Skoleleder: Det frie skolevalg ødelægger sammenhængskraften i vores samfund

Tilbage i 2005 indførte et flertal i Folketinget "det frie skolevalg" i Danmark som en prøveordning. I 2012 vedtog skoleforligskredsen på Christiansborg så at gøre "det frie skolevalg" permanent. 

Jeg tror, at vi alle kan forstå intentionerne om at give familierne og forældrene muligheden for selv at vælge, hvilken skole deres barn skal gå på.

Beslutningen stemmer også godt overens med 2000'ernes og 2010'ernes fokus på konkurrence, individualisering og privatisering. I skoleverdenen har der i de seneste 20 år generelt set været et øget fokus på det enkelte barns behov og den enkelte families ønsker og krav.

Alt dette sammenlagt med "det frie skolevalg" har i mine øjne skabt svære og måske i nogle tilfælde umulige vilkår for fællesskabet. Selvfølgelig skal vi i folkeskolen inkludere familiens og barnets ønsker og behov, men det skal i langt højere grad være i samspil og i sammenhæng med fællesskabets ønsker og behov.

Min påstand er, at vi i en længere årrække har fokuseret for meget på individet. Jeg mener, at dette også kommer til udtryk i den stigende mistrivsel, vi ser blandt børn og unge.

Nu er tiden inde til, at vi igen fokuserer mere på fællesskaberne i folkeskolen. Det betyder ikke, at de individuelle forhold og behov skal forsvinde - de skal bare ikke være på bekostning af fællesskabet.  

Folkeskolen er en genial opfindelse. Den er en kronjuvel i det danske velfærdssamfund, og folkeskolen har uden tvivl været med til at bringe vores samfund derhen, hvor vi er i dag.

I folkeskolens grundtanke ligger ideen om vores distriktsskole eller lidt mere romantisk formuleret; vores landsbyskole. I dette fællesskab mødes murerens søn med overlægens datter. Børn, unge og forældre mødes på kryds og tværs af sociale, kulturelle, religiøse og uddannelsesmæssige baggrunde. Vi leger sammen, vi lærer sammen, og vi trives sammen.

Her kan børnene med eget sanseapparat opleve, hvordan det er for nogle at vokse op i en toværelses lejlighed og for andre at vokse op i en stor villa. Nogle børn har en mor og en far, nogle har bare en mor og andre har to fædre. Kort fortalt: Det er her, vi skaber vores inkluderende sammenhængskraft. En sammenhængskraft, som er selvfølgelig for os danskere, men som er helt unik i den store verden.

Denne sammenhængskraft er en del af fundamentet for at skabe og drive et samfund med frihed, demokrati, tillid og muligheder.

"Det frie skolevalg" har i de seneste årtier givet en skævvridning i folkeskolen. Flere ressourcestærke familier samles i ressourcestærke fællesskaber, og vi får en opdeling i vores børne- og læringsmiljøer.

Dette er i min optik skidt for alle, men det går værst ud over de børn og familier, som ikke nødvendigvis har ressourcerne til at shoppe rundt mellem skolerne.

Min konklusion er, at vi skal bortskaffe "det frie skolevalg". Jeg ved, at det er kontroversielt

Marco Damgaard

Vi ser en stigende shopping-kultur på skoleområdet. Der er mange flere skoleskift, mange flere børn går i skole længere væk fra deres lokalmiljø, og ideen om et stærkt fællesskab i nærmiljøet er truet.

I det hele taget er shopping-kulturen uforenelig med folkeskolens værdier og grundstruktur. Lad os i stedet komme tilbage til distriktsskoletanken og skabe nogle mere mangfoldige, bæredygtige og stabile børnefællesskaber.

Vi ved fra forskning og af erfaring, at den "rigtige" sammensætning af børnefællesskaber sammen med kontinuitet og stabilitet giver de bedste forudsætninger for trivsel, tryghed, læring og trivsel.

Min konklusion er, at vi skal bortskaffe "det frie skolevalg". Jeg ved, at det er kontroversielt, for konklusionen vil for nogen opfattes som et angreb på friheden. Men lige nu har vi et skolesystem, som kun skaber frihed for de bedst stillede.

Hvis vi vil skabe reel frihed og reelle muligheder for alle børn og unge, så skal vi tilbage til den oprindelige folkeskoletanke.

Vi skal have stærke folkeskoler med høj kvalitet, som samler lokalmiljøet og styrker sammenhængskraften.