Dansk Erhverv: Skab grøn efterspørgsel gennem den offentlige økonomi

Af Ulrich Bang
Klima- og energichef, Dansk Erhverv
Regeringen sidder i disse dage med hånden på det helt store klimahåndtag, når økonomiaftalen mellem finansministeriet, KL og Danske Regioner skal forhandles på plads.
Her kan klimakrav være med til at accelerere udvikling og skalering af grønne løsninger i Danmark.
Finansministeriets økonomiaftale med kommunerne indeholder blandt andet rammer for service- og anlægsudgifter samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Det er altså her, der kan stilles klimakrav til, hvordan kommunerne og regionerne skal bidrage til løsningen af vor tids største samfundsudfordring.
Motor for nye, grønne løsninger
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen opgjorde sidste år værdien af de opgaver, det var muligt for det offentlige at konkurrenceudsætte, til knap 410 milliarder kroner i 2017 eller cirka 20 procent af BNP.
Kommunerne skal anvende totalomkostningsprincipper og udbyde med funktionskrav, således at innovative udbud og grønne løsninger fremmes.
Ulrich Bang
Klima- og energichef, Dansk Erhverv
Det er ikke alle opgaver, der er relateret til klimaområdet, men den offentlige efterspørgsel kan være motoren i udvikling, kommercialisering og skalering af nye, grønne løsninger.
Løsninger som på sigt kan gavne både klimaet ved CO2-reduktioner i Danmark, men også gavner Danmark og danske lønmodtagere ved grønne virksomheder der vokser sig store og eksporterer til andre lande.
Men hvor skal der tages fat i økonomiaftalen og stilles klimakrav til regioner og kommuner?
Efterspørg bæredygtigt byggeri
Man kan starte med de store klimaklumper som:
- Bygge- og anlæg, hvor der dels kan efterspørges bæredygtigt byggeri, som har en lavere klimabelastning set over levetiden, og krav om energirenovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger, hvor for eksempel anvendelse af ESCO-koncepter, hvor energibesparelserne betaler for selve renoveringen, og dermed ikke belaster anlægsloftet, er oplagte tiltag.
- Fødevarer, hvor offentlige myndigheder via udbudsloven kan stille krav i sine udbud af køkken- og kantineordninger. Det kunne for eksempel være ved at sætte mål for økologi eller miljømærker.
- Transport, hvor indkøb af transportydelser bør være omfattet af klare, forudsigelige og langsigtede klimamål – både hvad angår persontransport og varetransport, så markedet for grønne transportløsninger kan udvikles og skaleres.
- Kommunerne skal ved indkøb af varer invitere deres grønne indkøbspolitik og understøtte omstillingen til den cirkulære økonomi, der bidrager til et reduceret træk på jordens ressourcer og CO2-udslippet.
Kommunerne skal anvende totalomkostningsprincipper og udbyde med funktionskrav, således at innovative udbud og grønne løsninger fremmes.
Vi er klar til partnerskaber
Regeringen angiver i forståelsesaftalen med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, at man ikke har alle virkemidler i værktøjskassen til at nå klimamålet på en CO2-reduktion på 70 procent.
Det er rigtigt. Men et stærkt virkemiddel - om ikke den største hammer i klimaværktøjskassen - er anvendelse af den offentlige økonomi til grøn efterspørgsel. Det kan accelerere udviklingen og skaleringen af klimaløsninger, og økonomiaftalen er en kærkommen lejlighed til at sætte alle skibe i søen.
Der skal både stilles konkrete klimakrav, og kommunerne skal markedsprøve flere opgaver, så vi får de bedste og billigste klimaløsninger.
Erhvervslivet er klar til partnerskaber om at udvikle og levere løsningerne.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















