Concito: CO2-fangst bør levere mindst fem millioner tons i 2030. Men biomasse er ikke en oplagt kilde

Regeringens nye klimaprogram fra sidste uge pegede igen på et stort teknisk potentiale for CCS på knap ni millioner tons CO2 i 2030. Samtidig er der fortsat kun afsat finansiering til 0,9 millioner tons.

Det efterlader et enormt spænd mellem ambitioner og reel handling. Vi er nu nået til et punkt, hvor regeringen må anvise det økonomiske og klimamæssigt bæredygtige potentiale, samt få rammevilkår på plads, så det kan realiseres.

Dels for at sende det rigtige signal til aktørerne, men også for at sikre klarhed over, hvor meget mere i de øvrige sektorer skal bidrage med.

CCS bør levere mindst fem millioner tons i 2030

Concito vurderer, at et bæredygtigt potentiale for CCS med CO2 fra danske kilder er mindst en millioner tons i 2025 og fem millioner tons i 2030. Dette omfatter reduktioner som kan indfris til rimelige reduktionsomkostninger under 1.500 kroner per ton CO2. Samtidig er det reduktioner der peger i den rigtige retning mod klimaneutralitet efter 2030.

Regeringen og Folketinget bør sikre finansiering og en plan for indfrielse af den andel af potentialet for CCS i klimaprogrammet, som man ønsker at indfri.

Tobias Johan Sørensen og Karsten Capion
Hhv. klimaanalytiker og senioranalytiker, Concito

Kilderne omfatter biogasanlæg, affaldsforbrænding og industri, der forventes at udlede CO2 i mange år endnu. Potentialet kan være højere end fem millioner tons, men med dertil større usikkerhed i forhold til blandt andet de økonomiske omkostninger ved de resterende kilder.

CCS på biogasanlæg bør levere mindst 0,5 millioner tons i 2025 og 1,5 millioner tons i 2030. Dette potentiale kan indfris til relativt lave reduktionsomkostninger, da CO2 allerede bliver fanget på anlæggene i forbindelse med, at der sker opgradering af biogas til gasnettet.

CCS på affaldsforbrænding bør levere 0,5 millioner tons i 2025 og mindst to millioner tons i 2030. Potentialet er større, men er meget afhængigt af fremtidige affaldsmængder og rammevilkår.

CCS i industrien bør levere cirka 1,5 millioner tons senest i 2030 og gerne før. Det svarer omtrent til Aalborg Portlands udledninger - efter at have gennemført omlægninger af brændsel og øvrige effektiviseringer. Potentialet kan være højere med andre mindre kilder som for eksempel raffinaderier.

Biomasse er ikke en oplagt kilde til CCS

Det høje spænd i regeringens klimaprogram inkluderer en del biomasse CCS (såkaldt BECCS). Men det er yderst tvivlsomt, om dette er hverken økonomisk og klimamæssigt bæredygtigt.

Dels har flere biomasseværker korte restlevetider, dels forventes biomasseværkerne at have et faldende antal driftstimer i fremtiden, hvilket øget omkostningen per ton CO2, der skal indfanges.

Dertil vil en indregning af biomassens reelle CO2 udledning reducere klimagevinsten og øge omkostninger ved afbrænding fra biomasse, hvis denne også prissættes. Større investeringer i CO2-fangst på biomasse ser derfor ikke ud til at blive en god forretning.

Rammebetingelser skal på plads

Vi vurderer at langt over halvdelen af CCS-potentialet vil være biogen CO2, og derfor tælle som negative emissioner. Biogas vil indgå som negative emissioner og det samme gælder over halvdelen af affaldsforbrændingen. For industrien vil brug af biogas med efterfølgende CCS give mulighed for netto-negative CO2 udledninger fra produktion af for eksempel cement.

Regeringen og Folketinget bør sikre finansiering og en plan for indfrielse af den andel af potentialet for CCS i klimaprogrammet, som man ønsker at indfri.

Tobias Johan Sørensen og Karsten Capion
Hhv. klimaanalytiker og senioranalytiker, Concito

En del af incitamentet til fangst af CO2 kan ske ved at indføre en høj CO2-afgift. Men den nuværende regulering giver ikke incitament til at lagre biogene udledninger. Der vil derfor være behov for statstilskud, som dog kan reduceres, hvis lagring af biogen CO2 på et tidspunkt inkluderes i kvotemarkedet.

En omlægning af de nuværende afgifter på affaldsforbrænding til alene at være baseret på fossil CO2 vil betyde en afgift på 1.300 kroner per ton CO2. En sådan omlægning bør sammen med et tilskud på op mod 1.000 kroner for negative emissioner kunne sikre fem millioner tons i 2030 – og mindst en million ton reduktioner i 2025.

Folketinget bør sikre finansiering og en plan

Det haster med at komme videre, hvis CO2 fangst og lagring skal levere et betydeligt bidrag til opfyldelse af Danmarks klimamål i 2025 og 2030. Og det haster, hvis der skal skabes sikkerhed for at Danmark skal kunne hjælpe vores nabolande, der har en mindre velegnet undergrund, med at lagre deres CO2.

Regeringen og Folketinget bør sikre finansiering og en plan for indfrielse af den andel af potentialet for CCS i klimaprogrammet, som man ønsker at indfri.

Vores bud er at sigte efter fem millioner tons. Det vil desuden stadig efterlade krav om yderligere otte millioner tons reduktioner i landbrug, industri og transport, så CCS bør ikke give anledning til nogen sovepude-effekt.