Dansk Biobrændsel: Lovforslag truer med at åbne ladeport for ikke-bæredygtig biomasse

Af Henrik Nørbo Mosegaard
Formand for Associationen Dansk Biobrændsel

Klimaministeriet har fornuftigvis sat fokus på at sikre bæredygtigheden i de forskellige energiformer, herunder biomassen, der i dag udgør cirka 65 procent af Danmarks vedvarende energiforbrug. Desværre åbner et nyt lovforslag for import af adskillige hundredetusinde ton ikke-certificeret træ af tvivlsom oprindelse. Det skader både klima og de ansvarlige importører.

Der er et stort behov for at skelne yderligere imellem de forskellige typer biomasse og især deres oprindelse, hvis de danske klimaambitioner ikke blot skal forløses på skrivebordet, men have en reel effekt på det samlede klimaaftryk. Det handler desuden om at sikre oprindelige skovområder og den globale biodiversitet uden for landets grænser.

Derfor er det beklageligt, at det seneste lovforslag åbner en ladeport for ikke-certificeret biomasse af ukendt oprindelse i mange år fremad.

Gunstigt nettoresultat
Lad det være sagt med det samme; biomasse i form af træpiller er vidt forskelligt i sin bæredygtighedsprofil. Den globale produktion spænder fra grov skovhugst af gamle, oprindelige skovområder til skånsom udnyttelse af rene affaldsprodukter, der bidrager væsentligt til CO2-reduktionen.

Det handler om skovfortrængning og certificering. Biomasse, der produceres på en måde, som forhindrer afskovning og efterlader mindst lige så meget skov, som der fældes, er i udgangspunktet positivt for klimaet. Omvendt forholder det sig, hvis produktionen ikke sikrer et nettoresultat, hvor mængden af skov vokser eller i det mindste forbliver intakt.

Vi taler om et marked på en halv million ton træpiller, der potentielt undtages fra krav om ansvar for bæredygtigheden.

Henrik Nørbo Mosegaard
Formand for Associationen Dansk Biobrændsel

Hidtil har FN’s beregningsmetoder blot regnet al biomasse som bæredygtigt. Det er ikke godt nok, og det er enormt positivt, at Danmark vil gøre noget ved det.

Biomasseforbruget i Danmark overstiger langt, hvad vi selv kan producere på bæredygtig vis. Vores produktionsskove er simpelthen alt for små. Derfor er vi afhængige af import for at sikre energiforsyningen. Det betyder samtidig, at vi har et stort ansvar over for de lande, der lægger skov til vores forbrug.

Vi skal simpelthen sikre, at nettoresultatet er gunstigt for klimaet, og det søger vi at opnå gennem forskellige certificeringer og standarder, der tilsammen dokumenterer træets oprindelse og giver kvalificeret viden om dets bæredygtighed i klimaregnskabet.

Undtagelse for mindre importører
Lovforslaget, der lidet mundret kaldes ”Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love” handler om at sikre bæredygtigheden i en række forhold vedrørende tilblivelse og brug af vedvarende energikilder. Og der er langt henad vejen tale om et glimrende stykke arbejde.

Desværre efterlader loven en langvarig undtagelse for ”mindre” importører og producenter. Indtil engang i 2023 er disse leverandører af biobrændsel undtaget for krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasser. Disse leverandører må levere op til 20.000 tons – eller hver især nok til at dække opvarmningsforbruget for alle enfamiliehuse i Langelands Kommune i et helt år.

Det samlede forbrug af træpiller herhjemme udgør cirka tre millioner tons. Heraf bruger og importerer de store energiproducenter cirka to tredjedele på de store kraftvarmeværker. Disse importører har styr på deres leverandørkæder og agerer på egne vegne i en skala, hvor overholdelse ikke bliver noget problem.

Tilbage er cirka én million ton. Der sælges til privatforbrugere og småindustri. Altså de træpiller, som kan købes enten i sække eller i løs vægt. Forbruget leveres af en lang række mindre aktører, der altså nu kan se stort på klimakravene de næste to år og derefter stadig importere op til 5.000 tons årligt uden at stå til regnskab for loven.

Tvivlsomme leverandører
I Associationen Dansk Biobrændsel repræsenterer vi 16 af de største aktører på dette marked, men ikke engang alle vores medlemmer når loftet på de 20.000 tons. Faktisk er det nogenlunde sikkert, at op mod halvdelen af det private marked for træpiller udgøres af leverandører under grænsen for bæredygtighedskrav.

Vi taler derfor om et marked på en halv million ton træpiller, der potentielt undtages fra krav om ansvar for bæredygtigheden. Det svarer til opvarmningsbehovet for samtlige husstande i Odense Kommune, hvis de overgik til udelukkende at fyre med træpiller. Udover træpiller er der også risiko for, at der vil være ligeså store problemer med importen af træflis.

Desværre findes der fortsat tvivlsomme leverandører i lande med store oprindelige skovarealer i og uden for EU, der er villige til at levere biomasse uden hensyn til skovfortrængning og drivhusgasser. Disse virksomheder er mere end villige til at levere overordentligt billige træpiller til danske forbrugere. Og det giver en række store problemer.

For det første kan Danmark ikke være tjent med, at så stor en del af vores energiforbrug kan snige sig under klimaradaren. Klimaforandringerne er globale, og vi kan ikke bryste os af fine resultater, hvis Danmarks klimaplusser resulterer i minusser uden for landets grænser.

For det andet repræsenterer en del af den truede skov en biodiversitet, som går tabt. Alt imens vi søger at beskytte vores egen biodiversitet, risikerer vi altså at medvirke til at ødelægge den i Polen eller Ukraine.

For det tredje, og ganske vigtigt for de ansvarlige importører, betyder den høje bundgrænse en urimelig konkurrence fra importører, der kan sikre konkurrencefordel i form af en langt billigere pris på klimaets og de ansvarlige leverandørers bekostning.

En skrivebordsøvelse
Endelig kan man frygte, at der opstår et gråt marked, hvor mere eller mindre organiseret kriminalitet vil søge at overtage dele af forsyningen gennem uofficielle kanaler, der både undgår klima- og momsregnskab. Ganske som det er tilfældet med en del af brændeforsyningen.

Derfor bør aftalepartierne fjerne eller nedsætte den uforklarlige bundgrænse betragteligt. Eller i det mindste sørge for en langt hurtigere indfasning af grænsen på 5.000 tons, der efter planen kan blive aktuel i 2023. Ligeledes er det vigtigt, at loven også tager håndhævelse af bæredygtighedskravene alvorligt, så indsatsen ikke ender som en nydelig skrivebordsøvelse.

Uanset hvordan det lander, vil vi i ADB gøre alt hvad vi kan for at støtte vores medlemmer i bevægelsen mod bæredygtig biomasse. Vi håber blot ikke, at Christiansborg vil skabe incitamenter for det modsatte.