Det vil være kritisk, hvis CCS-puljen låser os fast til biomasse

I affaldsenergisektoren er det ikke noget nyt at rense røgen for uønskede stoffer. Det har man gjort i mange, mange år med for eksempel Nox og SOx.

Det har betydet, at vi i Danmark har verdensførende anlæg, der kan placeres bynært, fordi der kun kommer damp og CO2 op af skorstenen. Anlæggene i Danmark modtager hvert år mange udenlandske delegationer, der netop besøger Danmark for at lære af de bedste.  

Nu står næste skridt foran os. CO2'en skal også renses ud af røgen, så den ikke bare sendes ud gennem skorstenen, men i stedet sendes i jorden i gamle oliefelter.  

Faktisk er planerne om CCS i affaldsenergisektoren ikke nye. Helt tilbage i 2019 udgav vi (under vores tidligere navn) et udspil, der viste vejen til CO2-neutral affaldsenergi i 2030. Siden da har vores medlemmer arbejdet på at realisere den plan.  

Derfor er det også helt naturligt – og selvfølgelig glædeligt – at syv ud af de ti prækvalificerede projekter til CCS-puljen er knyttet til affaldsenergianlæg på tværs af landet. 

Imidlertid er vi bekymrede over risikoen for, at der endnu engang gives statsstøtte til at brænde træ af i det store omfang, danske varme- og elværker gør i dag. Den seneste CCS-pulje gik som bekendt til Ørsteds biomasseafbrænding.

Sagen er nemlig desværre, at både Danmark og resten af EU har en voldsom overproduktion af restaffald, der både i dag og de næste mange år bør energiudnyttes.

Jens Bomann Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulære

Biomasse er fortsat afgiftsfritaget, mens affaldet rammes af voldsomme energiafgifter. Det gælder både den fossile, men faktisk også den biogene del af affaldet. Denne ubalance skaber en konkurrenceforvridende effekt i kampen om CCS-puljen.

Det vil være kritisk, hvis yderligere statsstøtte forstærker lock-in-effekten på biomasse, især afbrænding af fast biomasse som træflis og -piller. I debatten fremhæver nogle aktører, at de danske skove er i vækst – der bliver mere af dem, og at der er politiske målsætninger om at øge andelen af skov på det danske areal.

Det er godt og rigtigt, men også at forskyde debatten en anelse. Faktum er, at 66 procent af den faste biomasse importeres – i form af træpiller, skovflis og brænde – primært fra de baltiske lande, efterfulgt af Sverige, USA og Tyskland. Og hele 95 procent af træpillerne importeres svarende til over 2,7 millioner tons.

Desuden er det værd at huske på, at driften af et CO2-fangstanlæg også kræver energi, hvilket medfører et øget forbrug af biomasse. 

Men vil støtte til affaldsenergianlæg ikke også resultere i et teknologisk lock-in bare med et andet brændsel, spørger den opmærksomme læser måske?

Det er muligt, men det er omvendt langt mindre problematisk.

Sagen er nemlig desværre, at både Danmark og resten af EU har en voldsom overproduktion af restaffald, der både i dag og de næste mange år bør energiudnyttes. Husk på, at alternativet er at grave det ned i huller i jorden.

Faktisk havner der hvert år omkring 50 millioner tons husholdningsaffald på lossepladser i EU. Det udgør dels et miljøproblem og dels en voldsom klimabelastning, da affaldet her udleder langt flere skadelige klimagasser, end hvis det energiudnyttes.

Og selv hvis EU en dag lykkes med at nedbringe deponimængderne til 0, er der over de seneste årtier akkumuleret milliarder af tons affald på deponierne, man passende kan rydde op i.

Hidtil har energiudnyttelse af udenlandsk affald, der ellers ville lande på lossepladser, dog været ilde set politisk, da det belaster det danske klimaregnskab, selvom det på europæisk og globalt plan faktisk reducerer CO2-udledningen markant.

Med CCS vil det til gengæld gavne det danske klimaregnskab, da det vil bidrage med negative-emissioner i Danmark.