Dansk Energi: S-togene i hovedstaden blokerer for bedre wi-fi

Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Danmarks digitale infrastruktur, fibernettet, var i 2020 en central årsag til, at børn og unge kunne få fjernundervisning, store dele af den danske arbejdsstyrke kunne arbejde hjemmefra, og lægebesøg kunne foretages som videomøde.
Vi så i fibernetbranchen et stærkt øget forbrug af data fra den ene dag til den anden, da store dele af kongeriget lukkede ned.
Wi-fi er en akilleshæl
Selvom dele af samfundet nu igen er lukket ned, er der altid åbent på den digitale infrastruktur, og intet tyder på, at mængden af data, vi forbruger online, bliver mindre.
Tværtimod vil danskernes forbrug af data og antallet af apparater, som vi kobler online, stige kraftigt.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det giver et øget pres på bredbåndsforbindelserne - både i private hjem, virksomheder og offentlige institutioner.
Det er dog ikke fibernettet i jorden, der i fremtiden vil blive presset. Akilleshælen er derimod de wi-fi-forbindelser, der er en helt central del af den trådløse brobygning mellem nettet og brugerne i for eksempel husstanden.
Mens store dele af vores europæiske naboer snart kan se frem til at åbne op for fremtidens wi-fi, så sker det først i Danmark, når der er kommet en politisk løsning med S-togene.
Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Heldigvis er der hjælp på vej. Men det er ikke uden problemer og kræver politisk handling.
Behov for et nyt frekvensbånd
Løsningen er, at vi tilføjer et helt nyt frekvensbånd til wi-fi, der skal supplere de to frekvensbånd, som i dag benyttes.
Det svarer til, at de digitale motorveje udvides med et hav af nyanlagte spor, hvor der ingen kø er. Der er tale om den største ændring af vores digitale infrastruktur i årtier.
Men S-togsnettet i hovedstadsregionen benytter en del af det nye frekvensbånd, og dermed holder togene bogstaveligt talt i vejen for fremtidens wi-fi i Danmark.
Så mens store dele af vores europæiske naboer snart kan se frem til at åbne op for fremtidens wi-fi, så sker det først i Danmark, når der er kommet en politisk løsning med S-togene.
Det haster. For indtil da holdes den digitale udvikling reelt tilbage.
Artiklen var skrevet af
Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















