Debat

Cepos: Drop de politiske mål for forbrændingskapaciteten

DEBAT: Klima- og miljøafgifter skal være det drivende for den grønne omstilling af affaldssektoren, mens de politiske mål for kapaciteten på landets forbrændingsanlæg bør skrinlægges, skriver Otto Brøns-Petersen.

"En omkostningseffektiv klima- og miljøpolitik indebærer, at politikerne koncentrer sig om at prissætte eksternaliteterne rigtigt," skriver Otto Brøns-Petersen. 
"En omkostningseffektiv klima- og miljøpolitik indebærer, at politikerne koncentrer sig om at prissætte eksternaliteterne rigtigt," skriver Otto Brøns-Petersen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Det er nok de færreste, der forestiller sig en verden, hvor kommunale monopoler stod for at håndtere forsyningen med alle de varer, vi bringer inden for dørene.

Det er ikke alene unødvendigt. Kun et omfattende marked med konkurrence kan levere de goder, vi forbruger.

Men når det handler om at bortskaffe de overflødige restprodukter igen – affaldet – så er det i høj grad kommunale monopoler, der tager sig af det.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det gør de ovenikøbet inden for en regulatorisk ramme, som lader meget tilbage at ønske. Resultatet er, at denne del af dansk økonomi ikke fungerer så effektivt, som den kunne.

Sektoren skal liberaliseres
De eneste hensyn, der kan begrunde politisk indblanding i affaldshåndtering, er, at folk ikke skal kunne skille sig af med affaldet på en måde, som kaster omkostningerne over på andre. At borgerne populært sagt ikke dumper skraldet i rendestenen eller den lokale å.

Kapaciteten bør derimod være bestemt af konkurrencen, og hvad der er rentabelt for det enkelte værk inden for rammerne af afgifterne

Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Engang kunne myndighederne måske kun sikre det ved at fjerne affaldet. Men det er langt fra situationen i dag.

For det første er det fuldt tilstrækkeligt at pålægge borgere og virksomheder at være tilmeldt en miljøsikker affaldsbortskaffelse, men lade det være op til dem selv at afgøre hvilken.

For det andet er en voksende del af affaldet en værdifuld ressource, ikke et restprodukt med en negativ pris. Selv om eksternalitetsafgifter og bortskaffelse trækker fra, så er ressourcerne i sig selv værdifulde.

Cepos har fremlagt et forslag til, hvordan vi kan liberalisere affaldssektoren. Det kan realisere en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på 700 millioner kroner.

I den dyreste tredjedel af kommunerne betaler husstandene mindst 1.000 kroner mere i affaldsgebyr end i de mest effektive kommuner (selv når der korrigeres for forskelle som kommunestørrelse og tømningshyppighed).

Dobbeltinteresse er ineffektivt
Decentraliseringen gennem kommunalt selvstyre er en styrke ved det danske samfund, men det hæmmes af, at kommunerne optræder både i rollen som opgavestillere og producenter. Producentinteressen støder ofte sammen med hensynet til borgerne. Det ser man ikke mindst på forsyningsområdet.

På affaldsområdet har det ført til ineffektivitet, manglende konkurrence og overinvesteringer i affaldsforbrændingskapacitet. Affaldsforbrændingens fortrinsstilling i fjernvarmen forvrider og hæmmer incitamentet til genanvendelse.

Og ved sommerens politiske aftale om at øge genanvendelsen står kommunale interesser igen i vejen, om end der også er en række klare fremskridt i form af økonomisk baseret regulering, selskabsgørelse af den kommunale affaldshåndtering og øget konkurrence.

Læs også

Afgifter skal være drivende
Når det gælder affaldsforbrændingskapaciteten, er det imidlertid besluttet, at den skal nedbringes til et politisk fastsat loft, og at KL skal komme med en plan for det inden 1. februar 2021. Ellers er der aftalt en slagplan for, hvordan kapaciteten nedbringes med voksende miljøkrav og eventuelt en afgift.

En omkostningseffektiv klima- og miljøpolitik indebærer, at politikerne koncentrer sig om at prissætte eksternaliteterne rigtigt. Det lever aftalen trods forbedringerne ikke op til.

Navnlig hvis vi skal realiserede de voldsomt ambitiøse klimamål i klimaloven, er det nødvendigt at satse benhårdt på omkostningseffektivitet. På affaldsområdet bør det således være især CO2-afgiften, men også miljøafgifterne i øvrigt, som bør drive omstillingen.

Kapaciteten bør derimod være bestemt af konkurrencen, og hvad der er rentabelt for det enkelte værk inden for rammerne af afgifterne. Det bør fortsat være muligt at importere affald til at udnytte ledig kapacitet, ligesom muligheden for at eksportere affald på længere sigt kan være en ventil for at håndtere en underkapacitet.

Som sagt har Folketinget foreløbig lagt bolden hos KL, men hvis og når den vender tilbage, bør fokus være på prissætningen af eksternaliteter, ikke på kvantitative mål for kapacitet eller delmål for klima.

Dokumentation

Debat om KL's "dødsliste"

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.

Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?

Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?

Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?

Debatten er desuden naturligvis åben for alle med relevante pointer. Kontakt på e-mail [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00