Dansk Metal: Teknologi og globalt udsyn skal sikre Danmark og Europas grønne industri

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
I sensommeren og efteråret 2022 var vi begge i USA til kongresser hos de amerikanske industriansatte. Her så vi en spirende optimisme blandt de mange amerikanske industriarbejdere i blå kansasdragter.
Deres præsident, Joe Biden, var nemlig godt undervejs med både sin tværpolitiske infrastrukturaftale og sin store Inflation Reduction Act. Planer, som bekæmper inflationen i USA og tager syvmileskridt i retning af at styrke Nordamerikas grønne industri.
I denne tid løfter Europa-Kommissionen så sløret for, hvordan vi tilsvarende sætter strøm til Europas grønne motor. I februar gjaldt det den såkaldte Green Deal Industrial Plan, og i denne uge præsenteres den såkaldte Net Zero Industry Act.
I Dansk Metal har vi titusinder af medlemmer gående ude på grønne industrivirksomheder i produktionsdanmark. Det er på høje tid med en styrket europæisk indsats for at fastholde grønne, danske arbejdspladser.
Den grønne industri mangler en klar europæisk strategi
Tilbage i 2012 pegede vi i Dansk Metal på, at det var afgørende at styrke Danmark som produktionsland. Uden en strategisk indsats for at holde vigtige industriarbejdspladser på danske hænder, ville vi være ilde stedt som land, advarede vi. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 understregede vi igen vigtigheden af en stærk europæisk industri.
Vi bliver nødt til at gøre en aktiv indsats for at fastholde grønne industriarbejdspladser.
Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen
Henholdvis EU-chef og Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Det var ikke sådan, at vi oplevede lydhørhed fra dag ét, men nu er spørgsmålet om forsyningssikkerhed og industriarbejdspladser pludselig flyttet helt i top på den europapolitiske dagsorden. Erkendelsen overalt i Europa er, at vi bliver nødt til at gøre en aktiv indsats for at fastholde grønne industriarbejdspladser.
Hvorfor så det? Dels kan vi se, at USA begynder at flytte sig betragteligt og erkende, at erhvervspolitik og sikkerhedspolitik hænger tæt sammen. Dels har vi haft en coronapandemi og nu en energikrise, hvor vi må erkende, at Danmark og Europa har været (for) afhængige af fremmede magter.
Uanset om det gælder værnemidler, mundbind, gas eller mikrochips. Nu sætter ingen længere spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er vigtigt at have produktion her i Danmark og Europa. Det er det.
Statsstøtte er ikke nok
Spørgsmålet er så: Hvor skal vi hen nu?
Når det gælder det europapolitiske spor, må vi jo på den ene side erkende behovet for en mere strategisk tilgang til at fastholde grøn industri. På den anden side skal vi ikke ende i et rent protektionistisk kapløb og gøre unødig vold på succesfulde EU-politikker, som for eksempel det indre marked, der i den grad understøtter fremgang og danske arbejdspladser.
Det handler ikke kun om mere statsstøtte, for der er faktisk mange ubrugte penge i EU-kassen allerede.
Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen
Henholdvis EU-chef og Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Derfor bør man i Bruxelles kaste et grundigt blik på det såkaldte non-paper, som kvikke danske embedsfolk, i blandt andet Erhvervsministeriet, har ladet cirkulere i korridorerne. Papiret peger på, at det bestemt ikke kun handler om mere statsstøtte, for der er faktisk mange ubrugte penge i EU-kassen allerede.
Samtidig peger man på områder som brint, lagring og fangst af CO2, vindmøller, bioløsninger og vandteknologier som mulige strategiske indsatsområder for Europa. Det er bestemt den rigtige vej at gå.
I Dansk Metal ser vi flere veje for Europa på denne dagsorden – også når vi kommer forbi næste valg til Europa-Parlamentet i 2024.
Godkendelser og forskning skal prioriteres
Vi bliver for det første nødt til at styrke forskning og innovation i Europa – der bør afsættes flere af de fælles penge til at løfte Europa ind i en mere teknologisk fremtid. Sydkorea, Singapore, Japan og Kina er for eksempel i den globale top-5, når det gælder robotter.
Tyskland holder som eneste EU-land akkurat trit med konkurrenterne. Og Danmark er røget helt ud af den globale top ti. Her skal vi kunne mere i Europa.
Det er tosset, hvis det er hurtigere at bygge en vindmøllepark end at godkende en vindmøllepark.
Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen
Henholdvis EU-chef og Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
For det andet skal det gå hurtigere med grønne godkendelser. Det kan tage op mod otte år at godkende grønne nybrud i EU. Det er jo noget tosset, hvis det nærmest er hurtigere at bygge en vindmøllepark end at godkende en vindmøllepark.
Endelig bør Europa styrke sit globale udsyn, blandt andet til gavn for vores mange gode, grønne arbejdspladser.
Lad os derfor få givet håndslag på de mange gode handelsaftaler med lande som Indien, Australien og Mercosur-landene i Sydamerika. Her er erhvervspolitik også sikkerhedspolitik – det kan nemlig hjælpe med at styrke båndene til nye, globale venner i en usikker verden.
Der er med andre ord god grund til at kippe med flaget for de gode, grønne toner her på kontinentet. Det bør give anledning til samme spirende optimisme i Europa, som vi oplevede i USA i 2022 hos de blå kansasdragter derovre.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris














