Auken: SF går forrest i aftale om plastikreduktion

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Så lykkedes det. Efter lange forhandlinger og med spænding til det sidste, har vi i EU nu langt om længe indgået en aftale om en ny lov, der tager fat på plastikforureningen ved dramatisk at reducere plastikposeforbruget i årene fremover.
Som ordfører i Europa-Parlamentet og leder af forhandlingerne med Ministerrådet er jeg pærestolt over at have bidraget til, at vi i EU nu endelig gør noget ved den groteske plastikforurening, som alle er vidne til hver dag. ”Historisk” er aftalen blevet kaldt af den ledende britiske avis, The Guardian. Og med rette, for selvom EU igennem de seneste 40 år har haft forebyggelse øverst i "affaldspyramiden", ja, så er det første gang i historien, at vi gør lige præcis det.
80 milliarder færre poser
Med aftalen er EU’s medlemslande nu forpligtet til at gennemføre en drastisk reduktion af plastikposeforbruget i EU ved at indføre bindende foranstaltninger. Helt konkret har hvert enkelt europæisk medlemsland valget mellem to måder at tage fat på plastikposernes hærgen: Enten vælger man inden udgangen af 2018 helt at stoppe med at tillade gratis plastikposer i alle landets butikker og således tvinge forretningerne til at sætte pris på plastikposerne. Eller også kan landene indføre bindende reduktionsmål på 50 procent i 2019 og 80 procent i 2025, hvilket svarer til et gennemsnitligt forbrug på 90 poser per europæer i 2019 og 40 poser per europæer i 2025.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dkResultatet vil være, at vi senest i 2025, men forhåbentlig allerede inden da, vil bruge 80 milliarder færre plastikposer i EU om året.
Det vil samtidig markant reducere antallet af plastikposer, som flyver rundt i naturen, hvor der lige nu havner cirka otte milliarder hvert år. Samtidig skal landene fremover indberette deres årlige forbrug af poser, så vi får et helt præcist billede af forbruget, og det gælder så også de allertyndeste poser (dem man putter sin frugt og grønt i), som ikke er helt lette at erstatte, og som derfor i denne omgang går fri for bindende reduktionsmål, men altså stadigvæk er omfattet af lovgivningen.
Jeg håber virkelig, at mine danske kolleger vil bruge dette resultat som et klart eksempel på, hvor stor en forskel vi medlemmer af Parlamentet kan gøre for Europa.
Margrete Auken (SF)
MEP
Eneste malurt i bægeret var, at vi ikke fik opbakning blandt EU-regeringerne til at forbyde de såkaldte ”oxo-bio-nedbrydelige” plastikposer, som aldeles ikke er bio-nedbrydelige, men fragmenteres i mikroskopiske stykker og forbliver i naturen som det meget skadelige mikroplastik. Men Kommissionen er dog blevet tvunget til nøje at granske ”oxo-plastikken”, og samtidig håber jeg, at hvert enkelt europæisk land selv indfører forbud mod denne for naturen yderst skadelige plastik.
SF og De Grønne gør en forskel
Det har bestemt ikke været let at opnå en så ambitiøs aftale først internt i Europa-Parlamentet og sidenhen i forhandlingerne med alle 28 EU-regeringer. Og Kommissionen har været mere vrangvillig, end jeg troede muligt (og lovligt?). Men det er lykkes, og det er takket være hårdt arbejde og god hjælp fra kolleger og samarbejdspartnere rundt omkring i talrige europæiske ngo’er og virksomheder.
Denne aftale er et godt bevis på, at SF sammen med sine grønne venner i Europa-Parlamentet på trods af vores beskedne størrelse sagtens kan få gjort produktion og livsstil i EU grønnere og mere bæredygtigt.
Jeg håber virkelig, at mine danske kolleger vil bruge dette resultat som et klart eksempel på, hvor stor en forskel vi medlemmer af Parlamentet kan gøre for Europa, når vi påtager os det politiske benarbejde og gør lige præcis det, vi blev sendt til Bruxelles for: Skabe konkrete resultater, som forandrer mere end 500 millioner europæeres hverdag til det bedre.
Omtalte personer
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet














