Dansk Energi: Regulering af fibernettet er unødig politisering

Af Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi

Kører du en tur gennem Danmark – ikke mindst i provinsen – ser du utallige gravemaskiner og en masse store ruller med orange kabler. Det er et tegn på, at fibernettet er på vej fra dit lokale energi- og teleselskab.

600.000 husstande og virksomheder er allerede koblet på fibernettet, og hvert år bliver over 50.000 nye danskere budt velkommen til fremtidens højhastighedssamfund.

På grund af de lokale energi- og teleselskaber er Danmark nummer to i EU, når det gælder udbredelse af fibernet i landdistrikter og på småøer. Uden deres indsats ville vi have en dyb digital kløft mellem land og by. Et Danmark i digital ubalance.

Fibernettet er i dag for mange et alternativ til kobbernettet. Der skabes dermed konkurrence og valgmuligheder, hvor der tidligere var monopol og stilstand. Det glemmer Poul Noer fra Dansk Erhverv i sit indlæg i Altinget 9. april.

Men pyt med det. For uagtet at energiselskaberne har skærpet konkurrencen på markedet for valg af digital infrastruktur, skal vi videre.

Mon ikke Dansk Erhverv ved nærmere eftertanke finder ud af, at det ikke rigtigt går at arbejde for regulerede priser, hvor køber og sælger kæmper om prisen.

Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi

Flere leverandører på vej 
Næste skridt bliver at supplere udbygningen af fibernet med at få flere indholdsleverandører til at bruge nettet. Det skal give kunderne mere at vælge imellem og naturligvis flere skuldre til at bære omkostningerne ved at etablere og drive fibernet.

I Dansk Energi glæder vi os over, at der indgås flere og flere aftaler. For selvfølgeligt skal også fibernettet være 'open for business'. Følger man selskabernes kommunikation, vil man vide, at en række selskaber som tilsammen dækker tre ud af fire fiberkunder – har meldt ud, hvornår de forventer at være teknisk klar til at håndtere flere indholdsleverandører på deres net.

Forhandlingerne med indholdsleverandører om adgang foregår på kommerciel basis og forudsætter naturligvis en betalingsvilje fra de leverandører, der ønsker at bruge nettet. I sidste ende handler det om, hvorvidt infrastrukturejeren og indholdsleverandørerne kan nå til enighed om priser og vilkår for at bruge fibernettet og dets ydelser. Det håber vi, de kan.