Byrådsmedlem: Christiansborg og kommuner skal sende et klart signal til boligejerne om gassens fremtid

Vi står midt i en historisk omstilling af vores varmesystem.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og klima-, energi- og forsyningsordfører Jesper Petersen (S) taler for at lade markedskræfterne guide udviklingen.
Det er grundlæggende fornuftigt. Og netop derfor har boligejerne brug for at kende de reelle fremtidsudsigter for gasprisen.
13 borgmestre har i et fælles brev til ministeren beskrevet, hvordan de oplever stigende frustration blandt borgerne.
På den ene side oplever borgerne lave gaspriser, selvom de faktisk er mere end fordoblet siden før energikrisen og er stigende.
På den anden side ved vi, at fremtidens grønne gas bliver markant dyrere.
Det skaber en uhensigtsmæssig tøven, når mange borgere netop nu står overfor en beslutning om ny varmekilde, og vi som samfund har brug for at flytte os.
Priserne bliver presset op
Biogas modtager i øjeblikket statsstøtte for at kunne indgå i energiforsyningen.
Jeg mener, at det er mere reelt at se på, hvad biogas koster at producere og transportere.
Og jeg tænker, at afgifterne på sigt bliver omlagt til den almindelige CO2-afgift, der, uanset om den bliver lagt på landbruget eller på biogassen, vil indgå i den pris, forbrugerne skal betale.
Biogas Danmark udarbejdede i januar 2024 et høringssvar med priser for en række anlægstyper.
Lad os tage udgangspunkt i den billigste anlægstype. Det vil betyde, at biogasprisen ved måleren vil stige til 14 kroner, når statsstøtten udfases. Beregningen bag kan findes på min LinkedIn.
For et almindeligt hus med et årligt gasforbrug på 1.650 kubikmeter betyder det en ekstra varmeregning på 5.500 kroner om året til en årlig udgift på over 30.000 kroner.
Biogas Danmark vurderer samtidig, at produktionen fra de nye støttede biogasanlæg bliver op mod 40 procent lavere, end Energistyrelsen forventer, hvilket kan presse priserne yderligere op på et konkurrenceudsat marked.
Grøn gas bør gemmes til industrien
Biogas er en værdifuld ressource, som vi får brug for i de industrier, der ikke har andre alternativer til fossil gas.
Uden klarhed om gassens fremtid risikerer vi at spilde både tid og ressourcer.
Jonas Bjørn Whitehorn
Byrådsmedlem (S), Køge Kommune
Som borgmestrene klogt påpeger i deres brev, bør vi derfor ikke regne med, at biogas er løsningen for almindelig boligopvarmning – selv når Nekst forventer, at Danmarks gasforbrug i 2029 vil være dækket af biogas.
Mange boligejere har bevæget sig langt ind i en ruse, der er spundet af lave gaspriser og løfter om grøn gas.
I bunden af rusen er det ikke sikkert, der er så mange udveje.
Her kan fjernvarmeprojekter være kuldsejlet. Støjkrav kan stå i vejen for varmepumper. Gasnettet kan være under delvis afvikling med stigende distributionspriser til de resterende kunder.
Det kalder på handling nu.
Kommuner står klar med konkrete løsninger
Kommunerne har gennem to år arbejdet intensivt med at understøtte den grønne varmeomstilling gennem både borgermøder, informationskampagner og konkret planlægning.
I Køge Kommune har vi ligesom mange andre kommuner stillet garantier for fjernvarmeprojekter for flere hundrede millioner kroner.
Men uden klarhed om gassens fremtid risikerer vi at spilde både tid og ressourcer. Og vigtigst af alt risikerer vi at efterlade boligejerne med en meget dyr varmeregning og få handlemuligheder i fremtiden.
Mit ønske er derfor, at vi i fællesskab – både Christiansborg og kommuner – sender et klart signal til boligejerne om gassens fremtid.
Det handler ikke om at skræmme nogen, men om at give borgerne det bedst mulige grundlag for at træffe langsigtede beslutninger om deres varmeforsyning.
Det mest trygge for boligejerne må være, at kommunerne får mulighed for at sætte en slutdato for gas til boligopvarmning.
En slutdato, der er tilrettelagt efter kommunens lokale muligheder og varmeplaner.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet


















