Dansk Erhverv: Vindmøller skal prioriteres i planloven

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der er behov for masser af vindmøller og solceller, hvis vi skal nå de danske klimamål om 100 procent grøn strøm og 70 procents CO2-reduktion i 2030. Men udbygningen af vedvarende energi er stort set gået i stå, og vi risikerer derfor at mangle grøn strøm i 2030 og fortsat være afhængig af gas og import af sort strøm.
Fra Dansk Erhverv opfordrer vi derfor regeringen og forligspartierne til at bruge de kommende forhandlinger om planloven til at prioritere udbygningen af vedvarende energi.
Helt konkret bør klimaet for det første skrives ind i planlovens formålsparagraf. På den måde vil kommunerne i deres fysiske planlægning ikke bare skulle tage hensyn til natur, miljø, vækst og udvikling, men også skulle tage hensyn til den grønne omstilling hen mod klimaneutralitet.
Kommuner skal varetage nationale interesser
I det daglige arbejde skal kommunerne tage særligt hensyn til en række nærmere definerede nationale interesser. Blandt de nationale interesser indgår eksempelvis biogasanlæg. Det er altså en defineret national interesse, at der er kapacitet nok til biogasanlæg, som ”i de kommende år (skal, red.) bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer såsom olie og kul”.
alle er enige om, at det haster mere end nogensinde med at få omstillet vores energisystem til grøn strøm.
Vedvarende energi er derimod ikke defineret som nationale interesser. På trods af, at vind og sol i allerhøjeste grad er afgørende for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor bør vedvarede energi for det andet defineres som en national interesse. På den måde skal kommunerne sikre, at der er arealer og områder nok til at bygge de vindmøller og solcelleparker, som er nødvendige for at komme i mål med den grønne omstilling.
Hensyn til klima skal veje tungt
Endelig skal vi for det tredje fjerne unødige snubletråde for den grønne energi. I dag skal kommunerne eksempelvis sikre ”indsynet til og udsynet fra kirkerne”, når der skal planlægges for vindmøller. Udsynet til kulturhistoriske mindesmærker er selvfølgelig vigtigt, men når vi står midt i en klimakrise, som udvikler sig til det værre år for år, bør klimahensynet veje mindst lige så tungt.
Klimaforandringerne er nemlig allerede en realitet, også her i Danmark. Der er bred politisk konsensus om 70 procentsmålet. Og alle er enige om, at det haster mere end nogensinde med at få omstillet vores energisystem til grøn strøm.
Lad os derfor gøre planloven til et værktøj for klimaet ude i kommunerne. Ikke en barriere for den grønne omstilling.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet













