Debat: Sprøjtemidler kan gøre uoprettelig skade på drikkevandet

DEBAT: Det moderne landbrug, der er baseret på brug af sprøjtemidler, vil sætte et varigt aftryk på drikkevandet. Den høje kvalitet, som vi i dag kender i vores drikkevand, vil for altid være tabt. 

Af Richard Thomsen, Jens Andersen og Erik Arvin
Henholdsvis hydrogeolog og tidligere grundvandschef, Aarhus Amt, tidligere planchef, HOFOR og professor emeritus, DTU Miljø

Fra 1980'erne, da forureningen af vores grundvand og drikkevand blev meget synlig, er der blevet investeret milliarder i forebyggelse af grundvandet frem til i dag.

Omfattende oprydning af gamle lossepladser og industrigrunde samt regulering af landbrugets udvaskning af nitrat til grundvandet for at nævne nogle eksempler.

I 2015 blev der afsluttet en omfattende kortlægning af grundvandsressourcernes beliggenhed og beskyttelse, der dækker 40 procent af Danmark.

Kortlægningen blev igangsat af et enigt Folketing på tværs af alle partier i 1998, og den samlede pris i 2015 var 2,6 milliarder.

Forurening er udbredt  
Beslutningen om kortlægning har vist, at Folketinget prioriterede grundvandet meget højt, og at der blev skabt et grundigt beslutningsgrundlag for beskyttelsen af grundvandet.

I starten stod amterne for kortlægningen, og da de blev nedlagt i 2006, overtog Miljøministeriet arbejdet. Ud fra kortlægningen skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet.

Disse indsatsplaner er kommunerne nu ved at vedtage og gennemføre. I den forbindelse er det en central problemstilling, at forureningen fra brugen af sprøjtemidler har vist sig at blive mere og mere udbredt på trods af indførelse af en godkendelsesordning for, hvilke sprøjtemidler der må anvendes i landbruget og byområder.

Der går i dag ikke lang tid imellem, at vi hører om nye fund af pesticider i grundvandet.

Drikkevandet ses som et levnedsmiddel
Nu hvor kommunerne med indsatsplanerne skal sikre beskyttelsen af vores drikkevand, modarbejder Miljø- og Fødevareministeriet kommunernes muligheder for at beskytte grundvandet imod forurening med sprøjtemidler.

Det skyldes den måde, som godkendelsesordningen og forvaltningen af pesticidfund  forvaltes og tolkes på i forhold til landbrugets brug af sprøjtemidler.

Hertil kommer kommunernes meget begrænsede mulighed for at forbyde brugen af sprøjtemidler i de byområder, der har behov for at blive udlagt som beskyttelsesområder.

Risikoen for forurening af grundvandet bliver ikke mindre af, at der gives dispensation til forbudte og ikke godkendte midler.

Da midlerne ikke er godkendte, er de efter Miljø- og Fødevareministeriet logik ikke omfattet af det nationale overvågningsprogram eller vandværkernes overvågning.

Miljø- og Fødevareministeriet er sammen med landbruget ved at forlade forsigtighedsprincippet, som tilsiger, at der i rent drikkevand skal være en sikker kvalitet på alle parametre.

Når der måles nye og gamle sprøjtemidler i grundvandet, der overstiger grænseværdierne, er man i Miljø- og Fødevareministeriet begyndt at se på drikkevandet som et levnedsmiddel.

I levnedsmiddellovgivningen er der desværre vide rammer for tilladt indhold af kemiske stoffer. Men fødevarer skal have en deklaration for indholdet af kemi, og derfor kan man – principielt - selv vælge, hvor meget kemi man vil acceptere i det, som man indtager.

Drikkevand derimod kan man ikke vælge fra. Derfor er det vigtigt, at forsigtighedsprincippet efterleves.

Problematisk at sprøjtemidler må udvaskes
Det kan godt give god mening i konkrete tilfælde at se på drikkevandet som et levnedsmiddel, hvis forureningen er forbigående.

Men desværre vil landbruget nu føre retssager på, at de må have lov til at forurene op til grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevandet.

Grænseværdien blev i 1980'erne vedtaget med udgangspunkt i, at man ikke ønsker sprøjtemidler i drikkevandet. På det tidspunkt var grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter fastlagt som den nederste grænse for, hvad man med sikkerhed kunne måle.

Da man i dag med sikkerhed kan måle ned til 0,01 mikrogram/liter, burde det ud fra forsigtighedsprincippet give anledning til at sænke grænseværdien tilsvarende.

Det bemærkes her, at man kan måle skadelige effekter for blandt andet vandløbsfauna i så lave koncentrationer.

Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid i dag som nævnt baseret deres godkendelsesordning og forvaltning af fund af sprøjtemidler på, at sprøjtemidler gerne må udvaskes til grundvandet, blot det i testområder ikke udvaskes over grænseværdien!

Fremtiden vil byde på flere sprøjtemidler 
Det betyder, at godkendelsesordningen giver høj grad af sandsynlighed for, at vi i fremtiden kan finde endnu flere sprøjtemidler.

Argumentet med at det, vi finder, skyldes fortidens synder, giver ikke mening, da den nuværende administration af godkendelsesordningen netop accepterer en uønsket udvaskning.  

På en konference om forsigtighedsprincippet arrangeret af Miljøstyrelsen i 1998 udtalte den daværende direktør ved EU-Kommissionen Jørgen Henningsen: Vi har revideret drikkevandsdirektivet fornyligt (1998), og vi gik igennem en lang diskussion, om vi skulle fastholde drikkevandsparameteren på de 0,1 mikrogram for alle pesticider, uanset deres individuelle farlighed.

Kommissionen vurderede, at uanset om man rent teknisk-administrativt kunne lave forskellige parametre for forskellige pesticider, der reflekterede deres farlighed, så var der ikke et politisk ønske om at ændre ved det forhold, som drikkevandsdirektivet afspejler, nemlig: At pesticider ikke hører hjemme i drikkevandet. Pesticider er noget, man bruger inden for landbruget.

Pesticider er den eneste situation, hvor man positivt får lov til at sprede farlige kemikalier ud i miljøet. Og derfor skal det gøres på en måde, så de ikke går i grundvandet og i drikkevandet".

Egedal Kommune nordvest for København er bannerfører i en kamp, der trækker tråde til en række andre kommuner. Kommunen forbød i 2016 som den første brug af sprøjtemidler på 67 hektar jord nær en vandboring ved landsbyen Søsum.

Det skete for at beskytte grundvandet. Landmandsorganisationen Landbrug og Fødevarer klagede på vegne af ni lokale landmænd over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Men kort før jul i 2017 gav nævnet grønt lys til kommunen. Det har Landbrug og Fødevarer nu besluttet at få afprøvet i retten.

Landbruget har lignende klagesager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet kørende i Sønderborg, Aalborg og Aarhus.

Drikkevandet af høj kvalitet er truet 
Hvis landbruget vinder retssagerne for retten til at forurene op til grænseværdien, vil det ikke være muligt for kommunerne at udlægge tilstrækkeligt med beskyttelseszoner til beskyttelse imod sprøjtemidler.

Landbruget vil få juridisk ret til at sprøjte alt landbrugsjord med godkendte midler. Landbruget dyrker de arealer, der leverer den største andel af det grundvand, der oppumpes af vandværkerne til drikkevand.

Det moderne landbrug baseret på brug af sprøjtemidler vil sætte et varigt aftryk på drikkevandet. Den høje kvalitet, som vi i dag kender i vores drikkevand, vil for altid være tabt.

Det varer ikke mange år, før grundvandet skal gennemgå en kompliceret og kostbar renseproces, før det kan drikkes, og det vil nedlægge mange af de cirka 2000 decentrale vandværker, der i dag forsyner de fleste byer i Danmark.

Udgifterne til at sammenkoble disse vandværker til centrale renseanlæg vil samtidig beløbe sig til mange milliarder i udgifter til rør. Oven i det kommer udgiften til rensning.

Og så er det værd at minde om, at rent grundvand ikke bare er et spørgsmål om godt drikkevand – grundvandet indgår i det samlede vandkredsløb.

Ved at fortsætte sprøjtningen af store landbrugsarealer er det ikke kun alle os forbrugere, der skal betale regningen, men hele naturen!

Forrige artikel Gasselskaber til fjernvarmen: Bare rolig, gassen vil fortsat være sikkerhedsnet under jer Gasselskaber til fjernvarmen: Bare rolig, gassen vil fortsat være sikkerhedsnet under jer Næste artikel Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering
  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Grundvandet flyder

    det er ingen sikkerhed at forbyde brug af pesticider tæt på grundvandsindvinding. Grundvandet flyder ofte fra det ene depot til andre depoter.

  • Anmeld

    John Andersen · Pensionist

    politiker vås

    Vi hører tit fra vore politikere at vi har verdens reneste drikkevand. Hvordan ved de det? Så længe de kun tester vore grundvand for nogle få pesticider så er det en gang politikervås.

  • Anmeld

    N. Øljøh Kireh

    L & F er en lobby industrivirksomhedsforretning,


    ikke landbrug.

    De opbruger jorden. De frugtbargør den ikke ikke ved brug.

    De destruerer jorden i deres forretning.

    Jorden er kun et element, der ligeså godt kunne være erstattet af rockwollbadges.

  • Anmeld

    finn · M-ingeniør

    forbyd alle pesticider

    så er det jo et enkelt valg, at sørge at det ikke kan flyde

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Det er så sandt, som det er sagt

    Alle er imod dette ufattelige svineri - udført af en meget lille gruppe indædte. Men det blir ved og ved - fordi folk tankeløst fortsætter med at købe produkter fra pesticidjorde og tankeløst stemmer på pesticidpartier.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Alarmister på falsk grundlag

    Richard Thomsen, Jens Andersen og Erik Arvin er vist lidt for hurtigt ude med skrækscenarierne, for det er ikke rigtigt at påstå at :
    "Der går i dag ikke lang tid imellem, at vi hører om nye fund af pesticider i grundvandet."
    Derimod finder der stadig oftere spor efter nedbrydningsrester fra nogle plantebeskyttelsesmidler, hvilket jo er noget ganske andet.

    Og dertil er vel blot at sige, at hvis vi ønsker at deltage i verdens fødevareforsyning, er dette vilkårene, og at det i øvrigt på ingen måde truer vores rene drikkevand i hanen.

    Sagen er jo, at det er ganske nemt og ganske billigt at rense drikkevandet for disse nedbrydningsrester. Men på grund af tåbelig lovgivning IMOD denne rensning, sker det ikke. Og det er vel ret beset det der er problemet.

    For uanset at disse microskobiske nedbrydningsrester af sundhedsmyndighederne betegnes som aldeles uskadelige, bør drikkevandet i hanerne naturligvis være så rent som muligt.

    Men drikkevandsforsyningen er jo blevet et højskatteobjekt på linie med biler og alkohol, så politikerne foretrækker at hæve pengene til skattefar, i stedet for at bruge lidt af dem på rensning til rent drikkevand.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi og respekten for vore medmennesker og andre levende organismer.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig, at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, social retfærdighed, miljøteknologi, bæredygtig produktion og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for drikkevandet, grundvandet, naturen, biodiversiteten, vandmiljøet, klimaet, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Vi ønsker at deltage i verdens fødevareforsyning

    @ Bertel Johansen, maskinmester. Vi ønsker at deltage i verdens fødevareforsyning på sunde, naturvenlige måder. Hvad er det for "en tåbelig lovgivning IMOD denne rensning", du vil ændre?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    SV. til Søren Rønhede

    Der må generelt ikke/der gives sjældent(næsten aldrig) tilladelse til at vandværker må rense vandet når sådanne microskopiske restprodukter detekteres. Derimod kræves der straks nye boringer fra andre steder. Se f.eks.
    "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg"
    §16, Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation. Kommunalbestyrelsen skal, inden der kan dispenseres, indhente en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommunalbestyrelsen må kun dispensere, hvis dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke umiddelbart er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning. Kommunalbestyrelsen sender kopi af dispensationen til Miljøstyrelsen.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Alle er imod dette ufattelige svineri - udført af en meget lille gruppe indædte.

    Søren Rønhede, hvis jeg havde anset det for muligt at drive økologisk landbrug uden brug af pesticider og andre syntetiske kemikalier ville jeg ikke have uddannet mig til kemiingeniør, og man måtte for min skyld gerne nedlægge den agrokemiske industri. Jeg har uddannet mig til kemiingeniør fordi - og udelukkende fordi - jeg mener at syntetiske pesticider er en uadskillelig del af et ægte økologisk landbrug.