Affaldsforening: Klimapartnerskabet viser ikke vejen til reel genanvendelse

DEBAT: Klimapartnerskabets rapport viser slet ikke, hvordan målet om 90 procent reel genanvendelse skal kunne realiseres. Rapporten er et opgør med ret og pligt på affaldsområdet og vil spænde borgerne for kommercielle interesser, skriver Mikkel Brandrup.

Af Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Klimapartnerskabet for cirkulær økonomi, vand og affald opsætter en målsætning om 90 procent reel genanvendelse i 2030. Det er en meget ambitiøs målsætning, men vejen dertil bliver desværre ikke anvist.

Dansk Affaldsforening er helt enige i retningen, og vores medlemmer i kommuner og kommunale affaldsselskaber arbejder helhjertet for mere genanvendelse og den cirkulære økonomi.

Vi har deltaget i arbejdet i det omfang, vi er blevet inddraget, men vi kan desværre ikke stå inde for eller bag klimapartnerskabets rapport. For os at se, er den vigtigste opgave at anvise vejen til konkrete CO2-reduktioner og reel genanvendelse i god kvalitet, som Klimarådet eksempelvis gjorde i deres nye rapport. Dette er ikke tilfældet i den rapport, erhvervsorganisationerne har skrevet.

En komplet utopi
Vores faglige vurdering af rapporten flugter med indholdet i det indlæg, Ib Larsen og Bo Asmus Kjeldgaard havde i Altinget 16. april.

Hvis vi skal nå i nærheden af 90 procent reel genanvendelse, kræver det først og fremmest et opgør med den måde, vi i dag designer vores produkter. "Reel" betyder her, at tabet i processen fra indsamling til ny produktion er inkluderet. Rapporten viser slet ikke, hvordan det i praksis skal kunne realiseres.

Mange produkter kan i dag ikke genanvendes – og hvis de kan, er der typisk tale om såkaldt "downcycling", hvor kvaliteten bliver lavere end det oprindelige produkt. Det handler særligt om sammensatte produkter, kompositter og produkter, der indeholder miljøfremmede stoffer. Her kan nævnes elektronikprodukter, havemøbler, bygge- og anlægsaffald, Tetra Pak, legetøj, al emballage, der består af flere typer materialer, og møbler.

Listen er endnu længere. For disse fraktioner er 90 procent genanvendelse i dag komplet utopi, fordi de er sammensat, som de er. Selv for "rene" affaldsstrømme som for eksempel glas, metal og papir er det i dag ikke realistisk at nå disse mål på grund af tab og downcycling i sorterings- og behandlingsprocessen.

Genbrug er ikke guld for pengepungen
Vi sorterer mere og mere affald, men efterspørgslen på genanvendte materialer er begrænset. Det skyldes særligt, at virgine råvarer ofte er billigere og/eller, at der er krav til produkterne, der gør, at man ikke kan bruge genanvendeligt/genbrugeligt affald – i for eksempel sundheds-, fødevare- samt bygge- og anlægssektoren.

For langt de fleste affaldsfraktioner koster det derfor penge at sikre, at de bliver genanvendt. Genbrug og genanvendelse er guld for miljøet, men ikke for pengepungen.  

Kort fortalt betyder dette, at de økonomiske incitamenter vender den forkerte vej. Det europæiske affaldsmarked er præget af negative priser, så det er ikke en dansk udfordring – og vi kan ikke sortere os ud af det. Det er en enorm barriere.

Alle lande i EU sorterer mere og mere affald til et marked, der ikke efterspørger, og hvor der ikke er tilgængelige genanvendelsesløsninger. Selv veletablerede markeder for pap og papir har store udfordringer. Det er helt centrale spørgsmål at behandle i forhold til at realisere klimapartnerskabets vision, men heller ikke her er der løsninger at læse sig til.

Ingen konkrete råd
Tiltagene i rapporten siger ikke noget som helst konkret om, hvad erhvervslivet skal gøre og/eller hvordan man kan sætte ind i produktions- og designleddet.

Rapporten centrale politiske anbefaling handler derfor heller ikke om, hvordan vi sikrer, at affaldet reelt kan genanvendes.

Den centrale anbefaling handler om producentansvar på emballage som "omdrejningspunkt for nye måder at arbejde med affald på i Danmark".

Dette til trods for, at emballageaffald blot udgør cirka otte procent af den samlede affaldsmængde i Danmark, og at erfaringerne med producentansvar både herhjemme og i resten af EU generelt er tvivlsomme.

Kommunerne og affaldsområdet
Som vi også har bemærket i processen, har fokus fra erhvervsorganisationerne i ”klimapartnerskabet” primært været at bane vejen for liberalisering og privatisering af affaldssektoren.

Logikken i forslaget er, at fordi producenterne skal finansiere en del af omkostningerne til håndteringen af en meget lille del af affaldet, så skal organiseringen af hele sektoren følge den samme skabelon.

Modsat hvad man kunne tro, anbefaler rapporten ikke, at der indføres producentansvar på flere typer affald (dette ville pålægge producenterne øgede omkostninger). Rapporten anbefaler derimod, at kommunerne ikke længere bør udføre driftsopgaver på affaldsområdet.

Ansvaret for miljø, økonomi og service skal kommunerne dog fortsat stå på mål for. Faktisk fritager forslaget producenterne for omkostninger, som de skal finansiere ifølge EU's direktiv.

At sikre ældrepleje uden at drive plejehjem
I praksis svarer det til, at kommunerne er pålagt at sikre borgerne ældrepleje og skal stå på mål for servicemål i forhold til antal ugentlige bade og madkvalitet, men hverken må drive et plejehjem eller kantine, have sosu'er ansat eller eje biler til hjemmebesøg.

Klimapartnerskabets rapport er et opgør med ret og pligt på affaldsområdet og vil spænde borgerne for kommercielle interesser. Det er svært at se, hvordan det bringer Danmark tættere på 90 procent reel genanvendelse eller 70 procent CO2-reduktion.

Dansk Affaldsforening er helt enige i, at der skal findes en god model for producentansvaret for emballager, som et EU-direktiv forpligter Danmark til at indføre – og naturligvis skal producenterne skal have en central rolle. Derfor har vi også fremlagt et konkret forslag til en model, der kan sikre de rette incitamenter, dialog i værdikæden og godt offentligt-privat samarbejde. Det kan læses her.

Flere konstruktive udspil
Danmark ligger rigtig flot til i de europæiske statistikker og har en velfungerende sektor. Men vi skal videre og fortsætte den positive udvikling, hvor vi genanvender endnu mere.

Fremtidens affaldssektor skal selvfølgelig udlede så lidt CO2 som muligt og samtidig bidrage til en cirkulær økonomi, hvor vi udnytter vores ressourcer så godt som overhovedet muligt.

I Dansk Affaldsforening har vi udgivet flere konstruktive udspil med konkrete bud på, hvordan vi øger genanvendelsen og sikrer CO2-reduktioner i hele affaldskæden – fra indsamling, til genbrug og genanvendelse til den rest, vi udnytter som affaldsenergi, og hvor CO2'en bør fanges og nyttiggøres frem mod 2030. Vi vil også pege på Klimarådets seneste rapport, der indeholder flere gode betragtninger og forslag.   

Behov for kommunal styring
Der er tale om en stor og kompleks opgave, hvor der er brug for kommunal styring og planlægning af indsatsen. Kommunerne løser opgaverne i samarbejde med borgere og virksomheder. Størstedelen af de penge, borgerne betaler via affaldsgebyret, går til private virksomheder – både for at løse opgaver og for at modtage affald til genanvendelse.

Kommunerne sikrer sammenhæng i infrastrukturen, når sorteringsmuligheder udvides og udvikles – ved husstande, i det offentlige rum, på genbrugspladser, og når der skal findes aftagere til de mange slags affald, der skal genanvendes.

Det er afgørende at have aktører, der kan tage ansvar for helheden, løfte ansvaret og sikre den grønne omstilling – også når det ikke kan betale sig.

Forrige artikel Dansk Fjernvarme: Sådan skaber vi grønne job efter coronakrisen Dansk Fjernvarme: Sådan skaber vi grønne job efter coronakrisen Næste artikel Kronikører: Kritik fik affaldsindustrien til at bekende kulør – nu skal vi undgå flere privatiseringer Kronikører: Kritik fik affaldsindustrien til at bekende kulør – nu skal vi undgå flere privatiseringer
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.