DI: Fjernvarmen skal op på dupperne og effektivisere for milliardbeløb

DEBAT: Fjernvarmeselskaberne har kendt til grundbeløbets bortfald siden 2004. Derfor er det på tide, at de kommer op på dupperne og får effektiviseret branchen for 2,3 milliarder kroner, skriver branchedirektør Troels Ranis. 

Af Troels Ranis
branchedirektør i DI Energi

I Danmark har vi verdens bedste fjernvarmesektor. Den leverer klimavenlig varme med høj forsyningssikkerhed. Det er rigtigt godt. DI ønsker, at fjernvarme bliver valgt til som forsyningskilde, fordi det er det bedste og billigste valg, og sådan er det desværre ikke alle steder.

Vi anerkender, at prisen på fjernvarme er faldet over de senere år. Det fremgår tydeligt af Energitilsynets statistik. Men prisfaldet skyldes i langt overvejende grad faldende brændselspriser. Der er således stadig behov for, at fjernvarmesektoren kan gøre arbejdet bedre og billigere.

Op på dupperne!
Nu står vi så i den situation, at grundbeløbet til fjernvarmeselskaberne bortfalder ved udgangen af 2018. Derfor har 7 ud af 10 selskaber tilkendegivet, at prisen på varme vil stige. Det vil ske samtidig med, at andre teknologier som varmepumper falder i pris. Konsekvensen er altså, at fjernvarmens konkurrencedygtighed vil blive svækket.

Lige siden 2004 har fjernvarmeselskaberne vidst, at der er en udløbsdato på grundbeløbet. Der har altså været rigeligt tid til at tilpasse sig. Fjernvarmeselskaberne må derfor op på dupperne nu, når grundbeløbet bortfalder. De må altså i gang med at effektivisere og spare, hvor det er muligt, for at modvirke prisstigningerne.

Regeringen har spillet ud med en forsyningsstrategi, hvor der er en målsætning om at effektivisere fjernvarmesektoren for 2,3 milliarder kroner. Strategien bygger på en analyse, som viser, at der er et effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren på mindst det beløb.

For nylig er der blevet offentliggjort en konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren. Analysen opstiller to modeller, der kan føre til en bedre konkurrence i sektoren. Man kan helt ophæve den økonomiske regulering af fjernvarmesektoren, så det alene er konkurrencelovgivningen og konkurrencen fra andre varmeudbydere, der skal skaffe en økonomisk gunstig leverance af fjernvarme. Eller man kan indføre økonomisk regulering, for eksempel gennem indtægtsrammer med benchmarking, og så kan man i de tilfælde, hvor produktionsaktiviteter er adskilt fra netaktiviterne, fritage disse fra dele af reguleringen, da de således i et vist omfang er konkurrenceudsat.

Pres for effektivisering
Uanset hvilken model man vælger, er det nødvendigt, at der bliver lagt et øget effektiviseringspres på sektoren. Det kan ske ved at tilpasse varmelovgivningen, så man ophæver tilslutnings- og forblivelsespligt, kraftvarmekrav og brændselsbindinger.

Samtidig siger analysen, at det er nødvendigt at reducere elvarmeafgiften, hvilket heldigvis også er aftalt, og hertil skal konkurrencereglerne for branchen skærpes, blandt andet i form af reduktion af de barrierer, der er for at komme ind på markedet.

I DI mener vi, at tiden er inde til at lægge et større effektivitetspres på fjernvarmesektoren - blandt andet i form af øget konkurrence fra andre opvarmningsformer. Men samtidig skal man vise sektoren den tillid, at den er i stand til gøre en god handel og forhandle den billigste leverance af varme hjem til sine kunder. Dermed vil fjernvarmesektoren blive tvunget til at finde effektiviseringer for at overleve i den øgede konkurrence med andre opvarmningsformer. Men samtidig vil den få redskaberne og fleksibiliteten til at klare konkurrencen.

Både den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering og de øvrige bindinger i sektoren er en hæmsko for at finde effektiviseringerne, da de begrænser incitament og fleksibilitet. Uanset om man i stedet vælger en indtægtsrammeregulering eller fuldstændig ophæver den økonomiske regulering sammen med de øvrige ovennævnte tiltag, finder DI, at fjernvarmesektorens muligheder for at finde effektiviseringer vil blive forbedret. Dermed kan varmekunderne i vidt omfang undgå de varslede prisstigninger.

Der er altså flere muligheder, men målet bør være helt klart - effektiviseringerne på 2,3 mia.kr skal findes.

Forrige artikel KL: Kommunalt forsyningsejerskab sikrer borgernes stemme KL: Kommunalt forsyningsejerskab sikrer borgernes stemme Næste artikel Opråb fra Danva: Danmarkhistoriens største skattesag skal løses politisk Opråb fra Danva: Danmarkhistoriens største skattesag skal løses politisk