Dansk Energi: Fjernvarmeregulering er uforenelig med grønne ambitioner

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef, Dansk Energi
I 2016 og i 2017 blev der indgået politiske aftaler om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, men de er aldrig blevet ført ud i livet.
Senest – i januar 2020 – udskød klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) det lovforslag, der skulle implementere aftalerne. Han udskød lovforslaget: »fordi det for mig og regeringen er vigtigt, at den nye regulering aktivt understøtter de ambitiøse målsætninger, vi har på klimaområdet«.
Derfor var det nærliggende at forvente, at regeringen nu ville melde klart ud, hvad der kommer til at ske med de gamle aftaler, nu hvor forhandlingerne af klimahandlingsplanen er gået i gang. For problemet er netop, at de gamle aftaler på ingen måde er forenelige med ”de ambitiøse målsætninger, vi har på klimaområdet”.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Så hvis regeringen mener ambitionen om grøn fjernvarmeproduktion alvorligt, bliver de enten nødt til at annullere den del af de gamle aftaler, der vedrører varmeproduktion, eller også skal reguleringen tilpasses, så den bliver forenelig med regeringens grønne ambitioner.
Usikkerhed over for grønne produktionsanlæg
Problemet er, at aftalerne indeholder en regulering, der kun giver mening, hvis alle anlæg på tværs af landet ligner hinanden. Men selve produktionen af varme sker på 117 forskellige måder, og særligt i de store byer er det et mix af mange forskellige anlæg.
Taberne bliver – stik imod hensigten – varmekunderne og miljøet, som kommer til at betale prisen for de indskrænkede og mindre effektive produktionsmuligheder.
Kamilla Thingvad
Afdelingschef, Dansk Energi
Derudover forudsætter reguleringen, at man investerer i nye anlæg, der ligner de gamle. Og alle de steder, hvor man skrotter den sorte produktion, er det jo det glade vanvid at forestille sig, at selskaberne går ud og bygger et spritnyt kulsort kraftværk.
Derfor duer den type regulering slet ikke på selve produktionen af fjernvarme, som jo er den del, der afgør, om varmen er grøn eller sort.
Resultatet er, at reguleringen kommer til at udstikke nogle økonomiske rammer, som ikke afspejler selskabernes reelle omkostninger, men som i stedet dels baseres på tilfældigheder, dels udhules gradvist over tid.
Det introducerer en mammut usikkerhed for alle dem, der står over for de store investeringer i grønne produktionsanlæg – og stor usikkerhed har aldrig rimet på store investeringer!
Miljøet kommer til at betale prisen
Den eneste sikre effekt af reguleringen er derfor, at selskaberne tilskyndes til at forlænge verden med brædder og holde liv i deres gamle anlæg så længe som muligt.
Derudover vil den planlagte regulering ødelægge mange års god tradition med indkøb af billig fjernvarme fra eksterne leverandører. Mange fjernvarmeselskaber har sikret deres kunder billig varme, fordi de kunne købe varmen billigere, end de selv kunne producere den.
Det drejer sig særligt om køb af overskudsvarme fra kraftværker, industri, affaldsforbrændinger eller datacentre. Det har de kunnet, fordi de selv kunne forhandle langsigtede kontrakter med pris og leveringsbetingelser.
Men med den planlagte regulering fjernes denne mulighed, og herefter vil selskaberne være overladt til den varme, de selv kan producere. Taberne bliver – stik imod hensigten – varmekunderne og miljøet, som kommer til at betale prisen for de indskrænkede og mindre effektive produktionsmuligheder.
Læg de gamle aftaler i graven
De gamle aftaler hænger derfor som et spøgelse over den grønne omstilling af fjernvarmeproduktion. Og så længe det spøgelse stadig får lov at blive hængende, vil det bremse effekten af alle gode tiltag og hensigter i regeringens klimaudspil.
Det haster derfor med en klar melding fra regeringen om, at de gamle aftaler er lagt graven, og at vi i 2020 ikke kan gennemføre en regulering, der bremser grøn omstilling. Før det sker, kan det godt være, at regeringen har hejst det grønne sejl, men de har glemt at lette anker.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















