Den grønne omstilling er i krise. Hvor lang krisen bliver, afhænger af den nye regering

På energiområdet står det også sløjt til. Et stort havvindsudbud i Nordsøen floppede i december 2024, da der ikke kom nogen bud på grund af øgede materialeomkostninger og stigende renter med mere.

Siden har man måttet erkende, at statsstøtte indtil videre er nødvendig for at holde gang i havvindudbygningen. Opstillingen af landvindmøller er også nærmest gået i stå. Ved årtiets start opstillede regeringen et mål om firedobling af landvindskapaciteten frem mod 2030.

I 2019-2020 lå landvindskapaciteten på omkring 4,4-4,5 gigawatt, og i 3. kvartal i 2025 var den registrerede kapacitet cirka 4,8-4,9 gigawatt. Målet om en firedobling af landvindskapaciteten i 2030 er nu et rent fatamorgana.

Udbygningen med solenergi er til gengæld gået stærkt, og Danmark har nu rundet fem gigawatt kapacitet for landbaserede solcelleanlæg ved indgangen til 2026.

Efterspørgslen efter el har imidlertid haft svært ved at følge med det stigende udbud med det resultat, at mange solcelleudviklere oplever store indtjeningsproblemer.

Der er også frygt for, at den øgede statsstøtte til havvind vil forstærke indtjeningskrisen for VE-udviklerne på land, da øgede mængder havvind vil presse elpriserne ned.

Som om at det ikke var nok, er elnettet nu blevet en flaskehals i den grønne omstilling, da netudbygningen på såvel transmissionsniveau som distributionsniveau ikke kan følge med stigningen i antallet af elproducenter og elforbrugere, der søger om tilslutning til nettet.

Den statsejede systemoperatør Energinet må derfor melde om stigende ventetider for tilslutning til elnettet. En masse “mandagstrænere” har været på banen med kritik af Energinet, der angiveligt har ageret alt for langsomt i forhold til udbygningsbehovet.

Forsinkelserne skyldes imidlertid i høj grad flaskehalse i de internationale forsyningskæder og ikke mindst stærkt stigende sagsbehandlingstider vedrørende miljøgodkendelser af Energinets projekter. Som medlem af Energinets Interessentforum ved jeg, at det er et problem, som Energinet i lang tid har forsøgt at gøre opmærksom på.

Det er, som om mange politikere ikke har forstået, hvor vigtigt det er for dem, der skal investere i den grønne omstilling, at der udstikkes en klar og troværdig retning.

Peter Birch Sørensen

Samtidigt med disse fortrædeligheder skaber mange politiske aktører usikkerhed om retningen for Danmarks grønne omstilling.

Blå blok ønsker, at atomkraft skal indgå i den danske energiplanlægning (hvad mener de præcist med det?), og Liberal Alliance vil ligefrem rive Danmarks aftale med Tyskland om Energiø Bornholm i stykker og i stedet bruge støttemidlerne derfra (og mere til) til at støtte opførelsen af atomkraftværker i Danmark.

Flere partier ønsker nu også at forlænge licenserne til udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen af “geopolitiske grunde”, selvom det ikke vil løse de akutte problemer med knaphed på energi, og selvom det uundgåeligt vil forlænge den fossile æra, når et land øger det samlede udbud af fossile brændsler på verdensplan.

Det er, som om at mange politikere ikke har forstået, hvor vigtigt det er for dem, der skal investere i den grønne omstilling, at der udstikkes en klar og troværdig retning for omstillingen.

Det er rimeligt, at danske udviklere af den nye generation af små modulære atomkraftreaktorer kan søge om støttemidler til forskning og udvikling i fair konkurrence med andre udviklere af nye teknologier. Men det er skadeligt, hvis der skabes forventning om en væsentlig fremtidig omprioritering af støttemidler til ugunst for vedvarende energi og Power-to-X.

Indtil for nylig har der faktisk været udstrakt enighed om elementerne i det fremtidige elektrificerede danske energisystem baseret på VE og andre kendte teknologier, vi bør arbejde henimod.

Grundelementerne er vind- og solenergi bakket op af en kombination af biogas, brint og batterier til sikring af stabilitet i energiforsyningen.

Grøn brintproduktion, der kan skrues op og ned for, alt efter hvor meget vind og sol, der er i systemet, kan sammen med et mere fleksibelt elforbrug bidrage til rentabiliteten af VE-produktionen og kan både bruges direkte som back-up brændsel og som input i produktionen af PtX-brændsler som for eksempel ammoniak og metanol til de dele af transporten, der ikke kan elektrificeres.

Der er usikkerhed om, hvor stort potentialet for en rentabel brintproduktion er. Men der er udbredt enighed om, at brint kommer til at spille en rolle, ligesom indenlandsk-produceret biomasse vil have en vigtig rolle som input i biogasproduktion og i pyrolyse, der via biokul kan bidrage til at opnå negative nettoudledninger.

CCS må nødvendigvis også spille en vis rolle dér, hvor der ikke er andre realistiske muligheder for at eliminere udledningerne, såsom ved cementproduktion og affaldsforbrænding.

Denne vision for fremtidens danske energisystem forekommer fortsat overbevisende og bør fastholdes, og så må fremtidens teknologi- og markedsudvikling afgøre, hvor meget de enkelte elementer skal fylde.

Finansministeriet kan spille en afgørende rolle i at understøtte den grønne omstilling, hvis ministeriet får lov til det og har viljen til det.

Peter Birch Sørensen

Små modulære atomkraftreaktorer ventes ifølge en rapport fra Ea-Energianalyse først at blive konkurrencedygtige med VE en gang i 2040'erne.

Hvis det skulle ske, og man i øvrigt kan finde en acceptabel løsning på problemet med slutdeponering af atomaffaldet samt en acceptabel placering af reaktorerne, kan også denne energikilde måske få en rolle i den danske energiforsyning. Personligt vil jeg se det, før jeg tror det.

På kort sigt må der findes en løsning på håndtering af kapacitetsproblemerne i elnettet.

Det vil blandt andet kræve, at Energinet får beføjelser til en hårdere prioritering af rækkefølgen i tilslutningen af nye producenter og forbrugere til transmissionsnettet, og at distributionsselskaberne udvikler nye produkter og prissignaler til deres kunder, der tilskynder til mere fleksibilitet i både produktion og forbrug af el.

Der må også udvikles et støtteregime for VE, der ikke diskriminerer mod VE-anlæg på land, og den langsommelige arealomlægning i den grønne trepartsproces må understøttes af en hurtigere indfasning af den planlagte CO2-afgift på udledninger fra lavbundsjorde.

For at komme i mål med den langsigtede omstilling må den statslige planlægnings- og koordineringsindsats styrkes. Omstillingen kræver opbygning af nye netværk og værdikæder og omfattende koordinering mellem eksisterende netværk.

Denne proces er blandt andet stærkt afhængig af, at diverse statslige forundersøgelser og myndighedsgodkendelser foreligger rettidigt, så rammebetingelserne for de private aktører er på plads.

Finansministeriet bør udarbejde en investeringsplan, der giver overblik over de forventede investeringsbehov i den offentlige og private sektor, herunder forsyningssektoren, som omstillingen skaber, og de regulatoriske barrierer for realisering og koordinering af de nødvendige investeringer.

Finansministeriet kan spille en afgørende rolle i at understøtte den grønne omstilling, hvis ministeriet får lov til det og har viljen til det.