
Søren Møller Christensen skal beskæftige sig med udvikling af grøn energi som ny direktør for Baltic Energy Island.
Det meddeler han på LinkedIn.
Den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island arbejder blandt andet for at gøre Østersøen til centrum for havvind, og at Bornholm skal være en test-ø for grøn energi.
Søren Møller Christensen vil komme til at stå for opbygning af organisationens forretningsmodeller og projekter og for at udbygge samarbejdet mellem de myndigheder, virksomheder og universiteter, som er drivkraften bag Baltic Energy Island.
Han vil herudover få til opgave at etablere Rønne Elværk som base for fonden. Elværket er udset som hjem for DTU's kommende Residential College på Bornholm, der er et led i fondens vision om uddannelse af ingeniører og træning af virksomheder til at tage del i den grønne omstilling.
Søren Møller Christensen bor til daglig på Bornholm og kommer fra en stilling som Leder af Udvikling og Plan i Bornholms kommune.
Han tiltræder den nye stilling 1. november.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu



















