Virksomheder, organisationer og eksperter: Pyrolyse kan blive den næste grønne ”game changer"

DEBAT: Hvis politikerne slår til og investerer i pyrolyse-teknologien, så har vi muligheden for at udvikle et nyt, stort og grønt forretningsområde i Danmark, skriver en række aktører.

Se indlæggets forfattere i boksen til højre

Pyrolyse kan blive gennembruddet som fremtidens grønne og klimavenlige teknologi, der kan integrere biomasse, Power-to-X, produktion af flydende brændstof samt fangst og lagring af CO2.

I første omgang i Danmark. På længere sigt kan teknologien være en klimaløsning i andre lande og blive et nyt, stort forretningsområde for Danmark.

Vi er nødt til at udvikle os ud af klimakrisen. Danmark har gennem tiden og med stor succes været med helt fremme i forhold til at udvikle nye energiløsninger, hvor en eller flere sektorer kobles sammen.

Fremover kan vi fortsat bidrage som nation ved at komme med konkrete klimaløsninger, der ikke kun bidrager til at reducere udledningerne i Danmark, men også er så attraktive, at resten af verden kan se potentialet.

Ny grøn energiløsning
Ved pyrolyse sker der en nedbrydning af den organiske struktur i biomasse som halm, træflis, affald, restfibre fra biogasproduktion. Der frigives pyrolysegas, der er en blanding af blandt andet brint, kulilte, metan og bioolie.

Pyrolysegassen kan bruges til en lang række formål, for eksempel til produktion af el og varme, og oliefraktionen kan raffineres til flydende brændstoffer som eksempelvis flybrændstof.

Pyrolyseprocessen kan kombineres med PtX-teknologi og er dermed en af de nye grønne energiløsninger. Opgradering og raffinering af pyrolysegassen til flybrændstof kræver tilskud af brint, som kan produceres ved elektrolyse med vedvarende energi fra blandt andet vindmøller.

Kan lagre kulstof
For at reducere mængden af CO2 i atmosfæren skal vi ikke alene begrænse udledningen af CO2, men også fange CO2 og lagre den i form af kulstof.

Et produkt ved pyrolyse er biokul, der kan binde mellem 15 og 50 procent af kulstoffet fra den oprindelige biomasse. Biokul nedbrydes kun meget langsomt, og kulstofindholdet lagres helt op til 500-1000 år.

Der er et enormt klimapotentiale i at binde kulstof i biokul. Ved pyrolyse af restprodukter fra landbrugssektoren såsom halm, organisk gødning (dybstrøelse og gylle) og restfibre fra biogas, vil der ifølge DTU potentielt kunne fjernes helt op til fem til seks millioner tons CO2 om året, hvis hele denne biomasse anvendes.

Træflis vil kunne give et yderligere bidrag. Og der vil samtidig kunne produceres over en million tons grønt brændstof af pyrolyseprodukterne.

Positive sideeffekter er, at biokullet vil kunne spredes ud på landbrugsjord, hvor det fungerer som jordforbedringsmiddel og fører vigtige næringstoffer tilbage til landbrugsjorden. Ved pyrolyse nedbrydes desuden mikroplast, medicinrester, pesticidrester og hormoner.

Vi skal handle nu
For at understøtte CO2-lagring og nye energikilder afhænger succesen af, at der fra politisk hold bliver skabt de videre incitamenter til at implementere teknologierne.

For det er nu, vi skal handle. Ikke næste år. Ikke om fem år. Det er nu.

Derfor er det vigtigt, at man fra politisk side er villig til at gå forrest og vil afsætte tilstrækkelige midler til at få færdigudviklet og sikret storskalaimplementering og kommercialisering af de nye teknologier.

Det kan blive en ”game changer” i reduceringen klimaudledningen i Danmark og på sigt i resten af verden. Og samtidig kan vi skabe og fastholde et meget betydeligt antal arbejdspladser i Danmark, herunder en meget stor del i udkantsområderne.

Forrige artikel Anne Højer Simonsen: Hockeystaven må ikke blive til en stok Anne Højer Simonsen: Hockeystaven må ikke blive til en stok Næste artikel Cepos: Drop de politiske mål for forbrændingskapaciteten Cepos: Drop de politiske mål for forbrændingskapaciteten