Dansk Retursystem og IDA: Ny forordning kan give Danmark “førsteret” til genavendt plast. Det bør vi udnytte

Heidi Schütt Larsen
Vicedirektør, Dansk Retursystem, direktør, cirkulær økonomi, Dansk Retursystem
Aske Nydam Guldberg
Seniorkonsulent, Norion, ekspert i genanvendelse, IDA
Europa har en helt grundlæggende udfordring: Forsyningssikkerhed.
Vi har begrænset adgang til råstoffer og er derfor afhængige af materialer, som skal importeres fra tredjelande.
At reducere denne afhængighed er ikke enkelt, men cirkulær økonomi er et helt afgørende redskab.
Jo bedre, vi er til at genanvende og recirkulere materialer, des mindre afhængige er vi af dem, der udvinder råstoffer og sælger os materialerne.
Ofte handler den politiske debat om forsyningssikkerhed, om sjældne jordarts-metaller eller mikrochips – og med god grund.
Men udfordringen kan ikke reduceres til disse materialer og produkter. Et eksempel på udbredt materiale, som det er værd at zoome ind på, er plast.
Plast består af olie, og selvom der fortsat er masser af olie, er problemet, at olieudvinding såvel som selve plastproduktionen i høj grad foregår uden for Europa – endda genanvendelse af plast sker i stor stil i Asien.
Vi er endnu ikke dygtige nok til at genanvende plast Danmark. Og den plast, vi formår at genanvende, downcycles typisk. Det er et stort problem.
Hvis vi bruger genanvendt materiale i høj kvalitet til produkter, som ikke på samme måde kan genanvendes igen og igen, bliver det til lav kvalitet, og virksomhederne i Danmark og resten af EU tvinges til at importere flere nye materialer fra tredjelande – til skade for den grønne omstilling og vores forsyningssikkerhed.
Det er særligt en udfordring, når det gælder drikkevareemballager i plast, som netop kræver høj kvalitet og renhed af hensyn til forbrugernes sundhed.
Mere genanvendelse i 2030
Lige nu er der mulighed for at gøre noget ved sagen. Danmark skal i 2026 implementere EU's nye emballageforordning, som netop har fokus på cirkulær økonomi for plast og drikkevareemballager og kan give forsyningssikkerheden et skub fremad.
Emballageforordning stiller blandt andet krav om, at producenter af drikkevarer skal øge andelen af genanvendt plast i deres emballager til 30 procent i 2030.
Danmark skal implementere EU's nye emballageforordning, som netop har fokus på cirkulær økonomi for plast.
Heidi Schütt Larsen og Aske Nydam Guldberg
Vicedirektør, Dansk Retursystem, og næstformand, IDA
For at producenter skal kunne leve op til kravet, er det vigtigt, at plast fra drikkevareemballager ikke downcycles.
Genanvendt plast i drikkevarekvalitet skal bruges til nye flasker – og hverken til t-shirts, shampooflasker eller yoghurtbeholdere.
Det var netop pointen, da IDA i 2021 udviklede det såkaldte genanvendelseshierarki – i samarbejde med en række fagfolk og eksperter.
Hierarkiet slår fast, at genanvendte materialer bør bruges til nye produkter i samme kvalitet, som de produkter materialerne oprindeligt kom fra.
Politikere og andre beslutningstagere bør bruge hierarkiet til at guide deres arbejde og beslutninger – til at udvikle den cirkulære økonomi og sikre en god aktuel implementering af emballageforordningen.
Prioriteret adgang til genanvendt plast
Når det gælder plast i drikkevarekvalitet, har vi i Danmark allerede en cirkulær infrastruktur, der kan holde plasten i høj kvalitet: pant- og retursystemet.
De plastflasker, som forbrugerne panter i supermarkeder med videre, genanvendes til nye drikkevareflasker - fra tom flaske til ny flaske: closed loop.
I dag afsætter Dansk Retursystem plastflaskerne, som forbrugerne panter, til virksomheder på det europæiske marked og stiller krav om, at de genanvendes til nye flasker.
De danske producenter er ikke kun i konkurrence med andre drikkevareproducenter om den genanvendte plast.
Heidi Schütt Larsen og Aske Nydam Guldberg
Vicedirektør, Dansk Retursystem, og næstformand, IDA
Det er en miljø- og klimamæssig gevinst, men hjælper ikke nødvendigvis de danske producenter.
De danske producenter er ikke kun i konkurrence med andre drikkevareproducenter om den genanvendte plast, men også andre industrier, som opkøber genanvendt plast i drikkevarekvalitet fra pantsystemer i andre lande, og på den måde gør udbuddet af genanvendt plast, der kan bruges til drikkevareflasker, mindre.
Løsningen ligger ligefor. Med den nye forordning slår EU fast, at medlemslandene kan give såkaldt prioriteret adgang.
Det betyder, at producenterne kan få “førsteret” til en mængde genanvendt plast, som svarer til den, de selv har sendt på markedet i form af deres egne emballager.
Muligheden findes allerede i andre lande med pantsystemer, og flere er på vej.
Danmark bør gå samme vej, så det danske pant- og retursystem også kan give danske producenter af drikkevare med pant adgang til den genanvendte højkvalitets plast, som kan bruges igen i deres flasker, så de kan leve op til kravene i emballageforordningen.
Fra pantautomat til plastpellets og nye plastflasker. Igen og igen.
En drikkevareflaske i plast er muligvis et hverdagsprodukt, men infrastrukturen og værdikæden, der giver den nyt liv, er vigtig for forsyningssikkerheden og på nogle stræk endda (tør man sige) kritisk.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet
















