Debat

DFDS: Regeringens plan for grøn transport er uambitiøs

Det er uambitiøst, at regeringen ikke har medregnet transportsektoren i planerne for fremtidens grønne strøm, skriver Torben Carlsen.

Rent teknisk regnes søfart ikke med i
Danmarks 70-procents reduktionsmål, og det gør, at regeringens forventninger til grøn strøm skal opjusteres markant, skriver Torben Carlsen.
Rent teknisk regnes søfart ikke med i Danmarks 70-procents reduktionsmål, og det gør, at regeringens forventninger til grøn strøm skal opjusteres markant, skriver Torben Carlsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torben Carlsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I december fremlagde regeringen sit udspil om at fremme udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler. Regeringen vil blandt andet bruge 1,25 milliarder kroner på produktionsstøtte til Power-to-X. Også i statsministerens nytårstale blev der sat ord på ønsket om muligheden for, at danskerne kan flyve grønt på indenrigsruter senest i 2030.

Temadebat: Kører regeringens udspil om fremtidens grønne brændstoffer i rette retning?

Statsministeren har med nytårstalen atter sat fremtidens grønne brændstoffer på dagsordenen.

”Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark," sagde Mette Frederiksen (S).

Ordene kommer i kølvandet på det udspil, regeringen fremlagde i december, som skal fremme udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler, blandt andet ved at bruge 1,25 milliarder kroner på produktionsstøtte til Power-to-X.

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, om vi med udspillet kører i den rette retning? Hvad er godt, hvad er skidt, og hvad er det vigtigste at rykke på først?

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter sættes spot på et aktuelt emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Vil du være med i debatten om grønne brændsler? Indlæg kan sendes til [email protected]

Regeringens udspil sætter yderligere skub i udviklingen af grønne brændstoffer og italesætter behovet for grøn strøm. Og det er der brug for i Danmark. Men vi ser en massiv udfordring. Udspillet tager nemlig udgangspunkt i, at behovet for grøn strøm i Danmark er på kun ti gigawatt, og det er slet ikke nok set med transportsektorens øjne.

Uudnyttet potentiale i skibsfart og tung vejtransport

Danmark har et vindkraftspotentiale på omkring 40 gigawatt. Vores fremtidige nationale forbrug med direkte og indirekte elektrificering kræver kun ti gigawatt. Det vil sige Danmarks ’husbehov’. Det er også de magiske ti gigawatt, regeringens udspil læner sig op ad.

Problemet er, at skibsfart og den tunge vejtransport ikke er indregnet i dette behov. Og her er behovet for grøn strøm væsentlig større. Så hvorfor skal Danmark dække et merbehov for grøn strøm?

Der skal vi tilbage til vindkraftspotentialet. Danmark har mulighed for aktivt at hjælpe den grønne omstilling i Europa. Vi ved fra diverse energirapporter, at Nordsøen potentielt udgør mere end 180 gigawatt og kan forsyne over 20 procent af EU's forventede elforbrug i 2040.

Det vil sige, at vi har et potentiale til at udbrede den grønne energi udover nationens grænser. Og tilmeld drive en indtægt til statskassen, som set ved regeringens seneste udbud gav 2,8 milliarder for blot en gigawatt grøn strøm med opførelsen af Thor Havvindmølle Park. Udnytter vi ikke det potentiale, kan det få konsekvenser for den grønne omstilling.

Ti gigawatt er ikke det reelle behov

I DFDS arbejder vi i høj grad på at omstille vores skibsflåde og lastbiler til at være CO2-neutrale. Og det starter allerede i slutningen af i år, når vi indsætter de første af vores elektriske lastbiler på de europæiske veje.

Men hvis produktionen af den grønne strøm udebliver, fordi det politiske udspil ikke tænker transportbranchens behov ind, kigger vi ind i en markant langsommere – og dyrere – grøn omstilling i Danmark og Europa.

Får vi ikke regeringens ambitioner om produktion af grøn strøm op, bliver det vanskeligt at levere grøn transport af varer og passagerer i fremtiden.

Torben Carlsen
Direktør for DFDS

Hvis vi kigger på DFDS’ energibehov så har vi omkring 60 skibe, der alle sejler i fast europæisk fart – nogen af dem også ind og ud af Danmark. Vi skal som redieri alene bruge omkring fire gigawatt til vores samlede flåde i Europa og Tyrkiet. Læg dertil de andre rederier, lastbil og lidt lufttransport, så kommer vi hurtigt op på et totalt behov for 20-30 gigawatt.

For alle har brug for at tanke grøn strøm i Danmark og Europa, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Regeringens mål om ti gigawatt er derfor langt fra det reelle behov. Og det udnytter slet ikke det potentiale at gøre havvind til en reel indtægtskilde i statskassen.

Bundet til sort energi

Vores bekymring går på, at man fra politisk side tænker den grønne omstilling i en alt for begrænset kontekst. For eksempel ved ikke at inkludere transportsektorens behov for grøn strøm i sin plan for at fremme udviklingen af grønne brændstoffer. Her har man bevidst afskrevet behovet, fordi søfart rent teknisk ikke regnes med ind i Danmarks 70-procents reduktionsmål.

Det er helt vitalt, at udbygningen af dansk offshore-vind er på forkant med den fremtidige efterspørgsel, der inkluderer transportsektorens behov. Får vi ikke regeringens ambitioner om produktion af grøn strøm op, bliver det vanskeligt at levere grøn transport af varer og passagerer i fremtiden. Simpelthen fordi de grønne transport-løsninger kommer til at køre på ”sort” energi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00