Debat

Dansk Fjernvarme: Tal er taknemmelige

REPLIK: Regeringens mål for produktivitetsudvikling er relativt og tager ikke højde for værdien af eksempelvis forsyningssikkerhed og klimatilpasning. Det pointerer Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard i en replik til Dansk Erhverv.

Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Moesgaard
Politisk chef i Dansk Fjernvarme

Dansk Erhvervs energipolitiske chef, Søren Büchman Petersen har et indlæg i Altinget, hvor der fremføres en række synspunkter omkring forsyningssektoren og produktiviteten i denne, og som kalder på en reaktion.

Las os starte med der, hvor vi heldigvis er helt enige.

Forsyningssektoren løser en vigtig samfundsopgave, og Danmark skal naturligvis have en konkurrencedygtig forsyningssektor, som giver borgere og virksomheder de bedst mulige ydelser, billigst muligt.  

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Resultater afhænger af opgørelsesperiode
Dansk Erhverv (DE) finder, at branchen i flere år har haft en decideret negativ produktivitetsudvikling.

Her tænker DE højst sandsynligt på figur 4 på side 11 i den netop offentliggjorte forsyningsstrategi, der viser, at produktiviteten i forsyningssektoren har været minus 0,2 pct. p.a. i perioden 2001-2015.

Beregningen er et udtryk for produktivitet målt på den isolerede bundlinje og tager ikke højde for værdien af en høj forsyningssikkerhed, miljø og klimatilpasning og alle de andre ting, som jeg er sikker på, at Dansk Erhvervs medlemmer sætter pris på.

Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernvarme

Talgrundlaget for denne beregning i forsyningsstrategien er fra Danmarks Statistik og er det samme talgrundlag, som Finansministeriet tidligere på året brugte, da de kunne vise, at produktivitetsudviklingen i forsyningssektoren fra 2002 til 2014 var på -0,8%. Det ser ikke godt ud.

Men hvad sker der, hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i 2001, tager udgangspunkt i 2002? Så får man ikke en negativ produktivitetsudvikling, men en (lille) positiv udvikling.

Helt anderledes ser det ud, hvis man bruger den samme periode – men fortsat samme talgrundlag fra Danmarks Statistik – som McKinsey og Co. har brugt til at udregne effektiviseringspotentialet i forsyningssektoren, nemlig fra 2010 til 2014. Så får man en positiv produktivitetsudvikling på 0,9%

DE efterspørger en ordentlig og faktuel debat og frabeder sig automatreaktioner. Også her er vi heldigvis fuldstændige enige.  

Beregning af den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i forsyningssektoren er altså stærkt afhængig af valg af opgørelsesperiode. Betragtes perioden fra 2000-2015 har produktivitetsudviklingen over årene haft store udsving.

Hvorfor regeringen har valgt at tage udgangspunkt i 2001, som afstedkommer en negativ produktivitetsudvikling, skal vi ikke kunne sige noget om.

Beregninger bør bruges forsigtigt
Særligt viser produktivitetsdata for forsyningssektoren en eksplosiv produktivitetsvækst i 2006 og 2010 efter finanskrisen. Dette betyder, at opgørelsen af en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst er negativ, hvis der vælges startår før 2006 og positiv, hvis der vælges startår fra 2007.

Man skal generelt være påpasselig med at konkludere på baggrund af produktivitetsdata – og der er dele af økonomien, hvor nationalregnskabstal ikke kan anvendes til at vurdere produktivitet, netop fordi produktivitetsmål ikke skelner mellem udvikling i pris, mængde og kvalitet.

Dette understøttes af Produktivitetskommissionen, der i en analyserapport fra april 2013 konkluderer, at ”data og måling er akilleshælen i enhver analyse af produktivitet”, og ”anvendes produktivitetstal ukritisk, drager man let forkerte konklusioner”.

Endelig bør den slags beregninger bruges meget forsigtigt som afsæt for større samfundsændringer, da de ikke er en fyldestgørende indikator på den værdi, sektoren skaber. Beregningen er et udtryk for produktivitet målt på den isolerede bundlinje og tager ikke højde for værdien af en høj forsyningssikkerhed, miljø og klimatilpasning og alle de andre ting, som jeg er sikker på, at Dansk Erhvervs medlemmer sætter pris på.

Det er disse ting, som en ordentlig og faktuel debat burde starte med at afspejle, så man ikke får en forkert præmis for en drøftelse af udvikling af en infrastruktur, som vi er rørende enige om er afgørende for et produktivt samfund.

Når alle disse ting er sagt, er problemet med at beregne produktivitet i forsyningssektoren naturligvis ikke det samme som, at sektoren ikke kan blive mere produktivitet eller effektiv.

Det arbejder vi med hver dag – uanset forsøg på opgørelser af statistiske mål om produktivitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00