Dansk Energi: Regulering af fibernettet er unødig politisering

Af Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Kører du en tur gennem Danmark – ikke mindst i provinsen – ser du utallige gravemaskiner og en masse store ruller med orange kabler. Det er et tegn på, at fibernettet er på vej fra dit lokale energi- og teleselskab.
600.000 husstande og virksomheder er allerede koblet på fibernettet, og hvert år bliver over 50.000 nye danskere budt velkommen til fremtidens højhastighedssamfund.
På grund af de lokale energi- og teleselskaber er Danmark nummer to i EU, når det gælder udbredelse af fibernet i landdistrikter og på småøer. Uden deres indsats ville vi have en dyb digital kløft mellem land og by. Et Danmark i digital ubalance.
Fibernettet er i dag for mange et alternativ til kobbernettet. Der skabes dermed konkurrence og valgmuligheder, hvor der tidligere var monopol og stilstand. Det glemmer Poul Noer fra Dansk Erhverv i sit indlæg i Altinget 9. april.
Men pyt med det. For uagtet at energiselskaberne har skærpet konkurrencen på markedet for valg af digital infrastruktur, skal vi videre.
Mon ikke Dansk Erhverv ved nærmere eftertanke finder ud af, at det ikke rigtigt går at arbejde for regulerede priser, hvor køber og sælger kæmper om prisen.
Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Flere leverandører på vej
Næste skridt bliver at supplere udbygningen af fibernet med at få flere indholdsleverandører til at bruge nettet. Det skal give kunderne mere at vælge imellem og naturligvis flere skuldre til at bære omkostningerne ved at etablere og drive fibernet.
I Dansk Energi glæder vi os over, at der indgås flere og flere aftaler. For selvfølgeligt skal også fibernettet være 'open for business'. Følger man selskabernes kommunikation, vil man vide, at en række selskaber som tilsammen dækker tre ud af fire fiberkunder – har meldt ud, hvornår de forventer at være teknisk klar til at håndtere flere indholdsleverandører på deres net.
Forhandlingerne med indholdsleverandører om adgang foregår på kommerciel basis og forudsætter naturligvis en betalingsvilje fra de leverandører, der ønsker at bruge nettet. I sidste ende handler det om, hvorvidt infrastrukturejeren og indholdsleverandørerne kan nå til enighed om priser og vilkår for at bruge fibernettet og dets ydelser. Det håber vi, de kan.
Regulering er ikke svaret
Derfor er det godt, at Dansk Erhverv peger på, at det er bedst for alle, hvis de kommercielle parter forhandler sig på plads. Men til gengæld er det problematisk, at Dansk Erhverv kalder på regulering.
Det lyder mest af alt som opskriften på utidig politisering og noget, der reelt kan gøre det vanskeligere at få de kommercielle ender til at mødes. Mon ikke Dansk Erhverv ved nærmere eftertanke finder ud af, at det ikke rigtig går at arbejde for regulerede priser, hvor køber og sælger kæmper om prisen.
Danskerne vil have bedre og hurtigere digital infrastruktur. De vil have mange produkter og udbydere at vælge imellem. Det støtter Dansk Energi og vores medlemmer. Men 'it takes two to tango'. Og alt, vi beder om, er, at de kommercielle, udenlandske og ofte børsnoterede indholdsleverandører går konstruktivt ind i dansen og løfter deres del af ansvaret.
Det tror vi gerne, de vil, og derfor skal Dansk Erhverv ikke være så bekymret. Lad nu markedsaktørerne finde rytmen.
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
















