Alternativets Unge: Forbyd plastik i valgkampene

Af Emil Ipsen
Forperson for Alternativets Unge
Folketingsvalget er udskrevet, og med det samme ser vi partier og kandidater strømme mod gader og stræder for at uddele flyers, balloner, bolsjer og andet kampagnegøgl.
Op til folketingsvalget vil lygtepælene tilmed også blive spækket til med endnu flere plastikfyldte plakater med smarte partislogans. Men kan det virkeligt være rigtigt, at vi i 2019 bruger så bagudskuende kampagnematerialer?
Det er på tide at gøre tingene anderledes. For valgene er blevet til et stort plastikmonster, hvor kandidater og kampagnefolk, i et desperat forsøg på at kapre letkøbte stemmer, flyver rundt med materialer og indpakninger.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Kampagnematerialer, som man skal være heldig, hvis de forbipasserende magter at tage med til den nærmeste skraldespand. Selv de gode gamle valgplakater er kun designet til at holde ét valg og er dermed nok en af de mest miljøbelastende slags engangsplastik, som man kan få fat i. Så hvorfor forbyder vi ikke brugen af plastik i valgkampene?
Mange partier vil gerne
EU-politikerne gik for eksempel forrest tidligere på året, da de forbød brugen af engangsplastik fra 2021, men endnu engang valgte politikerne ikke at starte med sig selv ved at regulere den massive brug af plastik til valgkampene.
Alternativets Unge mener, at Danmark fortjener en grøn valgkamp. Men misforstå mig ikke. Jeg er ikke ude på at sige, at noget parti gør det bedre end andre.
Emil Ipsen
Forperson for Alternativets Unge
Kampagnematerialer er nemlig ikke noget, der officielt hører under kategorien engangsplast, selvom det ikke tjener andet formål end at skabe opmærksomhed i en tre til fire uger lang valgkamp og dermed, efter min definition, burde forbydes efter samme principper som engangsplastisk.
Jeg tror faktisk, at mange partier gerne vil uddele mere miljø- og klimavenlige produkter, hvis de fik chancen. Problemet er bare, at de miljøvenlige alternativer ofte er svære at fremskaffe.
Valgkamp med renere samvittighed
Der er ikke mange virksomheder, der har taget teten på dagsordenen, og i en i forvejen alt for dyr valgkamp kan det være svært at skulle acceptere en prisforskel, der tit er minimum dobbelt så dyr som de klassiske miljøskadelige produkter.
Ved at forbyde brugen af plastik i valgkampene vil vi derfor tvinge virksomhederne til at finde reelle alternativer for partier og kandidater. Det vil skabe en konkurrence om at skabe mere miljøvenlige produkter, der foruden at skabe bedre og grønnere produkter, også vil sænke prisen markant.
Det vil gøre valgkampene grønnere og forhåbentligt forhindre et massivt plastikspild. Alternativets Unge mener, at Danmark fortjener en grøn valgkamp. Men misforstå mig ikke. Jeg er ikke ude på at sige, at noget parti gør det bedre end andre.
Jeg vil heller ikke afskaffe valgplakater og den klassiske valgkamp. Jeg vil bare sikre, at vi kan forsætte den samme sjove valgkamp som hidtil, bare med en meget renere samvittighed.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet















