Dansk Metal: Opfind ikke nye belastende afgifter

Af Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Altingets debat om tilskuds- og afgiftsanalysen har været præget af synspunkter for og imod afgifter i energisystemet. I arbejdet med at reformere det danske afgiftssystem skal politikerne gå en vanskelig balancegang, fordi en omlægning kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for de grupper, der rammes hårdest.

Det har vi i de senere år set, da man øgede NOx-afgiften, som betød, at store arbejdspladser som fx cementproducenten Aalborg Portland kom under voldsomt pres. På blot to år blev Aalborg Portlands udgifter til NOx-afgiften 16-doblet.

Tilsvarende blev PSO-afgiften en uforholdsmæssig stor belastning for konkurrenceevnen. I december 2015 udtalte administrerende direktør hos Tasso A/S, Kristian B. Pedersen, til Metal Supply: ”PSO-gebyret udgjorde 3,4 procent af vores omsætning, så det siger sig selv, at det betyder noget for vores priser og evnen til at konkurrere internationalt.”

Usikkerhed skader Danmark
Både NOx-afgiften og PSO-afgiften blev håndteret af forstandige politikere, og tak for det. Men så meget desto mere vigtigt er det, at der ikke bliver sået ny usikkerhed om det fremtidige danske afgiftssystem, samt at forhandlingerne hurtigt iværksættes og afsluttes. Alternativt skabes der for stor usikkerhed om rammevilkårene, og vi risikerer at gå glip af investeringer fra virksomheder, der ønsker at fastholde eller skabe arbejdspladser i Danmark.

Vi må ikke ende i en situation, hvor der opstår nye afgifter, der giver problemer i stil med dem, NOx-afgiften og PSO-afgiften medførte. Og det er her, politikerne skal holde balancen, for som branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis, skrev: ”En række af de ændringer, som embedsmændene foreslår, kan have så store konsekvenser for virksomhederne, at de må overveje deres fremtid i Danmark.”

Vi risikerer at gå glip af investeringer fra virksomheder, der ønsker at fastholde eller skabe arbejdspladser i Danmark.

Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Danmarks største bidrag
I debatten om energiafgifter og CO2-udledning bliver det ind i mellem glemt, at det væsentligste bidrag Danmark i dag leverer til den grønne omstilling verden over, består i energiteknologier lige fra vindmøller til målesystemer, pumper og termostater. Derfor er det også positivt, at der på Finansloven er afsat midler til blandt andet EUDP- og MUDP-programmerne, men vi er ikke i mål.

Også bevillingen til Innovationsfonden er for lav, selvom fonden spiller en vigtig rolle i udviklingen af ny energiteknologi. Det var på den baggrund, at vi i vores fælles forskningsudspil sammen med DI før sommerferien foreslog, at EUDP løftes til en milliarder kroner. og MUDP til 200 millioner kroner. Samtidig bør Innovationsfonden bringes tilbage på et niveau på mindst to milliarder kroner.

Alternativet til at styrke den energiteknologiske forskning markant vil være, at lovende nye produkter ikke udvikles og produceres i Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi bakker op om de små og store energiteknologiske virksomheder, som allerede i dag har sat Danmark på verdenskortet, og som hver eneste dag bidrager til at sikre verden et bedre klima.