Akademikerne: Seniorer i job skal ikke begrænses af egen eller andres alderisme

Det er en uheldig virkelighed, at medarbejdere over 55 år bliver overset, når der skal træffes beslutninger om kompetenceudvikling, men til gengæld er overrepræsenterede i statistikkerne over afskedigelser.

Det viser både undersøgelser fra fagforeningen DM, statistik fra Djøfs afskedigelser og tal fra SeniorArbejdsliv. Dette er ikke blot uretfærdigt, men også en uholdbar praksis, som bør adresseres og ændres.

I en tid, hvor arbejdskraftsmangel og arbejdsudbud er på den politiske dagsorden, burde adgangen til kompetenceudvikling efter man er rundet de 55 år være en høj prioritet.

Der er dog en tendens til selvbegrænsende adfærd blandt de ansatte

Camilla Gregersen
Næstformand, Akademikerne

To forskningsundersøgelser udarbejdet af Nationalt Center for Arbejdsmiljø (NFA) og Københavns Universitet for overenskomstparterne i staten ved OK21 viser, at mere end hver anden 55+ ansat i staten oplever stigende krav til deres kompetencer i opgaveløsningen. 

Samfundet udvikler sig konstant, og det er vigtigt, at alle medarbejdere og ledere kan følge med i udviklingen. 

Medarbejdere begrænser sig selv

Det er en udbredt myte, at medarbejdere over 55 år ikke er motiverede til at deltage i kompetenceudvikling. Den myte bliver punkteret i denne undersøgelse.

Når de 55+ årige bliver bedt om at kigge ind i fremtiden, ønsker 83 procent at deltage i en eller anden form for kompetenceudvikling. Desværre er der dog en tendens til selvbegrænsende adfærd blandt de ansatte, hvor de pålægger sig selv begrænsninger i forhold til deltagelse i uddannelsesforløb og lignende blandt andet på grund af deres alder eller for at gøre plads til yngre ansatte.

Den selvbegrænsende adfærd kan modvirkes med en tydelig strategi, anerkendelse og dialog på arbejdspladsen. I Akademikerne ønsker vi, at staten tager ansvar for at imødegå alderisme på arbejdspladserne.

Det kræver en indsats fra både ledere og medarbejdere.

Alderisme på statens arbejdspladser er ikke blot uretfærdigt, men også ineffektivt

Camilla Gregersen
Næstformand, Akademikerne

Lederne skal have tid til at opnå den nødvendige viden og kompetence til at lede og motivere alle medarbejdere uanset alder. Medarbejderne skal på den anden side ikke nedtone deres motivation for kompetenceudvikling og aktivt søge deltagelse – og ikke sidde og vente på at blive det tilbudt. Viljen og opbakningen er til stede hos begge parter, så nu er næste skridt handling.

Alderisme skal være i fokus på alle arbejdspladser

En mulig løsning på dette problem er at have et særskilt fokus på, at ansatte over 55 år får tilstrækkelig efteruddannelse på niveau med resten af kollegerne ude på arbejdspladserne.

I regeringsgrundlaget bliver der skitseret en ambition om at etablere en såkaldt uddannelseskonto, som borgere kan trække på gennem hele livet. Regeringen planlægger at nedsætte et ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for uddannelse gennem arbejdslivet.

Vi byder gerne ind, for det er nødvendigt med udvikling og efteruddannelse hele livet, uanset hvor meget uddannelse man fik, da man var 20 år. 

Vi har på centralt plan - i enighed mellem statens arbejdsgivere og fagforeningerne under Akademikerne på statens område - valgt at øremærke en del af midlerne i Den Statslige Kompetencefond til personer, der er mere end 55 år.

Men det er ikke nok, at vi gør det på centralt hold. Det bør være et naturligt fokuspunkt for alle arbejdspladser.

Alderisme på statens arbejdspladser er ikke blot uretfærdigt, men også ineffektivt og skadeligt for samfundet som helhed. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft, og det får vi ved løbende at investere heri. Det er på tide at tage et skridt i retning af et mere inkluderende og retfærdigt arbejdsmarked.