Concito: Vi kommer ikke uden om at bygge flere vindmøller og solceller de kommende år

Sikkerhed og uafhængighed

De er synlige i landskabet, men de er også den eneste kilde, der i de kommende år kan levere strøm til den stigning i vores elforbrug, som kommer. Elforbruget vil nemlig vokse i takt med flere elbiler, flere varmepumper og datacentre.

Hver eneste ton, vi kan reducere i vores drivhusgasudledninger, tæller i kampen med klimaforandringerne. Det hjælper en vindmølle og en solcelle med at gøre.

Vi kan ikke tillade os at sige: “Fint nok, ingen solceller på marken”. Konsekvensen vil være, at vi ikke vil få nok grøn strøm – og elpriserne vil stige.

Torsten Hasforth
Cheføkonom, Concito

Men ud over klimakampen er der en stærk geopolitisk og økonomisk motivation for vind og sol: sikkerhed og uafhængighed.

Vores brug af fossil energi udsætter os for ustabilitet og gør os politisk og økonomisk sårbare. Det viser krigen i Ukraine med al tydelighed.

EU's udgifter til import af fossilt brændsel fra Rusland siden invasionen har været betydelige og har indirekte finansieret Ruslands militærudgifter. Denne udgift overstiger faktisk den støtte, EU har ydet Ukraine.

Vedvarende energi giver os derimod sikkerhed og modstandskraft ved at gøre os uafhængige af ustabile, eksterne forsyningskilder endda ofte fra regimer, vi ikke ønsker at være afhængige af.

Billigste og hurtigste vej til energi

Vind og sol er en hjemlig ressource, der skaber et mere robust og selvforsynende energisystem. Desuden er el fra vind og sol beviseligt den billigste og hurtigste vej til ny energiproduktion.

Grøn energi er altså ikke både en klimamæssig nødvendighed, men også en økonomisk fordel.

Den elpris, som danske forbrugere betaler, er med undtagelse af årene omkring starten på krigen i Ukraine, faktisk faldet over de sidste ti år ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det er sket samtidig med, at vi har fyldt elsystemet op med vind og sol.

Når energien bygges lokalt, skaber det også jobs i de pågældende kommuner. En kortlægning fra Green Power Denmark viser, hvor stor en del af beskæftigelsen i forskellige kommuner, der udgøres af energisektoren.

Vedvarende energi-projekter er altså ikke blot infrastruktur, men også lokale vækstmotorer. Spørg blot Guldborgsunds borgmester, når solceller på Lolland og Falster muliggør et datacenter i Nørre Alslev.

Energisystemet står over for en massiv forvandling og en markant stigning i elforbruget.

Solceller på markerne

I Danmark forventes det samlede elforbrug næsten at fordoble frem mod 2030, hvis vi er lidt konservative omkring fremskrivningerne. Vi får vækstrater i vores elforbrug, der slår Kinas.

Denne stigning skyldes elbiler, varmepumper og nye, store forbrugere: Energitunge sektorer, der producerer brint, datacentre og CCS-anlæg. Denne massive stigning i forbruget af el kræver en tilsvarende udbygning af vind og sol.

Faktum er, at det kun er vind og sol på land, der kan levere det nødvendige nye vedvarende energi de næste ti år.

Selvom Danmark allerede har en høj andel af vedvarende energi, som i perioder kan presse elprisen ned for vind og sol, er udfordringen for det samlede energisystem ikke overflod, men det modsatte i takt med den dramatiske stigning i efterspørgslen.

Vi kan ikke tillade os at sige: “Fint nok, ingen solceller på marken”. Konsekvensen vil være, at vi ikke vil få nok grøn strøm – og elpriserne vil stige.

Faktum er, at det kun er vind og sol på land, der kan levere det nødvendige nye vedvarende energi de næste ti år.

Havvind skal helt sikkert også udbygges markant, men reelt skal vi dybt ind i næste årti, før de havmøller, der er planlagt, kan bygges og levere en effekt. 

Og selv for de mest entusiastiske tilhængere af a-kraft vil det ikke være en teknisk eller økonomisk løsning på denne side af 2040.

Ergo er udbygningen af vedvarende energi på land den eneste rigtige mulighed for at levere grøn strøm til alt det, der vil gavne os klima-, sikkerheds-, og konkurrencemæssigt.

Den demokratiske samtale

Kommunerne spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens klimaneutrale energisystem. Det sker gennem deres planlægning for vedvarende energi, men også ved at sikre den demokratiske samtale med borgerne om den omstilling, vi står overfor.

Samtalen er afgørende for, at det lykkes os at slippe helt af med olie og gas og reducerer brugen af biomasse.

De sidste olie- og gasfyr skal udskiftes med klimavenlige løsninger som fjernvarme og varmepumper, der både er grønnere og billigere i drift.

Samtidig skal både offentlige og private bygninger energirenoveres, så vi bruger mindre energi og får et sundere indeklima.

Det er afgørende, at den tid, der bruges på at diskutere lokale placeringer, ender med at sikre, at den nødvendige vedvarende energi kapacitet bliver bygget.

I det rum skal vi tilgodese lokale ønsker og behov bedre. Men vi kommer ikke uden om flere vindmøller og solceller af hensyn til prisen på energi hos os selv og et sikrere, grønnere og mere konkurrencedygtigt Danmark.