ARC: Vi skal have fakta frem for følelser i debatten om dioxin

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC – Amager Ressourcecenter
Der har været en debat om dioxin over sommeren. Debatten har desværre været præget af myter, manglende viden og proportionsfordrejning - og mere drejet sig om en rituel modstand mod affaldsenergi.
Man bør bestemt interessere sig for udledningen af dioxin, da det er et decideret uønsket og giftigt stof.
Men hvis man vil gøre noget ved dioxinudledning i Danmark, skal man indstille kanonen, så man rammer noget, der kan rykke yderligere. Her skiller brændeovnene sig markant og uheldigt ud.
Brændeovne er den største synder
Det kan virke bæredygtigt at sanke sit eget brænde i den grønne skov, men her bedrager skindet for alvor. Brændeovne er utvivlsomt og veldokumenteret den største kilde til dioxinudledning i Danmark.
Forbrændingsprocessen er dårlig, temperaturen for lav og rensningen ikke-eksisterende. Selv når der fyres med rent, kløvet træ, er udledningerne massive og op til 1.770 gange højere pr. indfyret enhed end på affaldsenergianlæggene.
Hvis man er bekymret for dioxinudledning og udledning af andre miljøfremmede stoffer, gør man klogt i at rette kanonen mod udfasning af brændeovne i Danmark. Det er bestemt muligt. Ingen vil komme til at fryse.
Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC – Amager Ressourcecenter
Eksempelvis er der målt 11,3 pg/g dioxin, når man brænder almindeligt, lufttørret, kløvet brænde.
Dertil kommer det problematiske (og ikke målte) i, at der desværre stadig fyres op med gamle aviser, tryksager og det, der er værre. Det dur slet ikke, for det sprænger alle skalaer og forureningsniveauer.
Brændeovne er ikke kun synderen med hensyn til dioxinudledning. Hvis man ser på udledningen af andre problematiske stoffer såsom PAH, er udledningen fra brændeovne 2.363 – 43.500 gange højere pr. brændt enhed end på affaldsenergianlæg.
Læg så til, at energieffektiviteten er markant ringere i brændeovnen, end hvis man laver energi på for eksempel affaldsenergianlæg.
Hvis man er bekymret for dioxinudledning og udledning af andre miljøfremmede stoffer, gør man derfor klogt i at rette kanonen mod udfasning af brændeovne i Danmark. Det er bestemt muligt. Ingen vil komme til at fryse.
Alle i landet har mulighed for opvarmning med fjernvarme, varmepumper eller el-paneler. Løsninger, der er langt mere miljø- og klimarigtige. Man kunne eksempelvis starte med at udfase brændeovne i de områder, hvor der i dag leveres fjernvarme.
Derudover kunne man sigte på en endelig udfasning af alle brændeovne i hele Danmark, der flugter med Danmarks miljø og klimaambitioner, dvs. i 2035 - eller 2050, hvis man er lidt slap og blød i koderne.
Et sandkorn i ørkenen
På Amager Bakke omdannede vi i 2018 443.000 ton ikke genanvendeligt restaffald til energi. Når vi brænder affald, udleder vi stort set ren luft og CO2, samt mikroskopiske mængder af miljøfremmede stoffer herunder dioxin.
Der kommer cirka 400.000 Nm3 i timen op igennem skorstenen. Det vil sige cirka 3,2 milliarder Nm3 om året. Det er rigtig, rigtig meget. Hvis man forestiller sig m3 kasser, dvs. kasser på 1*1*1 stående ved siden af hinanden, ville rækken af kasser nå 76.000 gange rundt om jorden.
I disse 3,2 milliarder kasser findes der så 0,004 gram dioxin. Vi er således nede på et niveau med at finde ét bestemt sandkorn i ørkenen.
Fordi vi blandt andet har så godt styr på vores udledninger, har det været muligt at placere anlægget inde i byen, 200 meter fra nærmeste nabo og 2 km fra dronningens Amalienborg. De mange udenlandske gæster, vi har på besøg hvert år, er dybt imponerede og meget inspirerede over, at det kan lade sig gøre.
Set overordnet med nationale briller belastes Danmark hver år samlet set af cirka 72 gram dioxin. Heraf udleder Amager Bakke altså 0,0058% af den totale nationale belastning.
Til sammenligning findes der cirka 3,2 pg. dioxin per gram i de fisk, vi lystigt spiser. Vi kan trygt spise fisk, også de fede fisk som laks, makrel og sild, som indeholder de største mængder dioxin.
Pointen er, at man skal bekymre sig væsentlig mere for brændeovnen eller ens indtag af fed fisk end udledningen fra affaldsenergianlæggene.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














