Bryggeriforeningen: Mere plast i låget er knald i låget

DEBAT: EU-Kommissionen foreslår, at drikkevareflasker af plast skal have fastgjorte låg. Men det vil være at gøre miljøet en bjørnetjeneste, mener direktør Niels Hald, der opfordrer EU-parlamentarikerne til at kæmpe imod kravet.

Af Niels Hald
Direktør i Bryggeriforeningen

I deres prisværdige arbejde for at bekæmpe plast i naturen er de danske EU-parlamentarikere desværre ved at gøre præcist det modsatte: Bidrage til, at mere plast forurener vores miljø.

Onsdag i denne uge bakkede Europa-Parlamentets miljøudvalg op om et forslag fra Europa-Kommissionen, som indeholder mange udmærkede krav om både at genanvende plast og begrænse unødig brug af plast. Det er helt i tråd med danske bryggeriers og tapperiers målsætning om, at de i 2025 bruger plastflasker, der er fremstillet af mindst 50 procent genanvendt plast, hvilket er en fordobling i forhold til i dag.

Men der er en gevaldig miljøskadelig svipser blandt forslagene.

Skadeligt for miljøet
Kommissionen foreslår nemlig, at drikkevareflasker af plast skal have låg, der bliver siddende på flaskerne, når flaskerne er åbnede. Hensigten er øjensynligt at sikre, at låget sidder på flaskerne, når forbrugerne indleverer dem til genanvendelse.

Men det gør lågene allerede. For langt de fleste forbrugere sætter låget på igen efter brug – så undgår de også, at sjatter løber ud i posen på vej til returflaskeautomaten. En optælling hos Dansk Retursystem viser, at ni ud af ti plastflasker returneres med låget på.

Desværre er kravet om fastgjorte låg ikke bare overflødigt. Det er direkte skadeligt for miljøet. For hvis et plastlåg skal forsynes med en særlig anordning, der kan fastholde låget til plastflasken, skal der bruges 6-8 gram plast til låget mod mellem blot 1,2 og 2 gram plast i dag. Og hvert eneste ekstra gram plast vil hvert år medføre et ekstra forbrug på 561 ton plast, hvoraf 40 ton ender som affald og dermed ikke bliver genanvendt.

Vægtforøgelsen bliver ikke mindre af at blive specificeret i den europæiske CEN-standard, sådan som Kommissionen tilsyneladende forestiller sig.

Dyrt for tapperierne
Det bliver ikke bare dyrt for miljøet at pålægge tapperierne at bruge mere plast i sine låg til læskedrikke, juice og vand. Også tapperierne får en ekstraregning.

De skal nemlig ombygge deres udstyr, så det kan påsætte den anordning, der fastholder låget til flasken. En ombygning af én såkaldt skruemaskine koster cirka en million kroner, og det vil givetvis glæde leverandører af udstyr, men især de mindste tapperier får svært ved at klare den merudgift.

Opfordring til MEP'erne
Men det er jo ikke alle EU-lande, der indsamler og genbruger 93 procent af sine plastflasker, sådan som vi gør i Danmark – så vil deres låg ikke bare ende i naturen? Nej, for Kommissionen stiller samtidig et fornuftigt krav om 90 procent indsamling af flaskerne i alle EU-lande. Så vil lågene automatisk følge med til genbruget.

Vi opfordrer derfor de danske EU-parlamentarikere til at kæmpe for at fjerne det miljøskadelige krav om fastgørelse af låg til plastflasker, når de skal tage endeligt stilling til Kommissionens forslag.

Forrige artikel Dansk Miljøteknologi: Danmarks vandsektor kan være CO2-neutral i 2030 Dansk Miljøteknologi: Danmarks vandsektor kan være CO2-neutral i 2030 Næste artikel Dansk Energi til Lilleholt: Grib ind over for uhørt lovforslag Dansk Energi til Lilleholt: Grib ind over for uhørt lovforslag