Dansk Skovforening svarer igen: Produktionsskove bidrager positivt til klima og biodiversitet

Det er ikke korrekt, når Lilian Nielsen fra Verdens Skove i et debatindlæg på Altinget 4. oktober 2021 påstår, at produktionsskove ikke leverer med hensyn til kulstoflagring og biodiversitet. Det er også faktuelt forkert, at 75 procent af hugsten i skovene bliver brændt af.

Det største klimaproblem er den fortsatte anvendelse af fossile ressourcer. Derfor er det et selvstændigt mål at stoppe brugen af fossile ressourcer. Og modsat hvad Verdens Skove anfører, kan træproduktion og hensynet til biodiversitet varetages samtidigt.

Produktionsskove lagrer kulstof
Københavns Universitets seneste skovstatistik er baseret på tal fra 2019. Her fremgår det, at det samlede kulstoflager i skovenes levende træmasse er 41,8 millioner tons kulstof. Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende biomasse med 14,0 millioner tons.

Dansk Skovforening anbefaler, at skovejerne certificerer skovdriften. Det er en måde at dokumentere den bæredygtige drift, der foregår i de danske skove. 

Jan Søndergaard
Direktør, Dansk Skovforening

Skovene har samlet set fjernet 51,3 millioner tons CO2 fra atmosfæren. Forøgelsen af lagret er sket samtidig med, at der er taget træ ud af skoven, og de træprodukter har substitueret fossile materialer og dermed mindsket samfundets udledning af CO2.

Ved en aktiv skovdrift, hvor der fjernes træ i skoven, kommer der sollys og næring til de omkringstående træer, som dermed kan øge deres egen vækst.

Den urørte skov vil i første omgang lagre mere kulstof, men på sigt vil den urørte skov nå en ligevægt, hvorimod produktionsskoven kontinuerligt opsamler kulstof fra atmosfæren. Det interessante i klimasammenhæng er skovens årlige nettooptag af CO2 fra atmosfæren.

Træ er en bæredygtig ressource og erstatter fossiltunge produkter
Produktionsskoven leverer ikke kun kulstoflagring, når træet står i skoven. Når der anvendes træ i stedet for, for eksempel stål og beton, kan byggeriets klimabelastning mindskes kraftigt. For hvert ton træ, der anvendes i bygninger lagres 0,9 ton CO2. Hertil kommer fortrængningseffekten, idet hvert ton træ, der erstatter et ton konventionelle byggematerialer, giver en substitutionseffekt på 1,1 ton CO2. Det betyder, at klimaet bliver sparet for frigivelse af 1,1 ton CO2 fra produktionen af stål og beton – samtidig med at der yderligere opbygges et lager på 0,9 ton CO2. 

Ikke alt træ kan anvendes til blivende produkter som for eksempel tømmer, gulve og møbler. Restproduktet dels fra opskæring af træ (transformeringen fra et rundt træ til firkantede brædder) og dels skovningsrester og tyndingstræ bliver til emballage, papir og i sidste ende til flis. 

I dag anvendes flis primært i energiproduktionen, hvor den har erstattet fossil energi som kul og gas. Dermed bruges der færre fossile produkter. Træflisen kulstofindhold frigives som CO2, når det afbrændes. Det samme gælder træ, der forrådner i naturen. Begge processer frigiver samme mængde CO2.

Der er strenge krav til den biomasse, der anvendes i den danske energiforsyning gennem den nye lovgivning, som sikrer bæredygtigheden. Dansk flis lever selvfølgelig op til disse krav. 

Træproduktion og biodiversitet udelukker ikke hinanden
Verdens Skove bør anerkende, at træproduktion og biodiversitet kan gå hånd i hånd.

Den nuværende skovlovs formål er flersidigt og handler om at afveje alle interesserne på arealet og fremme en bæredygtig drift af landets skove. 

Jan Søndergaard
Direktør, Dansk Skovforening

Overalt i verden anerkendes skovcertificeringsordninger med uafhængig tredjeparts kontrol (PEFC og FSC) som dokumentation for bæredygtig skovdrift. Ordninger der er udviklet i inddragende processer med alle interessenter og løbende udviklet og tilpasset samfundets ønsker. Verdens Skove anerkender tilsyneladende ikke, at certificeringsordningerne dokumenterer bæredygtig skovdrift. 

Dansk Skovforening anbefaler, at skovejerne certificerer skovdriften. Det er en måde at dokumentere den bæredygtige drift, der foregår i de danske skove. Certificering afvejer hensyn til produktion og biodiversitet via forskellige krav. For eksempel stilles krav om at 10 procent af skovens areal udlægges til biodiversitetsformål. 

Skovloven tager hensyn til både produktion og biodiversitet
Skovloven er meget andet end en driftslov, som Lilian Nielsen fejlagtigt påstår.

Skovloven har en lang historie (1805), som meget fint og helt fra sin begyndelse har haft til formål at beskytte skovene og udvide skovarealet i Danmark. Den nuværende skovlovs formål er flersidigt og handler om at afveje alle interesserne på arealet og fremme en bæredygtig drift af landets skove. Skovloven balancerer på forbilledlig vis skovens mange forskellige formål, herunder produktionen af træ. 

Bæredygtig drift skal fremmes, og det indebærer en opbygning af robuste skove, sikring af skovens produktion, bevarelse af skovens biologiske mangfoldighed og sikring af hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.