Concito vil ændre Bygningsreglementet: Krav til energieffektivitet bør ikke afhænge af varmeforsyningen

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Når der opføres nye bygninger, er valget af opvarmningsmuligheder i realiteten begrænset til to muligheder: Enten kan bygningen forsynes med fjernvarme i områder, hvor varmetætheden er stor. Eller bygningen kan forsynes med varme fra individuelle varmepumper, hvor varmetætheden er lille.
Frem til bygningsreglement 2018 var energikravene fastlagt, så varmeforsyning af nye bygninger med fjernvarme eller med en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på omkring 3,0 var ligestillet.
Det vil sige, at energikravene til selve bygningen var ens, uanset om det var mest hensigtsmæssigt at forsyne bygningen med varme fra fjernvarme eller ved brug af en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på 3,0.
Hvis en bygning rives ned midt i et fjernvarmeområde, så vil den nye bygning formentlig få en individuel varmepumpe for at undgå de mange ekstratiltag, som skulle foretages, hvis bygningen igen skulle tilsluttes den fjernvarme, som allerede er på grunden.
Søren Dyck-Madsen
Seniorkonsulent, Concito
Forskellige krav til nye bygninger
Valget af varmeforsyning ved opførelse af bygningen skete derfor under hensyn til bygningens geografiske placering og mulighed for fjernvarme eller ej.
Dette blev ændret med bygningsreglementet i 2018, hvor de såkaldte primærenergifaktorer blev ændret, så en bygning, som på opførelsestidspunktet blev forsynet med fjernvarme, herefter skulle opfylde betydeligt strengere energikrav end en bygning med en god varmepumpe.
I praksis betyder det, at der i øjeblikket opereres med to forskellige energikrav til nye bygninger afhængigt af, hvilken forsyningsform der vælges.
Det betyder, at et nyt parcelhus, som forsynes med en god varmepumpe, og som opfylder alle krav til eksempelvis varmetabet gennem klimaskærmen, automatisk kan blive defineret som lavenergibygning. Mens det helt samme parcelhus er nødt til at have ekstra isolering i tag og facader samt have en højere tæthed og eventuelt et lille solcelleanlæg på taget for bare at opfylde standardkravene til energieffektivitet.
Og det betyder, at hvis en bygning rives ned midt i et fjernvarmeområde, så vil den nye bygning formentlig få en individuel varmepumpe for at undgå de mange ekstratiltag, som skulle foretages, hvis bygningen igen skulle tilsluttes den fjernvarme, som allerede er på grunden.
Politiske ambitioner flugter ikke med bygningsreglementet
Det er ikke holdbart at have et bygningsreglement, som på denne måde stiller forskellige krav til nye bygningers energieffektivitet alt efter den aktuelle varmeforsyningssituation.
Begge nuværende problematiske forhold lægger et pres på, at bygningsreglementet bliver justeret fremadrettet.
Søren Dyck-Madsen
Seniorkonsulent, Concito
Samtidig er det politisk besluttet at gøre det lettere at anvende for eksempel spildvarme og overskudsvarme med videre i fjernvarmen. Men denne anvendelse kræver jo, at der er bygninger, som er tilsluttet fjernvarmen og derfor kan udnytte overskudsvarmen. Det flugter ikke med, at bygningsreglementet samtidigt opstiller store barrierer for, at nye bygninger forsynes med fjernvarme.
Dertil kommer, at vedvarende energi produceret på bygningen længe har været favoriseret beregningsmæssigt over for vedvarende energi produceret enten i el-systemet eller i fjernvarmen. Dette er faktisk i modstrid med intentionerne i Bygningsdirektivet.
Det må derfor forudses, at Bygningsreglementet tilrettes, så det opfylder kravet om den ikke-diskriminerende regulering mellem vedvarende energi opført på matriklen eller i energisystemerne, som kræves i Bygningsdirektivet.
Det betyder, at det i mindre grad bliver Bygningsreglementets bestemmelser og i højere grad er økonomien og forholdene i energisystemet, som bestemmer, hvor den vedvarende energiproduktion placeres.
Få fokus på energieffektivitet uanset anvendt varmeform
Begge nuværende problematiske forhold lægger et pres på, at bygningsreglementet bliver justeret fremadrettet. Der er ikke nogen hindringer for at ligestille de to opvarmningsformer i forhold til det gældende Bygningsdirektiv - snarere tværtimod.
- Det forventes, at de såkaldte primærenergifaktorer ændres til vægtningsfaktorer og fastsættes, så fjernvarme og varmepumper med årseffektivitet på 3,0 igen ligestilles, så der stilles samme energikrav til bygningen uafhængigt af opvarmningsform.
- Det forventes, at vedvarende energi produceret på bygningen eller matriklen ligestilles med vedvarende energi produceret uden for matriklen og tilført bygningen gennem el- eller fjernvarmenettet.
- Det forventes, at kravene til nye bygningers energieffektivitet reguleres på en fremadrettet forudsigelig måde med brug af vægtningsfaktorer, så både bygherrer, typehusproducenter, rådgivere, kommuner og fjernvarmeforsyning samt elselskaber får en langsigtet sikkerhed for, hvilke krav, man kan forvente gældende, når nye områder udlægges til bebyggelse.
Bygningsreglementet må derfor bringes til igen at fokusere på en ensartet energieffektiv og holdbar bygning med langsigtet forudsigelighed, stort set uafhængigt af hvilken af de to varmeformer, der anvendes.
Heldigvis er det ikke så vanskeligt. Hermed sikres det også, at planlægning og investering af varmeforsyning til nye byområder gøres enklere og kan ske under hensyn til optimering af økonomi og det samlede energisystem.
Det har vi i projektet Bygninger og Grøn Omstilling skrevet et fremsynsnotat om med tilhørende pixi-udgave, som kan læses her.
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud















