Dansk Erhverv: Vores medlemmer møder unfair konkurrence i hverdagen

Af Jens Klarskov
Administrerende direktør, Dansk Erhverv

I kommunale kredse betvivles det, at offentligt opgavetyveri udgør et reelt problem. Tvivlen opstår måske, fordi medier især har fremhævet eksempler som biblioteker, der udlåner bageredskaber. Det kan synes bagatelagtigt, men eksemplet illustrerer, hvordan nogle offentlige aktører mister fokus på kerneopgaven og fjerner indtægtsgrundlag fra private virksomheder.

Dansk Erhverv tager offentligt opgavetyveri alvorligt. Det samme gør Konkurrencerådet, som i en rapport fra 2016 bragte en analyse, som regeringens anbefalinger direkte bygger på. Det kvitterer vi i erhvervslivet for. Jeg møder ofte virksomheder, der føler sig udsat for ulige konkurrence, men som ikke har lyst til at stå frem i medierne. Især ikke, hvis det offentlige er at finde i kundekredsen. Man kunne jo klage, hvis ikke klagesystemet var så uigennemskueligt og besværligt. Det løser regeringens forslag med en ny klagemyndighed.

Stor kreativitet
Kreativiteten blandt offentlige aktører er stor. Det kan måske forklares med, at reglerne for offentlige erhvervsaktiviteter ikke er særligt veldefinerede. Det er præcis det, som regeringens initiativer skal råde bod på.

Danmark følger ikke OECD’s anbefalinger om, hvordan man sikrer korrekt prissætning i den offentlige sektor.

Jens Klarskov
Direktør, Dansk Erhverv

Statslige aktører solgte i 2014 ydelser for cirka 2,4 milliarder kroner, heraf 70 procent på kommercielle markeder i konkurrence med private virksomheder. Det er en vækst på 20 procent på bare tre år.

Aktiviteterne dækker indtægtsdækket virksomhed som kursusaktiviteter, rådgivning, konsulentydelser med videre. For eksempel solgte Danmarks Statistik i 2014 ydelser for 77 millioner kroner, herunder interviewundersøgelser baseret på internetspørgeskemaer og telefoninterviews – klassiske ydelser, der i forvejen kan fås hos private bureauer og meningsmålingsinstitutter.

Kommunernes salg på private markeder er efter vores medlemmers opfattelse omfattende, men det præcise omfang kendes ikke, da kommunerne ikke har noget overblik. Eksemplerne er mange – konsulentopgaver inden for PR, marketing, analyser, krisehåndtering og rekrutteringsydelser. For ikke at glemme udlejning af værktøj og cykler. Eller havehjælp og gratis levering af flis. Senest er en skov af kommunale genbrugsbutikker opstået, og de truer private indsamlingsorganisationer på fundamentet for deres sociale aktiviteter.

Prisen skal afspejle omkostningerne
Offentlig erhvervsvirksomhed kan i visse tilfælde være ønskværdig. Det er tilfældet, når særlige samfundsmæssige hensyn gør sig gældende. For eksempel ved naturlige monopoler, hvor det private marked kun vanskeligt kan fungere. Men det er sjældent tilfældet med de eksempler, vores medlemmer møder i dagligdagen.

Uanset om man ønsker mere eller mindre offentlig erhvervsvirksomhed, skal det offentliges priser afspejle de faktiske omkostninger. Og netop her har Konkurrencerådet tændt alarmen. Danmark følger ikke OECD’s anbefalinger om, hvordan man sikrer korrekt prissætning i den offentlige sektor. Det sker ofte, at man glemmer at indregne omkostninger til etablering af en ejendom, afskrivninger på maskiner, drift af køretøjer, administrative omkostninger til lokaler, lønudbetalinger og så videre. Det betyder, at kommunerne prissætter lavere end private aktører. Derfor er det tiltrængt, når regeringen forlanger korrekt prissætning.

Som samfund må vi holde fast i grundprincippet om, at det offentlige skal koncentrere sig om kerneopgaverne og ikke udkonkurrere private virksomheder og almennyttige organisationer. Regeringens udspil er derfor en stor hjælp til virksomhederne og organisationerne.