Dansk Affaldsforening og Avfall Sverige: Producentansvar er i sig selv en tom skal

DEBAT: I Sverige har producentansvaret på emballager fejlet. Vi risikerer, at det gentager sig i Danmark, hvis ikke kommunerne får en nøglerolle, og ansvaret pålægges alle aktører i produktionskæden, skriver Dansk Affaldsforening og Avfall Sverige.

Af Mikkel Brandrup og Tony Clark
Direktør, Dansk Affaldsforening, og direktør, Avfall Sverige

Hvis nu producenten af en emballage også skulle betale regningen, når den blev smidt ud som affald, ville den så ikke være designet, så den kunne bruges igen? Jo – det er det bærende princip i såkaldt "producentansvar på emballageaffald".

Det har Sverige haft i mange år, men i 2025 skal det være i overensstemmelse med nye regler i EU's affaldsdirektiv. Samme år skal vi i Danmark indføre producentansvar på emballager. Det har vi aldrig haft. Folketinget behandler netop nu et lovforslag fra regeringen, der indfører det.

Både i Dansk Affaldsforening og Avfall Sverige bakker vi op om intentionen i producentansvar: At give virksomheder incitament til at mindske mængderne af emballager og dernæst designe, efterspørge og markedsføre emballager, der nemt kan indgå i den cirkulære økonomi.

Når coronakrisen er overstået, vil verden fortsat befinde sig en miljø- og klimakrise. Emballager – særligt dem af plast – bærer en del af skylden. Det skal vi løse i fællesskab.

Desværre er det tvivlsomt, om det at overlade affaldsansvaret blindt til producenterne er den magiske kost, der fejer alle emballager sammen og tryller dem om til genbrugsguld. Producentansvar findes allerede i de fleste EU-lande, uden at det har ført til mere cirkulær økonomi.

Svensk industri løber fra regningen
Det er heller ikke sket i Sverige, kan vi i Avfall Sverige desværre konstatere, og det illustreres til fulde netop nu.

I Sverige har vi nemlig også producentansvar på aviser, og når de bliver smidt ud, skal mediehusene derfor betale for indsamling og affaldsbehandling.

Med coronakrisen som undskyldning forsøger mediehusene imidlertid at slippe for regningen, fordi det koster dem penge. Ja, det er faktisk princippet i producentansvaret.

Det gælder, uanset om det giver økonomisk plus eller minus. Den svenske regering har desværre givet efter for mediehusenes argumentation.

Nu skal kommuner og svenskere betale den regning, som avisindustrien løber fra. Beslutningen bryder med princippet om, at forureneren betaler. Producentansvaret reduceres til et økonomisk spørgsmål på bekostning af miljøet.

Svensk industri undgiver ansvar
På emballageområdet oplever vi ligeledes en svensk industri, som længe har undveget sit ansvar.

For det første har emballageproducenterne kun etableret et absolut minimum af infrastruktur til indsamling af emballage – og ofte mindre end det. Affaldsøer tømmes ikke ofte nok, og kapaciteten står på ingen måde overens med mængderne.

For det andet er indsamling helt hjemme hos svenskerne langtfra reglen. I 2021 vil det kun være 60 procent af de svenske husholdninger, der får hentet deres emballager derhjemme.

Først i 2025 skal det være 100 procent. Producentansvaret har derfor i sig selv hverken givet mere eller bedre genanvendelse af emballageaffald – det sker kun via andre krav.

Samtidig må affald, der ikke er emballage, men af samme materiale, ikke smides ud sammen med emballagen. For eksempel må ødelagt plastlegetøj ikke smides ud sammen med plastikemballage.

Dækker langt fra reelle omkostninger
For det tredje dækker producentansvaret langtfra de reelle omkostninger.

I Sverige har kommuner og boligselskaber derfor investeret i supplerende borgernær indsamling for at kompensere for industriens manglende service i affaldsindsamlingen og svækkelsen af den cirkulære økonomi.

Det har kommunerne selv betalt for, ligesom de har dækket omkostningerne for de fejlsorterede emballager og aviser, som havner i restaffaldet.

Siden producentansvaret trådte i kraft i 1994, har det kostet 20 milliarder svenske kroner for kommuner og borgere. Det udstiller desværre atter, at producentansvar på affald mere handler om økonomi end om miljø.

Og for det fjerde døjer vi i Sverige fortsat med dårlige emballager, som er umulige at genbruge eller genanvende. Producentansvaret har derfor fejlet fundamentalt i at give samfundet det, som er selve intentionen: Bæredygtige emballager.

Kun 20 procent af plastemballagerne i Sverige bliver reelt genanvendt til ny plast. Her kan gøres meget mere.

Minister risikerer at gentage svenske fejl
I Danmark har vi en gylden mulighed for at lære af de svenske fejl.

Men lovforslaget fra miljøminister Lea Wermelin (S) risikerer desværre at gentage de svenske fejl. Det indeholder intet konkret om, hvordan ministeren i praksis vil sikre, at emballageproducenterne rent faktisk løfter deres fulde ansvar, betaler regningen og designer bæredygtige emballager.

Dansk Affaldsforening har formuleret et forslag til, hvordan producentansvaret på emballager implementeres bedst muligt i Danmark.

Vi anbefaler, at danske kommuner og affaldsselskaber får det formelle ansvar for indsamlingen og sortering af emballageaffaldet. Det nuværende system er veletableret, gennemprøvet og kendt af borgerne.

Det vil sikre gennemsigtighed og fokus på at optimere og videreudvikle affaldshåndteringen. Sådan har det været de sidste mange år.

Indsamlingen af affald og emballager til genanvendelse er steget markant til i dag over 60 procent, viser kommunernes egne tal. Og borgerne bakker op.

Borgere skal ikke betale for producenter
Vi anbefaler også, at der skal skabes reelle incitamenter til udviklingen af mere miljøvenlige emballager.

Det skal ske gennem både afgifter, krav om brug af genanvendelige og genanvendte materialer, forbud og standardisering af materialerne i emballager.

Det er vigtigt, at producenterne bærer omkostningerne i producentansvaret, så kommuner og borgerne ikke ender med at betale for producenterne. Det er også med til at give incitament til at gøre emballagerne nemme at genanvende.

Alle aktører i værdikæden skal have ansvar i et forpligtigende samarbejde. Det gælder designere, producenter, kommuner, detailhandel, forbrugere, statslige myndigheder, affaldsbehandlere og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Det har manglet i de eksisterende producentansvarssystemer på elektronikaffald og batterier. Der har intet fokus været på at udvikle systemer og produkter i en mere miljøvenlig retning.

Producentansvar garanterer intet
På det seneste har private brancheorganisationer i Danmark udadtil omfavnet producentansvaret på emballager.

Påstanden er, at det vil give mere cirkulær økonomi, når ansvar og styring med affaldet placeres hos private virksomheder.

Samlet set er det vigtigt for både Dansk Affaldsforening og Avfall Sverige at gentage, at producentansvar i sig selv hverken giver mere, bedre eller billigere genanvendelse af emballager. Det er der ingen eksempler på.

Det er afgørende at stille krav og sætte ind overfor selve produkterne. Producentansvaret er i sig selv en tom skal, som skal fyldes med de rette elementer.

Det er ikke sket i Sverige, og Danmark risikerer at gentage fejlen.

Forrige artikel Forsker og rådgiver: Rent grundvand er en utopi uden snarlige indgreb Forsker og rådgiver: Rent grundvand er en utopi uden snarlige indgreb Næste artikel Lederne: Fremryk klimatiltag, der kan sætte gang i hjulene Lederne: Fremryk klimatiltag, der kan sætte gang i hjulene
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.