde en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent, skabe 7.000–13.000 job, og øge nettoeksporten med 3–6 procent.

En grøn genstart af Danmark efter cirkulære principper, hvor vi investerer i sorterings- og genanvendelsesanlæg samt en klimaneutral vandsektor, vil helt sikkert skabe grobund for udvikling, vækst og nye jobs i Danmark – og på sigt også eksport af nye grønne løsninger og teknologier.

Dokumentation

Temadebat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Før coronakrisen for alvor ramte Danmark, præsenterede de 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til, hvordan brancherne kan nedsætte sit klimaaftryk.

Men har coronakrisen og de nye økonomiske forhold ændret på partnerskabernes anbefalinger? Skal den grønne omstilling sættes på pause, eller er den vigtigere end nogensinde?

Det spørger vi om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør, DSV Panalpina A/S
  • Eva Berneke, administrerende direktør, KMD
  • Simon Pauck Hansen, koncerndirektør, SAS
  • Camilla Haustrup Hermansen, direktør, PlusPack A/S
  • Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør, Per Aarsleff A/S
  • Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør, Novo Nordisk
  • Michael Løve, Group CEO, Netto International
  • Mads Nipper, administrerende direktør, Grundfos
  • Torben Möger Pedersen, administrerende direktør, PensionDanmark
  • Søren Skou, administrerende direktør, Mærsk
  • Michael Lundgaard Thomsen, direktør, Aalborg Portland
  • Jais Valeur, administrerende direktør, Danish Crown

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Haustrup Hermansen

Viceadm. direktør og medejer, Business Development, Plus Pack, formand for Dansk Design Center og DI Produktion
cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling (Københavns Uni. 2001), master of arts (Goldsmiths, Londons Universitet 1999), CBS Executive bestyrelsesuddannelse (2019)

0:000:00