3F: Affaldshåndtering er en kritisk funktion og skal forblive offentlig

Af Lydia Callesen
Gruppeformand, 3F Den Offentlige Gruppe
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi leverer desværre ikke særlig gode løsninger på klimaudfordringen, men er mest optaget af en privatisering, uden vi bliver rigtig klogere på, hvordan det hjælper klimaet, som blandt andet Dansk Affaldsforening har skitseret her på Altinget.
I 3F organiserer vi de mange ansatte på genbrugspladser, på forbrændingsanlæg og i affaldsindsamlingen. Vores oplevelse her under coronakrisen og lige-ved-og-næsten-konflikten i 2018 er, at håndtering af affald er en samfundskritisk funktion, og som derfor skal håndteres af det offentlige.
Det virker for os at se tudetosset at privatisere offentlige kerneopgaver lige nu. Og så endda regne en hypotetisk klimagevinst ind, som vi ikke aner, hvorvidt bliver til virkelighed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Vi skal derimod styrke den kommunale affaldsindsamling, som i dag er blandt verdens bedste.
Borgerne skal med på vognen
Allerede nu er vi faktisk ganske gode i Danmark til at håndtere vores affald. Lad os dog bygge videre på dette frem for at rive alt op med rode.
Det virker for os at se tudetosset at privatisere offentlige kerneopgaver lige nu. Og så endda regne en hypotetisk klimagevinst ind, som vi ikke aner, hvorvidt bliver til virkelighed.
Lydia Callesen
Gruppeformand, 3F Den Offentlige Gruppe
I 3F Den Offentlige Gruppe er vi helt enige i, at man naturligvis skal ensarte indsamlingen mere, arbejde mere på tværs og tilpasse den national forbrændingskapacitet, men styrken ligger også i de lokale løsninger, hvor der skabes innovation og samarbejde med private.
Vi skal stille større krav til kommunerne, men vi skal altså også give dem bedre muligheder for at leve op til kravene.
Og så glemmes det ofte, hvordan vi rent faktisk sikrer en god sortering hos borgerne. Fra vores medlemmer hører vi jo, at ikke alle borgere forstår vigtigheden af sortering og renovationsmedarbejdernes arbejde.
Skal vi virkelig lykkes med at øge genanvendelsen markant, så skal vi have borgerne med på vognen, og der spiller medarbejderne en stor rolle i at vejlede og rådgive – eller nudge borgerne, om man vil.
Mest innovation sker ude i virkeligheden
Den vigtigste innovation sker faktisk tit blandt de medarbejdere, som er tæt på opgaven, og som har en faglighed i deres arbejde – frem for ”inde på hovedkontoret”. Tit er det bare små forbedringer foreslået af medarbejderne, som giver en rigtig stor gevinst.
I 3F Den Offentlige Gruppe savner vi, at der er fokus på en samlet, national affaldsplan, der favner helt fra affaldsenergi til kommunerne, producenterne, medarbejderne og naturligvis borgerne.
Vi mener, at den sammenhæng bedst skabes ved, at det offentlige beholder en klar styring af affaldet, så det bliver et politisk ansvar at nå målene for genanvendelse. Når ansvaret bliver mere klart, så kan opgaven også bedre udmøntes. Vel at mærke med kommunerne i førersædet, men med et bredt samarbejde – også med erhvervslivet, hvor det giver reel mening.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
Nyhedsoverblik

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

Vi er nødt til at tale om elnettet

Nordjyske borgmestre, region og erhverv: Hurtigere udbygning af elnettet skal med i nyt regeringsgrundlag




















