Affaldsforeningen: Gennemfør liberalisering med en auktionsmodel efter tysk forbillede

Konkurrenceudsættelsen af den danske affaldsenergisektor er nu sat i gang. Spørgsmålene er flere end svarene, og vejen frem mod fri konkurrence mellem danske og udenlandske anlæg kan virke lidt uklar.

Hvordan sikrer man for eksempel, at danske kommunale anlæg kan konkurrere på lige vilkår med privatejede anlæg i resten af Europa? Hvordan sikrer en konkurrenceudsættelse, at man opnår den kapacitetsreduktion, man ønsker? Hvordan kan man sikre, at der ikke pludselig mangler varme i radiatoren et sted, hvis et anlæg går konkurs? Og hvem samler regningen op?

Vi står overfor en ekstremt kompliceret opgave, som også Dansk Fjernvarme og ARC pointerer her i Altinget.

Et omfattende analysearbejde er sat i gang i Klimaministeriet og Energistyrelsen. Det er nødvendigt, og vi bakker op om arbejdet og giver løbende input til embedsværket.

Auktionsmodellen giver de danske affaldsenergianlæg mulighed for at byde ind med kapacitet, som staten så kan betale for at afvikle. 

Mads Jakobsen
Formand, Dansk Affaldsforening

Vigtigst er klimakampen
Siden klimaplanen sidste sommer blev indgået, og konkurrenceudsættelsen besluttet, er diskussionerne om klimakrisen og den grønne omstilling kun taget til. Langt de fleste er efterhånden kommet til den erkendelse, at det er den absolut største opgave, vi står overfor.

I regeringens roadmap frem mod 2030 spiller særligt ét tiltag en vigtig rolle: CO2-fangst. Hvis dette ikke lykkes, ser vejen frem til en 70-procents reduktion endog meget svær ud. Vi har i Danmark en række affaldsenergianlæg, der i et CO2-perspektiv udgør de mest oplagte punktkilder til CO2-fangstanlæg. Derfor bør det vigtigste krav til konkurrenceudsættelsen også være klart: Den må ikke spænde ben for CO2-fangst fra Danmarks affaldsenergianlæg.

Vi har selv peget på de forudsætninger, der skal på plads, og første politiske delaftale om CO2-fangst, som regeringen indgik før sommerferien, peger i den rigtige retning.

Vi var stærkt kritiske
Imidlertid er det ingen hemmelighed, at vi i Dansk Affaldsforening var stærkt kritiske over for det faglige grundlag, som man forhandlede klimaplanen på. Vi deler Dansk Fjernvarmes vurdering af, at beslutningsgrundlaget desværre indeholdt betydelige mangler. De mange ubesvarede spørgsmål om konkurrenceudsættelsen og dennes konsekvenser taler også deres tydelige sprog.

At fange, transportere og lagre CO2’en fra et affaldsenergianlæg medfører betydelige ekstraomkostninger. Det rimer ikke umiddelbart godt på en konkurrenceudsættelse, hvor anlæg med de laveste omkostninger naturligvis vil stå bedst.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at embedsværket nu sætter sig ned og analyserer konsekvenserne helt i bund. Enormt mange spørgsmål er forbundne kar, og skruer man lidt på et håndtag i den ene ende, har det kæmpe konsekvenser i den anden ende.

Gennemfør en auktionsmodel
Som mange andre også har peget på, så har vi enormt svært ved at se, hvordan en konkurrenceudsættelse i sig selv skal medføre den ønskede reduktion i kapaciteten på 30 procent. Blandt andet fordi det (som vi også sagde sidste sommer i forbindelse med forhandlingerne) er fysisk umuligt at ulovliggøre import i et frit marked. Her gælder EU’s konkurrenceregler og ikke dansk særlovgivning.

Hvordan kan man sikre, at der ikke pludselig mangler varme i radiatoren et sted, hvis et anlæg går konkurs?

Mads Jakobsen
Formand, Dansk Affaldsforening

Derfor har vi et oplagt tilbud til forligskredsen bag aftalen. Kort og godt mener vi, at der forud for markedsåbningen bør gennemføres en auktionsmodel.

Man kender modellen fra Tyskland, der gennemførte en lignende, da de ville udfase deres kulværker. Auktionsmodellen giver de danske affaldsenergianlæg mulighed for at byde ind med kapacitet, som staten så kan betale for at afvikle. Der er i aftalen afsat 200 millioner kroner, og dette beløb kommer man naturligvis et stykke vej med, men næppe op på 30 procent.

Det ændrer dog ikke på, at auktionsmodellen i vores øjne er den bedste vej til den ønskede kapacitetstilpasning.

Vi går fortsat til opgaven med oprejst pande, men vi vil på det kraftigste appellere til, at embedsværket og politikerne nu sikrer, at konkurrenceudsættelsen bliver gennemført på en fornuftig måde, hvor der er regnet på alle konsekvenser. Ingen kan være tjent med, at en omvæltning af denne størrelse sker på et løst og usikkert grundlag.