Louise Sjøntoft
Thomas Holluf NielsenByggeriets Samfundsansvar vælger ny forperson

Byggeriets Samfundsansvar har valgt Louise Sjøntoft som ny forperson.
Det skriver Byggeriets Samfundsansvar i en pressemeddelelse.
Til daglig er Sjøntoft hr-direktør i NCC og har siddet i bestyrelsen for Byggeriets Samfundsansvar siden 2022.
"Foreningens absolutte styrke er, at de kan løfte nogle dagsordner på et niveau, som ingen af os tør tage alene. Vi har virkelig brug for forandring i branchen, og den legitimitet har foreningen," lyder det fra Louise Sjøntoft.
Hun afløser Thomas Holluf Nielsen, der til daglig sidder som administrerende direktør i Domea. Han har været forperson siden foråret 2023.
Samtidig indtræder Margot Brabrand fra Metroselskabet og Signe Sønderskov fra Domea.dk som nye medlemmer af bestyrelsen.
Byggeriets Samfundsansvar er en forening, som bestræber sig på at gøre byggebranchen bæredygtig gennem adfærd og kulturforandring inden for den sociale og grønne dagsorden.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april





















