Aftale om Nordsøolien møder kritik fra fløjene: "En gloriepudsning, der koster den danske stat 13 milliarder"
KRITIK: Mens et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om Nordsøoliens fremtid, er der kritik fra de partier, der ikke er med i aftalen. Enhedslisten og Frie Grønne vil stoppe udvindingen langt tidligere end 2050, mens Liberal Alliance har "uendeligt svært" ved at se fornuften i aftalen.
Aftalen er et udtryk for, at man bare gerne vil pudse en glorie, uden at det har nogen nævneværdig effekt. Og det er så en gloriepudsning, der koster den danske stat 13 milliarder kroner.
Ole Birk Olesen (LA)
Natten til fredag landede en ny aftale om at stoppe Danmarks oliejagt i Nordsøen fra 2050.
Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra.
Før den nye aftale kunne der med de nuværende udbudsrunder udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, og var den 8. runde blevet gennemført, ville produktionen kunne løbe til mindst 2055.
Statens samlede indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2019 til cirka 541 milliarder kroner. De samlede indtægter for 2019 er opgjort til 5,9 milliarder kroner.
Men mens partierne bag aftalen kalder den "historisk", er der masser af kritik fra Frie Grønne, Enhedslisten og Liberal Alliance, der ikke er med i aftalen.
Liberal Alliance vil fortsat gerne give licenser til olieselskaber efter 2050, Enhedslisten vil have et stop fra 2040, mens Frie Grønne kalder alt andet end en aflysning af al oliejagt fra 2030 for "greenwashing".
Energi og Forsyning
