Grøn energi er en eftertragtet vare, både hos forbrugerne og hos udbyderne.
Derfor tager A.P. Møller Holding nu med to nye tilladelser i ryggen de første spadestik til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Aalborg og Aarhus.
Det skriver Energi-, Forsynings- og klimaministeriet i en pressemeddelelse.
Der skal blandt andet bores efter forskningsbrønde for at afsøge mulighederne i at kommercialisere geotermi, således at det kan benyttes i fjernvarmeforsyningen i Jyllands to største byer.
Og det glæder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der ser et stort pontentiale i at udnytte den grønne, geotermiske energi i langt højere grad, end vi gør i dag.
”Verden står med en enorm klimaudfordring. Derfor er det meget positivt, at der er interesse i at udnytte den grønne, geotermiske energi, som bogstaveligt talt ligger under fødderne på os. Med den seneste energiaftale, som havde bred opbakning fra alle partier i Folketinget, har regeringen sikret mulighederne for at udnytte geotermien i fremtidens fjernvarmeforsyning,” siger han i pressemeddelelsen.
Ministeren ser muligheder i at udnytte geotermi i stor skala, at det udover at blive en integreret del af den danske varmeforsyning tilmed bliver en ny dansk eksportmulighed.
De to områder omkring henholdsvis Aalborg og Aarhus er udpeget, fordi undergrunden her vurderes at være egnet til geotermi.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




















