Brancheorganisationer: Lovgivning spænder ben for grønne investeringer og tusindvis af solceller

Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, TEKNIQ
Jan Ellebye
Underdirektør, EjendomDanmark
Flemming Vejby Kristensen
Formand, Dansk Solcelleforening og indehaver af FKSol Aps
Solenergi er ikke bare en del af fremtiden – den er allerede den billigste og mest fleksible kilde til strøm.
Rigtig mange boligejere nyder allerede i dag godt af grøn solenergi på deres egne hustage. Det samme kan dog ikke sige om de danske lejere, hvor kun et fåtal i dag har adgang til lokalt produceret solenergi.
Det skyldes ikke modvilje fra hverken udlejere eller lejere, men derimod lovgivningen. Lovgivningen er ikke fulgt med den teknologiske udvikling.
I dag gør især lejeloven, elreguleringen og momsreglerne det økonomisk uattraktivt og unødvendigt juridisk kompliceret for udlejere at investere i solceller – selv når investeringen er til gavn for både ejere og lejerne, klimaet og vores alles sikkerhed.
Alene med regningen
Problemet er grundlæggende: Udlejeren sidder alene tilbage med regningen for solceller, selv om lejeren får hele gevinsten af en lavere elregning.
Strøm er typisk ikke en del af lejeaftalen mellem udlejer og lejer, og solceller betragtes i almindelighed ikke som en forbedring, der kan overføres til huslejen, i lighed med andre forbedringer af et lejemål.
Hvis vi virkelig mener, at alle dele af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling, må vi gøre det lovligt og økonomisk muligt.
Nicolai Siegumfeldt, Jan Ellebye og Flemming V. Kristensen
Hhv. underdirektør i Tekniq, politisk direktør i EjendomDanmark og formand for Dansk Solcelleforening
Moms- og afgiftsregler skaber også en gråzone: Hvis udlejer producerer strøm og videresælger den til lejere, bliver det momspligtigt – og udlejeren risikerer at blive betragtet som elselskab med alle de regulatoriske forpligtelser, det indebærer.
Ydermere gør det frie el-valg, at ingen lejer er forpligtet til at modtage el fra en enkelt leverandør, heller ikke en udlejer med solceller på ejendomme, hvilket gør investeringen meget usikker.
Konsekvensen er klar. Lejeren får besparelsen. Udlejeren får udgiften. Det økonomiske incitament eller måske snarere fraværet af samme afholder som resultat mange udlejere fra at investere grønt.
En urimelig barriere
Vi har derfor brug for løsninger, hvor lejer og udlejer sammen kan finansiere og drage nytte af solcelleanlæg.
Der ligger et enormt, uudnyttet potentiale i solceller på tage og facader af de danske boligudlejningsejendomme. Men gældende regler forhindrer ikke bare deling af strøm mellem lejemål på tværs af bygninger – de forbyder reelt også, at én bygning kan dele overskudsstrøm med en nabobygning.
I dag spænder systemet ben for tusindvis af lejere, der kunne få billigere og grønnere strøm – og for udlejere, der gerne vil levere den.
Nicolai Siegumfeldt, Jan Ellebye og Flemming V. Kristensen
Hhv. underdirektør i Tekniq, politisk direktør i EjendomDanmark og formand for Dansk Solcelleforening
Det kræver i dag, at man registreres som elhandelsvirksomhed – en helt urimelig barriere for boligselskaber, der bare ønsker at levere grøn strøm til deres egne beboere.
Løsningerne findes og kan vedtages i morgen, hvis vi vil:
- Tilpas lejeloven, så grønne investeringer, der kommer både lejerne og udlejere til gode, ikke medfører tungt bureaukrati, men kan deles på en fair måde.
- Fjern elselskabskravet, så ejendomme må dele strøm mellem egne bygninger uden at blive omfattet af elhandelslovgivningen.
- Skab klarhed i afgifts- og momsreglerne, så strøm produceret på bygningen og brugt af lejere ikke udløser momspligt.
- Tilskynd til solcellelagring, for eksempel med grønne superbatterier, så strøm kan bruges, når behovet er der – og ikke kun når solen skinner.
Hvis vi virkelig mener, at alle dele af samfundet skal bidrage til den grønne omstilling, må vi gøre det lovligt og økonomisk muligt.
I dag spænder systemet ben for tusindvis af lejere, der kunne få billigere og grønnere strøm – og for udlejere, der gerne vil levere den.
Solen leverer energien gratis. Det mindste vi kan gøre, er at lade borgerne og boligejerne få adgang til den.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet




















