Direktør: Danmark skal insistere på en stærk plastiktraktat

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Til august mødes verdens lande i Genève til afgørende forhandlinger om en global FN traktat, der skal sætte en stopper for plastikforurening.
Det bliver den sidste officielle forhandlingsrunde, og udfaldet kan få enorm betydning for både klimaet, biodiversiteten og fremtidige generationer.
Danmark har i denne sammenhæng en helt særlig rolle og et særligt ansvar: Med et EU-formandskab i andet halvår af 2025 sidder Danmark ved bordenden, når EU’s position skal forhandles og repræsenteres internationalt. Det forpligter.
I Plastic Change har vi fulgt de internationale plastikforhandlinger tæt fra begyndelsen. Fra den første runde i Uruguay i 2022 til nu.
Sammen med kolleger i det globale civilsamfund og med støtte i den nyeste forskning følger vi hvert skridt i processen, og vi ser til med både håb og bekymring: håb om en stærk traktat, og bekymring for, at ambitionsniveauet sænkes, når olieproducerende stater forsøger at trække aftalen i den forkerte retning.
Vi har vores øjne stift rettet mod EU og på Danmark for at holde kursen.
Vi skal have bindende mål
Plastikforurening er et af de mest gennemgribende miljøproblemer i vores tid. Produktionen stiger eksplosivt, og konsekvenserne mærkes i havene, i naturen, i mennesker og i dyr. De seneste ti år har samtidig været de varmeste, der nogensinde er målt.
Hvis plastikproduktionen fortsætter som nu, risikerer vi, at den alene æder op mod en tredjedel af det tilbageværende globale CO2-budget. Det er mere end hele transportsektoren. Det kan vi ikke tillade.
Det handler om at sætte bindende mål for at reducere den samlede produktion af ny plastik.
Anne Aittomaki
Strategisk direktør, Plastic Change
Netop derfor skal Danmark og EU fastholde og gerne hæve ambitionsniveauet i de kommende forhandlinger. Det handler ikke blot om affaldshåndtering og genanvendelse.
Det handler om at sætte bindende mål for at reducere den samlede produktion af ny plastik.
Om at udfase problematiske engangsprodukter og kemikalier, som er direkte sundheds- og miljøskadelige. Og om at skabe systemer, hvor ansvar, gennemsigtighed og finansiel støtte går hånd i hånd.
Fem vigtige til Heunicke
Så når miljøminister Magnus Heunicke (S) sætter sig for bordenden i EU, appellerer vi til at sikre, at følgende fem grundelementer er det ambitionsniveau, Danmark og EU tager med til den sidste forhandlingsrunde i FN til august.
For det første: Et juridisk bindende globalt mål for reduktion af plastikproduktion. Det skal ledsages af krav om nationale planer, rapportering og løbende opdatering. Det er ikke nok at genanvende - vi skal producere mindre.
For det andet: En liste over problematiske kemikalier og polymerer, der skal udfases. Over 4.200 stoffer i plastik er allerede identificeret som potentielt skadelige. Kun en brøkdel er reguleret i dag. Det er utilstrækkeligt og uansvarligt.
For det tredje: Globale restriktioner på unødvendige engangsplastikprodukter. Der findes alternativer, og vi skal have modet til at bruge dem. Genbrug og genopfyldning skal fremmes som standard - ikke undtagelse.
For det fjerde: Et harmoniseret system for gennemsigtighed og sporbarhed i plastikkens livscyklus. Det skal være tydeligt, hvilke stoffer og materialer produkter indeholder, så vi kan træffe informerede valg og sikre ansvarlig produktion.
Og for det femte: En finansiel mekanisme, der gør det muligt for lav- og mellemindkomstlande at leve op til kravene. Det er en global krise, og derfor skal løsningen også være globalt solidarisk.
Danmark skal nu træde i karakter og udvise internationalt lederskab og politisk mod.
Når EU’s medlemslande skal finde fælles fodslag frem mod forhandlingerne i Genève, er det afgørende, at Danmark insisterer på en traktat, der ikke går på kompromis med videnskaben eller vores ansvar for kommende generationer.
Det er ikke længere tid til halve løsninger. Vi har behov for en traktat, der kan skabe reelle forandringer, og Danmark har chancen for at forme den.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"


















