Dansk Byggeri: Der er brug for en national råstofstrategi

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri
I Danmark er vi stort set selvforsynende med råstoffer – sand, sten og grus – til at bygge med. Det skal vi blive ved med at være, men det er langtfra en selvfølge. Råstofferne ligger nemlig typisk i jorden helt andre steder end der, hvor veje, bygninger, broer med videre skal opføres. Derfor kræver det planlægning på tværs af regioner og kommuner.
Dansk Byggeri efterlyser en national, landsdækkende planlægning for udvinding af råstoffer på både kort og langt sigt. Og vi glæder os over miljømister Jakob Ellemann-Jensens melding om, at det bliver en vigtig opgave at få udarbejdet en sammenhængende plan for råstofferne. En udmelding, der kom forleden i forbindelse med regeringens udspil om at nedlægge regionerne.
Inddrag regionerne
Planlægningen kunne også godt laves sammen med og på tværs af regionerne. Men den opgave har ikke været prioriteret hidtil. Og selv om regeringen lægger op til, at det fremover bliver staten, der skal planlægge og styre hele råstofforsyningen, er der naturligvis fortsat behov for lokalt kendskab og lokale hensyn.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Lige nu er regionerne myndighed for råstofferne på land, og staten til søs. Den organisering har fungeret fint hidtil, men en del af grusgravene er ved at være tømt, og det kniber med at få åbnet nye. Samtidig freder man områder både til søs og på land, og det betyder, at forsyningen af råstoffer til at bygge både bygninger og infrastruktur, såsom veje og broer, er truet.
Til gavn for økonomi og miljø
Derfor er det nødvendigt med en sammenhængende planlægning, der dækker hele landet og vandet rundt om os. I brancheforeningen Danske Råstoffer under Dansk Byggeri vil vi gerne bistå med den viden, vi har i branchen, for vi har længe efterlyst en sammenhængende planlægning, ikke kun af hensyn til branchen, men fordi det vil gavne samfundsøkonomien og miljøet.
Samfundet har behov for råstoffer og for, at der tages hensyn til både naboer, miljø og økonomi.
Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri
Hvis ikke der laves en sammenhængende plan, ender det med at transport af byggematerialerne belaster miljøet meget mere end nødvendigt, og at de økonomiske omkostninger ved at flytte grus, sten og sand bliver alt for høje.
I Danske Råstoffer håber vi derfor på, at den nye organisering vil tage højde for disse behov, for ellers får vi bare nye problemer, som kunne være undgået.
Samfundet har behov for råstoffer og for, at der tages hensyn til både naboer, miljø og økonomi. Det er muligt, men det kræver overblik, indsigt og en landsdækkende og langsigtet råstofstrategi. I Dansk Byggeri er vi klar.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














