Affaldsforening: Nye EU-affaldsmål kræver offentligt-privat samarbejde

Design og producentansvar
Affaldssektoren er ikke bedre end det affald, vi modtager – det affald, hele samfundet er med til at producere. En del af affaldet kan ikke genanvendes, uanset hvor meget og hvor godt vi har sorteret det. Samtidig er der "tab" undervejs i en genanvendelsesproces. Det gælder for alle slags affaldsfraktioner.

For nogle fraktioner er tabene begrænsede, mens de for andre er betydelige. Plastik er blandt de svære. Mange produkter kan ikke skilles ad eller repareres, og mange emballager er slet ikke designet til at kunne genanvendes – og hvis de kan, er det ofte meget dyrt eller i en lav kvalitet – såkaldt "downcycling".

Et vigtigt element i at nå målene bør være at belønne de producenter, der designer "bedst til genanvendelse". Det bør være billigere at sætte emballager på markedet, der kan genanvendes nemt, billigt og i høj kvalitet, end emballager, der ikke kan. Designstandarder og differentierede afgifter, nationalt og i EU, er gode værktøjer at tage i brug.

Private og offentlige skal arbejde sammen
Offentlig-privat samarbejde kan skabe grobund for den udveksling af viden mellem aktørerne, som skal til for at drive udviklingen i hele systemet – fra bedre design af produkter og emballager til indsamling, sortering og udvikling af behandlingsformer. Dialogen mellem de forskellige aktører i kæden er alfa og omega, hvis vi skal bevæge os mod en reel cirkulær økonomi.

I den sammenhæng er der brug for bedre rammer for offentligt-privat samarbejde. Eksempelvis gælder de nye EU-mål både for husholdningsaffald og for lignende erhvervsaffald fra cafeer, restauranter og mindre butikker.

I dag må virksomhederne ikke bruge de kommunale ordninger, hvilket er en medvirkende årsag til, at de ikke får sorteret nok. Det kan være dyrt og bøvlet for mindre virksomheder at lave aftaler med en privat renovatør om at hente de (ofte mindre) mængder, de har. Det potentiale har vi brug for at forløse.

Virksomhederne bør frit kunne benytte de samme kommunale ordninger som borgerne og dermed bidrage til større, ensartede mængder sorteret affald – affald, som andre virksomheder kan bruge og genanvende.

Koster i kroner og øre
Affaldsbilerne kører alligevel ud til borgerne, så det giver mening at tage affaldet fra de mange mindre virksomheder med på vejen. På den måde får vi indsamlet og sorteret mere og billigere, virksomhederne i hele landet får bedre service, og vejen til at nå genanvendelsesmålene bliver enklere og ikke mindst kortere.

Hvis vi også ønsker ny teknologi og arbejdspladser i Danmark, kan dette ske ved at åbne for OPP-anlæg i affaldssektoren. Det er helt almindeligt i Tyskland, at kommuner og virksomheder arbejder sammen og ejer og driver affaldsanlæg i fællesskab. Vi bør kunne det samme i Danmark.

Kommuner og affaldsselskaber løser affaldsopgaverne sammen med private virksomheder. Det er en stor styrke at have en ansvarlig offentlig aktør, der har pligt og redskaber til at forfølge de politiske målsætninger – og den udvikling, vi ønsker som samfund.

Genbrug og genanvendelse af affald er godt for miljøet, men det koster typisk i kroner og øre. Markedet løser ikke opgaven af sig selv, da det "bedre kan betale sig" at lade være. Kommuner og affaldsselskaber tager ansvar for helheden, sammenhængen og forfølger miljømålene – også selvom det er svært.

At nå EU’s genanvendelsesmål er en yderst vanskelig opgave, der kræver mere end tre nye spande i indkørslen. Den nationale affaldsplan, som er på trapperne, og ikke mindst producentansvar på emballager er to helt centrale opgaver for Folketinget, som kan bidrage. Vejen frem at er at bygge bro fremfor forhindringer, at finde løsninger i fællesskab − og samarbejde på tværs.

---

Klik her for at se en større version af grafen