
Grønne Demokrater.
Det er navnet på endnu et nyt politisk parti, der netop har set dagens lys. Det er tidligere medlem af Folketinget for Alternativet og nuværende løsgænger, Theresa Scavenius, der står i spidsen for det nye parti.
Det fremgår af en pressemeddelse tirsdag.
Partiet er stiftet som en reaktion på et folkestyre i forfald, skriver Scavenius i partiets idégrundlag.
"Der er ikke nogen rigtig reel opposition på Christiansborg i øjeblikket. Det er her, Grønne Demokrater vil være et reelt oppositionsparti, der arbejder på den parlamentariske linje for at kontrollere og tjekke regeringen efter," skriver den nyslåede partiformand i pressemeddelelsen.
Partiet vil gøre op med Christiansborgs lukkethedskultur, hvor for meget lovarbejde foregår i lukkede udvalg og forligsmøder i ministeriene. "Politikken skal frem i lyset," lyder det.
I den sammenhæng opstiller Scavenius tre punkter for partiets parlamentariske strategi:
- Partiet vil ikke deltage i lukkede forligskredsmøder i ministerier. Al behandling af lovgivning skal foregå åbent i Folketinget. Det er her, politikken skal laves.
- Partiet har ingen partidisciplin. Alle stemmer ud fra deres egen overbevisning, som der står i Grundloven. Ordførere kommer kun med anbefalinger.
- Partiet vil behandle lovforslag tre gange. Der skal være tid til seriøs og grundig lovbehandling.
Scavenius var medlem af Folketinget for Alternativet, indtil hun, efter anklager om dårligt arbejdsmiljø og mangel på samarbejdsvillighed, blev frataget sine ordførerskaber i september 2023 efter en afstemning i partiets hovedbestyrelse.
"Vi er nået frem til, at beslutningen om at fratage Theresa Scavenius hendes poster i Folketinget samt muligheden for at tale på partiets vegne," lød konklusionen fra partigruppen dengang.
Theresa Scavenius valgte fire dage efter at melde sig ud af partiet og fortsætte som løsgænger i Folketinget, hvor hun har siddet lige siden.
Men nu kan Theresa Scavenius med stiftelsen af Grønne Demokrater igen sætte et partibogstav efter sit navn.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet



















