Affaldsforening: Ikke-genanvendeligt affald er overset i klimadebatten

Af Mads Jakobsen og Per Bødker
Hhv. formand og næstformand i Dansk Affaldsforening

Stort set hele Folketinget har nu tilsluttet sig et ambitiøst mål om at reducere Danmarks CO₂-udledning med 70 procent i 2030.

I affaldssektoren kan vi bidrage til den målsætning.

Den cirkulære økonomi er et centralt redskab. Kommuner og affaldsselskaber genbruger og genanvender mere og mere affald og sikrer væsentlige CO₂-gevinster ad den vej.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, vil der også i 2030 være restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes.

Folketinget kan beslutte at udfase benzin og dieselbiler, at opføre nye vindmølleparker og meget andet, men affaldet bliver ved med at komme.

Vi ønsker at tage ansvar og samarbejde om at bidrage til at realisere klimaambitionerne.

Mads Jakobsen og Per Bødker
Hhv. formand og næstformand i Dansk Affaldsforening

Vores to muligheder
Reelt har vi kun to muligheder, når det gælder restaffaldet. Vi kan grave affaldet ned og deponere problemet til kommende generationer, eller vi kan udnytte det som energi i vores radiatorer og stikkontakter.

Et affaldsenergianlæg er et miljøanlæg, der producerer energi af de rester, der før i tiden blev deponeret. Anlæggene reducerer samtidig klimabelastningen – både fordi deponier og lossepladser udleder metan, og fordi affaldsenergi fortsat skubber fossile brændsler ud af energisystemet. I dag udgør affaldsenergien cirka 25 procent af fjernvarmen og 4 procent af elproduktionen.

Affaldsenergien er bindeleddet mellem den cirkulære økonomi og fremtidens grønne energisystem. Den fungerer som en slags "afløb" for det restaffald, vi ikke kan genanvende. Enten fordi det indeholder miljøskadelige stoffer, vi ikke vil have i nye produkter, eller fordi affaldet forringer kvaliteten i genanvendelsen. Anlæggene sikrer rene materialestrømme.