Dansk Byggeri: Udnyt klimakrav til at energirenovere

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri
Der er lagt op til, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 39 procent i den ikke-kvoteomfattede sektor. Det bør give anledning til en mere fokuseret indsats på at realisere potentialerne for energieffektivisering i bygningsmassen.
Landbruget, transportsektoren og vores bygningsmasse er ikke til at komme uden om, når Danmark skal tilrettelægge sin indsats for at nå EU’s nye klimakrav for 2030.
Det er et ganske krævende reduktionsmål, og ikke mindst landbruget har meldt bekymrende ud i forhold til at kunne levere på målsætningen, uden at det går ud over konkurrenceevnen. Også i transportsektoren vil kravet være en stor udfordring, og derfor er det oplagt også at sætte særligt fokus på de energibesparelser, der er at hente i vores bygninger.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Hele 67 procent af det danske bygningsareal blev opført før 1980, og der kom først krav til bygningers energiforbrug fra 1980. Eftersom mange bygningskomponenter bliver nedslidte i løbet af 30-50 år vil langt størstedelen af den bygningsmasse, vi har i dag, skulle renoveres eller rives ned frem mod 2050.
Derfor skal der naturligvis energirenoveres, når tag, vinduer og døre skal fornyes. Det er en naturlig måde at realisere energibesparelserne på, og ofte kun til en begrænset merpris i forhold til det renoveringsarbejde, der alligevel skal foretages.
Men hvis Danmarks fokus kun er på at realisere EU-kravene så billigt som overhovedet muligt – for eksempel ved at købe sig til CO2-reduktioner i andre EU-lande – risikerer vi at ende med en endnu højere samlet regning i 2050.
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
Klimakrav er et skridt på vejen
Danmark bør se 2030-klimakravene fra EU som et skridt på vejen til den grønne omstilling, som politikerne har vedtaget skal ske frem mod 2050 – en målsætning om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler.
Danmark bør derfor realisere 2030-målene via en national indsats. Ellers risikerer vi at forsinke og fordyre den omstilling, vi alligevel skal igennem. Og her er det ikke til at komme udenom bygninger, som står for cirka 40 procent af energiforbruget i Danmark.
Ved at lave en fokuseret, målrettet indsats for energirenoveringer af bygninger fra før 1980 vil Danmark kunne nå en andel af klimakravet fra EU. Samtidig vil indsatsen være med til at gøre regningen for den store omstilling mod 2050 mindre. For der vil være en regning, der skal betales.
Men hvis Danmarks fokus kun er ude på at realisere EU-kravene så billigt som overhovedet muligt – for eksempel ved at købe sig til CO2-reduktioner i andre EU-lande – risikerer vi at ende med en endnu højere samlet regning i 2050. Energibesparelser i bygninger er for eksempel markant billigere at hente, når bygningen i forvejen står for at skulle renoveres. Sker det ikke her, åbner muligheden sig først igen mange år senere.
Nye eksportmuligheder kan åbne sig
Sidst, men ikke mindst, skal vi huske, at de krav, Danmark har haft til bygningers energiforbrug, har medvirket til, at Danmark har en række stærke kompetencer i forhold til udvikling af energieffektive byggematerialer og energirenovering.
Mange af EU’s medlemslande har ikke haft lige så ambitiøse energikrav til bygningsmassen, som Danmark har. Og derfor kan Danmark også vinde på EU-Kommissionens kommende klimapakke, som bør medvirke til, at en lang række EU-lande prioriterer energieffektiviseringer i bygningsmassen i langt højere grad end i dag.
Politikerne bør derfor fokusere på at reducere energiforbruget i den bestående bygningsmasse, for herigennem at realisere EU's 2030-mål om CO2-reduktion, samtidig med, at vejen mod 2050 befæstes. Det er sund fornuft og rettidig omhu.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















