Dansk Fjernvarme: Prisloft på overskudsvarme modarbejder klimaneutral opvarmning

Det underminerer en helt betydelig trædesten mod klimaneutral opvarmning, at et prisloft lader overskudsvarme sive ud i atmosfæren frem for i fjernvarmenettet, skriver Rune Moesgaard.

Et så rigidt og statisk prisloft over en vare, der skal indgå i et fleksibelt energisystem, er problematisk, skriver Rune Moesgaard.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Rune Moesgaard

Politisk chef, Dansk Fjernvarme

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme”.

Det er titlen på den politiske aftale, som samtlige partier i Folketinget i 2018 skrev under på for at sikre, at vi ikke lader god energi gå til spilde, men i stedet udnytter den i vores effektive fjernvarmesystem.

I dag udnyttes alene cirka 13 procent af industriens overskudsvarme i fjernvarmenettet, ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll. Der er mildt sagt et stort potentiale at hente.

Derfor har industri og energisektor kæmpet side om side for at undgå en høj afgift på udnyttelse af overskudsvarmen, som Skat i en årrække ellers nidkært har forsøgt at indføre. Det lykkedes heldigvis at undgå.

I stedet præsenterede myndighederne et andet værktøj, som skal løse et problem kun få, ud over myndighederne selv, kan få øje på. Nemlig et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme.

Et prisloft på overskudsvarme er problematisk

Dette prisloft har Energistyrelsen i december 2022 fastsat til 93 kroner per gigajoule i 2023. Koster det samlet set fjernvarmeselskabet mere end 93 kroner per gigajoule at udnytte overskudsvarmen, vender tomlen ned og overskudsvarmen kan ikke bruges som energikilde i fjernvarmenettet. Koster det mindre, vender tomlen op og projektet kan få tilladelse til at blive gennemført.

Der er et kæmpe potentiale, vi som samfund og klimabevidst nation ikke har råd til at lade forbigå på grund af et fastlåst og bureaukratisk prisloft.
Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernevarme

Et så rigidt og statisk loft over en vare, der skal indgå i et fleksibelt energisystem, er problematisk.

Fjernvarmevandet i rørene har i dag en effektiv temperatur på cirka 70 grader, når den sendes rundt i nettet under jorden. Langt det meste overskudsvarme fra industri og datacentre ligger på mellem 20 til 30 grader, og skal derfor løftes til de cirka 70 grader, inden det kan udnyttes i fjernvarmeproduktionen.

Opgraderingen er ret ligetil og kræver ofte blot en varmepumpe, som tilkobles produktionen og varmer vandet op, så det når en temperatur, der kan bruges til at varme vores hjem og kontorer op.

En varmepumpe kører på el, og fordi varmepumpen er nødvendig for udnyttelsen af overskudsvarmen, skal omkostningerne for den brugte el indregnes i det fastsatte prisloft for udnyttelse af overskudsvarme – 93 kroner per gigajoule. Sådan er de nye regler, der definerer prisloftet.

Læs også

Skraldepolitik er ikke sexet, men lige nu truer den hele hovedstadens økonomi

Kommentar

Ret ironisk vil man kunne sætte en varmepumpe til at opvarme udeluften til 70 grader, som kræver langt mere strøm, og derefter benytte den luft i fjernvarmenettet. Altså uden om overskudsvarmen. Det er ikke begrænset af et prisloft.

Men så snart det hedder overskudsvarme fra industri gælder prisloftet. Det giver ingen mening i forhold til ønsker om grøn omstilling, energieffektivisering og klimapåvirkning.

Afskaf prisloftet på overskudsvarme

Her er et eksempel. Et fjernvarmeselskab fyrer med naturgas men vil gerne udnytte det lokale datacenters overskudsvarme og dermed udfase naturgassen. Det koster 150 kroner per gigajoule at fyre med naturgas, mens det koster 100 kroner per gigajoule at købe overskudsvarmen fra datacentret.

Det vil altså sænke varmeforbrugernes varmepris, sikre effektiv udnyttelse af energien og samtidig udfase naturgassen ved at overgå til overskudsvarmen.

Men prisloftet på overskudsvarme ligger på 93 kroner per gigajoule og dermed under prisen på den lokale overskudsvarme. Derfor må fjernvarmeselskabet ifølge det nye loft ikke udnytte overskudsvarmen og er dermed tvunget til at bibeholde naturgassen i produktionen.

Hvis Danmark skal udnytte overskudsvarme som en vedvarende energikilde nu og i fremtiden – så skal prisloftet afskaffes.
Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernevarme

Danmark vinker altså lige nu farvel til en essentiel energikilde for den grønne omstilling, der har potentiale til at sikre klimavenlig fjernvarme til op imod 100.000 husstande.

Det er et kæmpe potentiale, vi som samfund og klimabevidst nation ikke har råd til at lade forbigå på grund af et fastlåst og bureaukratisk prisloft.

For at imødekomme energisektorens kritik af den rigide ordning, har myndighederne lavet en bekendtgørelse, som gør det muligt undtagelsesvist at ansøge om et individuelt prisloft.

Denne bekendtgørelse er en lappeløsning på et nyt selvskabt problem, som ikke vil fjerne de nuværende barrierer for at indløse potentialet.

Anbefalingen og opfordring fra fjernvarmesektoren er klokkeklar. Hvis Danmark skal udnytte overskudsvarme som en vedvarende energikilde nu og i fremtiden – så skal prisloftet afskaffes. Først da vil vi se muligheden for at indfri det fulde potentiale.

Politik har aldrig været vigtigere