Bornholms Havvind: Politikerne efterlyser lokal opbakning, men spænder ben for borgerejet vindenergi

Vendt på hovedet

Det særligt paradoksale ved Energistyrelsens afgørelse og Energiklagenævnets stadfæstelse af samme er, at den i praksis ser bagud på en markedssituation, som siden har ændret sig markant.

Siden de glade dage i december 2021 er billedet vendt på hovedet.

I december 2024 kom der ingen bud på de store danske havvindsudbud i Nordsøen. Staten har efterfølgende gentænkt udbuddene og åbnet for statsstøtte på op til 55,2 milliarder kroner for tre – ja, næsten kun to – nye havvindmølleparker, hvor buddene forhåbentlig kommer ind i løbet af de næste par uger.

Afgørelsen ser bagud, mens energipolitikken skriger på at se fremad.

Peter Andreas Nielsen og Helle Munk Ravnborg
Hhv. forperson, Bornholms Havvind, og forperson, udviklingskonsortiet, Bornholms Havvind

Det kan i sig selv være fornuftigt. Energiomstillingen kræver statslig planlægning og politisk realisme. Men netop derfor bliver situationen omkring Bornholms Havvind så besynderlig.

På den ene side anerkender staten i 2026 i praksis, at den grønne omstilling kræver bedre rammer, større investeringssikkerhed og i mange tilfælde direkte støtte for at blive realiseret.

På den anden side fastholdes borgerejede projekter i et administrativt dødvande med henvisning til, at en forundersøgelsestilladelse uden betaling skulle have udgjort en økonomisk fordel for fem år siden.

Det er her, at det næsten kafkaske opstår: Afgørelsen ser bagud, mens energipolitikken skriger på at se fremad.

EU's grønne ambitioner

Det gør situationen endnu mere paradoksal, at EU-retten ikke kun består af statsstøtteregler. EU's energilovgivning peger med VE- og elmarkedsdirektiverne også i en anden retning: Borgere, lokalsamfund og energifællesskaber skal have reel mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling.

Og EU-Kommissionen med Dan Jørgensen som pennefører anbefalede så sent som i sidste uge medlemsstaterne at gennemføre EU-reglerne fuldt ud, etablere muliggørende rammer for energifællesskaber, udvikle nationale strategier, vurdere barrierer, der kunne stå i vejen for energifællesskaber og inddrage energifællesskaber i struktureret dialog.

Kommissionen peger samtidig på, at energifællesskaber møder særlige barrierer i form af finansiering, tilladelser, netadgang og administrativ kompleksitet.

Derfor anbefales enklere procedurer, bedre adgang til nettilslutning og finansiering samt konkrete rammer, der gør det muligt for energifællesskaber at udvikle sig. Anbefalingerne går endda så vidt som til at anbefale økonomisk støtte til energifællesskaber.

Vi beder ikke om en særløsning for Bornholm. Vi beder om fornuftige regler.

Peter Andreas Nielsen og Helle Munk Ravnborg
Hhv. forperson, Bornholms Havvind, og forperson, udviklingskonsortiet, Bornholms Havvind

Det understøtter vores hovedpointe: Statsstøttereglerne bør ikke bruges som et figenblad for passivitet. De bør behandles som et designkrav.

Hvis den nuværende lovgivning ikke kan bære energifællesskaber i praksis, må politikerne skabe en ny ordning, der både respekterer konkurrencereglerne og lever op til EU's ambition om borgernes aktive rolle i energiomstillingen.

Medejere frem for tilskuere

Bornholms Havvind er udtryk for det, politikerne skriger efter i pressen: Det er borgere, virksomheder og lokale aktører, der vil tage ejerskab. Det er en konkret vej til mere grøn strøm, lokal værdiskabelse, forsyningssikkerhed og folkelig forankring.

De gode grunde til borgerejede vindenergiprojekter til lands og til vands (kystnært) er ikke svære at få øje på. Det kan gøre borgere til medejere frem for tilskuere. Det kan supplere de store statslige havvindsudbud. Det kan sprede risikoen i energipolitikken.

Og det kan give Danmark et moderne svar på den andelstradition, der tidligere har været med til at bygge afgørende dele af vores fælles infrastruktur.

Den grønne omstilling bliver stærkere, når mennesker ikke kun bliver hørt – ofte efter at beslutningerne reelt er truffet – men får mulighed for at være medudviklere, eje og bygge med.

Derfor bør spørgsmålet ikke være, om borgerejet vindenergi er en god idé. Spørgsmålet bør være, hvorfor Danmark ikke har en ordning, der gør det muligt?

Et særskilt borgerspor

Vi beder ikke om en særløsning for Bornholm. Vi beder om fornuftige regler.

Danmark har brug for et særskilt borgerspor i VE-loven. Ikke som en bagdør for store kommercielle projekter, men som en klar, gennemsigtig og EU-retligt robust adgangsvej for energifællesskaber, kystsamfund og lokale aktører med reel bestemmende indflydelse i VE-udbygningen.

Et sådant spor kan afgrænses med objektive kriterier: medlemskab af borger- og lokale energifællesskaber, dokumenteret teknisk og finansiel kapacitet, miljøhensyn, netforhold, lokal værdiskabelse samt klare regler omkring fællesskabsfordele, spekulation og videresalg.

Vi kan kaste et nyt blik på godtgørelse til myndighederne og andre mekanismer, der kan supplere eller erstatte det eksisterende krav om betaling til kommunerne per installeret megawatt.

Danmark mangler ikke borgere, der vil bygge vedvarende energi. Danmark mangler regler, der giver dem lov.

Peter Andreas Nielsen og Helle Munk Ravnborg
Hhv. forperson, Bornholms Havvind, og forperson, udviklingskonsortiet, Bornholms Havvind

Med det vil Danmark forhåbentlig allerede i år kunne præsentere en sammenhængende model for at fremme energifællesskaber som svar på EU-Kommissionens opfordring og som bidrag til at bringe EU ud af sin klima og energiforsyningskrise.

Pointen er, at modellen skal designes ordentligt fra begyndelsen i en åben proces med deltagelse af de relevante aktører.

Regeringen til tegnebrættet

Den enkleste, billigste og mest konstruktive vej frem er ikke flere år med juridisk og administrativ tovtrækning for at få opført de møller, der er i alles interesse. Den bedste vej er, at Folketinget og regeringen sætter sig til tegnebrættet.

Bornholms Havvind deltager gerne i det arbejde. Vi har praktisk erfaring med at mobilisere borgere, organisere et energifællesskab og udvikle et konkret vindenergiprojekt.

Den erfaring bør bruges konstruktivt sammen med kommuner, havne, energibranchen, myndigheder, civilsamfund og andre borgerenergifællesskaber.

Lad os gøre dette til et arbejde for en ny og bedre ordning.

Danmark mangler ikke borgere, der vil bygge vedvarende energi. Danmark mangler regler, der giver dem lov. Og uden sådanne regler, bliver den grønne omstilling en kamp op ad bakke. Det var sidste års kommunalvalgs meget tydelige tale.