Dansk Energi: Vi skal sikre alle en digital infrastruktur i verdensklasse

Af Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi

Filosoffen Søren Kierkegaard er blandt andet kendt for de berømte ord ”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns”. Det virker i vore dage stadig som en fornuftig livsanskuelse. For vi skal fremad. Samtidig er det god latin at se tilbage for at forstå, hvordan vore valg og handlinger har bragt os til hvor vi er i dag.

I dag har over 270.000 husstande og virksomheder, som ligger spredt ud over hele landet, ikke adgang til en bredbåndsforbindelse på mere end 10 Mbit/s. Netop her er den største udfordring for et nyt teleforlig. Den er at sikre, at ingen efterlades på perronen, når det digitale tog kører mod fremtiden.

I 1999 – året, hvor det nuværende teleforlig blev skabt – blev en 10 Mbit/s-forbindelse betragtet som ”lynhurtig”. Her gik hovedparten af os på nettet gennem skrattende ISDN-modemmer. Vi måtte dengang leve med, at telefonlinjen ikke kunne bruges til tale, når vi var online.

Alle skal have hurtigt bredbånd
I 2017 vil de fleste ikke betragte 10 Mbit/s som noget med fart på, og næsten hovedparten af alle bredbåndsforbindelser i brug er da også i dag på mindst 50 Mbit/s.

Den nuværende politiske målsætning for den digitale infrastruktur i Danmark er, at alle senest i 2020 skal have adgang til forbindelser på mindst 100 Mbit/s, når vi downloader og 30 Mbit/s når vi uploader. I Sverige har regeringen tilbage i december 2016 lanceret en politisk målsætning om gigabit-forbindelser til stort set hele landet. Sådanne målsætninger er vigtige pejlemærker – både for samfundet og for de aktører, som skal realisere målsætningerne.

Selvom vi som branche er kommet langt med investeringerne, så er vi som samfund langt fra i mål.

Thomas Woldiderich
Branchechef, Dansk Energi

Uanset om Danmarks digitale infrastruktur måles i megabit eller gigabit, så må hovedudfordringen i et nyt teleforlig være at sikre, at alle har adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse. Det sikrer fundamentet for, at vi som land kan udvikle os til en førende digital økonomi, og som alle, der ønsker det, kan blive en del af.

Denne hovedudfordring skal løses gennem private investeringer. Derfor skal der politisk skabes stabile og forudsigelige rammer for flere og større investeringer i digital infrastruktur.

Hvis det ikke sker, så bliver behovet for offentlig involvering og dermed også offentlig statsstøtte til digitalt nødlidende borgere og virksomheder større i fremtiden – og det står næppe på politikernes ønskeseddel.

Derfor er det afgørende, at teleforliget får sat rammerne for en positiv investeringsdagsorden for bredbåndsbranchen. Målet bør simpelthen være, at det generelle investeringsniveau løftes, for det har – med ganske få undtagelser – taget en nedadgående rutschebanetur siden 2008.

Privat fibernet hjælper forbindelsen på vej
De forbrugerejede energiselskaber er i fuld gang med at sikre i tusindvis af borgere og virksomheder en digital infrastruktur i verdensklasse. Det sker gennem massive investeringer i udbredelsen af fibernet, som nu samlet har rundet en milepæl med over 500.000 tilslutninger af borgere og virksomheder rundt om i landet – herunder mange i de mere tyndtbefolkede områder.

Hvert år kobles der mellem 50.000 og 60.000 nye borgere og virksomheder på fibernettet. Det svarer til mindst 130 tilslutninger hver dag – året rundt. Det er et stort og vigtigt bidrag til at realisere de politiske målsætninger.

Det bidrager til at skabe et Danmark i balance, hvor de digitale muligheder ikke afhænger af hvor man bor.

Selvom vi som branche er kommet langt med investeringerne, så er vi som samfund langt fra i mål. Derfor bør det nye teleforlig have et filter, hvor alle tiltag der påtænkes iværksat, stilles spørgsmålet: Fremmer tiltaget investeringerne på markedet?

Er det ikke tilfældet, er det ikke kun surt for selskaberne. Det er mere surt for samfundet.