Danmarks Naturfredningsforening: Regeringen holder hånden over den massive danske afbrænding af træ

Krav på at kende rabat

Danmark brænder stadig enorme mængder træbiomasse af til el og varme. Biomasse udgør dermed mere end to tredjedele af det, vi tæller som vedvarende energi i Danmark.

Over halvdelen af træbiomassen er importeret fra skove i USA og Baltikum, hvor efterspørgslen efter træ også har medført kæmpe problemer i forhold til at sikre natur og biodiversitet. Det er ikke småting – det er et strukturelt valg med globale konsekvenser.

Der er brug for en åben debat om biomasseforbrug, importandele, klimaeffekt og støtteordninger – så beslutninger træffes på et komplet og ærligt grundlag.

Lasse Jesper Petersen
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Det er under al kritik, at offentligheden ikke længere må få at vide, hvor stor en rabat biomassesektoren får.

Men beløbet og effekten findes jo stadig, og vi har truffet et politisk valg om ikke at beskatte afbrænding af træbiomasse.

Offentligheden har krav på at vide, hvor mange penge skatteborgerne bruger på at subsidiere afbrænding af træ.

Ud over afgiftsfordelen har der været et direkte driftstilskud til biomasse-el på cirka 4,05 milliarder kroner i perioden fra 2019 til 2024 – plus 0,15 milliarder kroner i investeringsstøtte i 2021.

Det er lovbundne, realiserede udbetalinger. Endelig kan selv gamle biomasseanlæg udstede oprindelsesgarantier for el.

En ordning, der oprindeligt var tiltænkt at skulle bidrage til den grønne omstilling, og midler, som kunne være gået til sol og vind.

Myndighederne værdisætter ikke garantierne, så samfundet kender hverken den samlede størrelse eller fordelingen – endnu et hul i gennemsigtigheden – men også her er i vi i milliardklassen.

Støtte til biomasse skævvrider 

Når biomasse begunstiges – via afgiftsregler, direkte støtte, oprindelsesgarantier og potentiel CCS-støtte, hvis vi om lidt beslutter at koble CCS på biomasseværket på Amager – skævvrider vi investeringssignalerne.

Det gør varmepumper og anden elektrificering mindre attraktive, end det burde være, og det forsinker udfasningen af forbrænding i fjernvarmen.

Analyser, blandt udarbejdet af Concito, peger klart på, at dyrere biomasse fremmer varmepumper, mens høj betalingsvillighed for BECCS kan gøre biomasseanlæg til grundlast – i strid med behovet for fleksibel backup til sol og vind.

Klimarådet har anbefalet en strategi for nedtrapning af biomasse og mere retvisende incitamenter, som afspejler den reelle klimabelastning.

Regeringen afviste anbefalingen i Klimaprogram 2024 – med henvisning til forsyningssikkerhed. Men netop derfor er kursen vigtig: vi skal sikre elforsyningen med elektrificering, ikke mod den. 

Det er fuldt ud muligt at sikre en energiforsyning baseret på sol og vind, men det kræver, at vi kanaliserer ressourcer og midler den rigtige vej og fjerner incitamenter til at gå længere ned ad den forkerte.

Regeringen bør i stedet offentliggøre et samlet “støtte-regnskab” for biomasse inklusiv direkte tilskud og den ikke-værdisatte del (oprindelsesgarantier).

Der er brug for en åben debat om biomasseforbrug, importandele, klimaeffekt og støtteordninger – så beslutninger træffes på et komplet og ærligt grundlag. 

Danmark kan godt – og skal – klare forsyningssikkerheden uden at binde os til 00'ernes svar på energiudfordringen.

At feje en milliardskatterabat ind under gulvtæppet ændrer ikke på virkeligheden. Det gør det kun sværere at træffe de rigtige beslutninger.

Lad os få tallene frem i lyset, stoppe de skæve støtteordninger – og bruge pengene på den elektrificering, der faktisk løser både klima- og naturkrisen.