Kronik

Borgmestre: Kommunerne er afgørende for den grønne omstilling

KRONIK: Kommunerne er store organer, der er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling. Men det kræver nationale mål og forpligtigelser, skriver Christina Krzyrosiak og Tomas Breddam.

Kommunerne har indsigt i borgernes vaner og forbrug og er derfor et vigtigt led i klimakampen, skriver borgmestre. 
Kommunerne har indsigt i borgernes vaner og forbrug og er derfor et vigtigt led i klimakampen, skriver borgmestre. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af: Christina Krzyrosiak Hansen og Tomas Breddam
Borgmestre i hhv. Holbæk Kommune og Roskilde Kommune

Selvom sommeren herhjemme ikke har budt på ekstremtørke som i 2018 eller syndflodsregn som i 2017, har juli 2019 på verdensplan slået varmerekorder for fjerde år i træk.

En islandsk gletsjer er erklæret død, permafrosten smelter i de arktiske egne, og der går nærmest ikke en uge uden nye rapporter eller videnskabelige artikler, som dokumenterer, at klimaet er i krise, og at det accelererer hurtigere, end vi nogensinde havde forestillet os.  

Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringens klimaambitioner realiseres, så de bliver til mere end ord i et forståelsespapir.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er ikke bare vores egen regering, der skal handle, men samtlige regeringer verden over har brug for at forpligte sig på en ny og mere bæredygtig vej.

Klimaet kræver global handling, og den grønne omstilling skal tænkes ind på alle niveauer og ikke mindst i alle sektorer. Det må være afsættet for de forhandlinger, der netop er gået i gang om den nye klimalov.

Men allervigtigst: Kommunerne er dem, der er tættest på borgere og virksomheder, og vi samarbejder allerede med dem om den ændring i vores forbrug og vaner, som er fuldstændig nødvendig.

Christina Krzyrosiak og Tomas Breddam
Borgmestre i Holbæk og Roskilde Kommune

Kommuner overses i klimakampen
På årets Folkemøde var Holbæk Kommune vært ved en debat om kommunernes rolle i den grønne omstilling, som gav mange nye perspektiver og erfaringer med hjem.

I Holbæk og Roskilde står vi sammen om, at kommunerne er en del af svaret på, hvordan vi lykkes med at realisere en ny klimahandlingsplan i Danmark. Vi oplever desværre, at kommunernes enorme potentiale gang på gang bliver overset i den offentlige debat om klimaet.

Vi vil gerne slå det fast med syvtommersøm: Alle landets 98 kommuner har kapacitet og vilje til at rykke på den grønne omstilling, og vi har været i gang længe.

I Roskilde er der nu elbusser på alle linjer i byen. Vi har vist, at det godt kan lade sig gøre at omstille til en grønnere kollektiv infrastruktur, uden at det koster mere, og vi ser nu, at en lang række kommuner følger efter.

I Holbæk kan man sortere i hele 8 forskellige typer affald derhjemme. Vores borgere er blevet danmarksmestre i affaldssortering med en sorteringsprocent på 56 i private husstande. Det viser, at borgerne gerne vil bidrage til at løse problemet, når bare vi som kommune gør det let at agere bæredygtigt.

Kommunerne er meget store organisationer. Vi administrerer en kæmpe bygningsmasse, vi sørger for håndtering af borgernes affald, vi sikrer forsyningen, vi står for offentlig transport, vi regulerer trafikken, vi genetablerer naturområder, vi indretter byerne, bygger og renoverer institutioner og meget mere.

Vores prioriteringer og valg, når det kommer til indkøb, udbud og daglig drift gør en enorm forskel for landets samlede bæredygtige omstilling.

Men allervigtigst: Kommunerne er dem, der er tættest på borgere og virksomheder, og vi samarbejder allerede med dem om den ændring i vores forbrug og vaner, som er fuldstændig nødvendig.

Innovationskraften i samspillet mellem kommuner, virksomheder og borgere rummer store potentialer. Borgerne og virksomhederne står på spring for at bidrage til at omstille samfundet i en langt mere bæredygtig retning - Heldigvis! For uden dem lykkes vi ikke.

Nationale mål
I regeringens forståelsespapir står der, at der er behov for i højere grad at koordinere klimatilpasning som fx kystsikring, der jo er blevet et kommunalt anliggende. Det er vi rigtig glade for.

Men ligesom stigende havvand og stormfloder er ligeglade med kommunegrænser, bør vi også se på energioptimering, CO2-reduktioner og produktion af bæredygtig energi i et mere koordineret og helhedsorienteret perspektiv.

Vi skal ikke kun arbejde i mindre kommunale eller regionale samarbejder, men vi skal i langt højere grad se på det med et samlet dansk perspektiv.

Når vi efterspørger koordinering, er det ikke fordi, vi ønsker en statslig topstyring. Men vi kommuner vil meget gerne gå i dialog med staten om, hvordan vi samler erfaringerne fra kommuner og regioner på gode løsninger, så vi lærer af hinanden og bygger videre på eksisterende viden og erfaringer.

Samtidig har vi brug for nationale klimamål for alle kommuner for at skabe et større incitament til handling på et område, der lige nu kun er en såkaldt ”kan-opgave”.

Læs også

Mange af kommunerne godkender hvert år grønne regnskaber. - I regnskabet opgøres, hvor meget CO2 kommunen som virksomhed udleder.

Vi følger udviklingen og sætter mål for, hvor meget vi må udlede næste år. Vi gør det – men vi skal ikke. Det er frivilligt for kommunerne at opgøre deres CO2-udledning, og alene dét punkt er et oplagt sted at sætte ind med nationale mål, så vi får alle med.

Og der skal følge delmål med de nationale mål, så vi ikke ender i den evindelige diskussion om, hvorvidt vi hellere skal afvente den teknologiske udvikling eller komme i gang nu.

For hvad nu hvis det teknologiske gennembrud ikke kommer i tide? Så risikerer vi at stå med håret i postkassen og vand til anklerne når skybruddet eller stormfloden rammer, og vi vil være alt for sent ude til at kunne nå i mål.

Heldigvis er vi jo godt i gang, men der skal gøres meget mere. V,i stiller os hellere end gerne til rådighed for at bidrage til at formulere konkrete mål for, hvor det giver bedst mening at sætte ind. 

Sæt klimamidlerne fri
Et andet sted at kigge hen er kommunernes budgetter. Årets økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen er netop overstået, men også her er der bæredygtige håndtag at skrue på: Hvis vi vil styrke kommunale investeringer i en mere bæredygtig bygningsmasse, ville det give god mening at friholde energioptimeringer og klimatilpasning fra kommunernes anlægsramme.

Kommunerne ville uden tvivl sætte endnu flere bæredygtige tiltag i værk, hvis klimamidlerne blev sat fri.

Der er også behov for en national strategi for storskala solcelleparker og energiøer med vindmøller til havs, ligesom der er brug for en helt ny tilgang til arbejdet med vindmøller på land, hvor borgerne inddrages mere i beslutningerne, så ønsket om vindmøller på land også er et lokalt forankret ønske.

Kommunerne kan ikke hver for sig skabe os det overblik, og det vil være dumt at etablere små anlæg i hver kommune, hvis vi kan få bedre effekt ved at investere anderledes, når vi kigger ud over hele Danmark.

Vi vil gerne tage ansvar, og vi vil gerne bidrage til en sådan strategi. Vi vil også gerne bidrage med de mange erfaringer, vi nok efterhånden alle har med folkelig modstand mod projekter, som godt nok bidrager positivt til den bæredygtige omstilling, men som folk helst så lå et andet sted end i deres egen baghave.

Som sagt: alle landets 98 kommuner er parate til at tage handling og ansvar for den grønne omstilling. I princippet udgør kommunerne 98 store, ambitiøse testlaboratorier for lokale grønne løsninger.

Vi mangler bare nogle konkrete mål og delmål – og en struktur for, hvordan vi på tværs af sektorer og kommunegrænser får delt vores gode og dårlige erfaringer.

Det bliver en balancegang at formulere en klimalov, der rummer alle sektorer og myndighedsniveauer, men det arbejde er heldigvis sat i gang af den nye regering og regeringens grønne udvalg. Herfra er kun at sige: Inddrag os, når loven skal skrives, og ikke mindst, når den skal udmøntes.

Vi kender den kommunale virkeligheds udfordringer og potentialer i den grønne omstilling. Og den viden er afgørende for at nå i mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester (S), Holbæk Kommune
ba.soc. (Københavns Uni.)

Tomas Breddam

Borgmester (S), Roskilde
cand.techn.soc (RUC)

0:000:00